Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Så har der været valg (Generelt)

af Kuscheltier58, Generelt, 20/8 2014, 07:42 (3536 dage siden)

Siden 2004 har man i Tyskland kåret årets banegårde. I år er det Dresden Hbf og Hünfeld i delstaten Hessen der løb af med sejeren. Bag kåringen står Allianz pro Schiene der igen består af 20 organisationer så som forbruger - miljø - natur - og trafikorganisationer. Togpassagerer kan komme med forslag og èn gang om året går Allianz pro Schiene med en checkliste i hånden ud og kontrollerer banegårde. Der bliver kigget på hvad banegården tilbyder, dens tilgængelighed, renlighed og forbindelse til øvrig offentlig transport.

Avatar

Så har der været valg

af Per Hauberg, 20/8 2014, 09:25 (3536 dage siden) @ Kuscheltier58

Gad vide, om de har været i Quedlinburg fornylig ?

Flot tænkt - og bygget i sin tid:
[image]

Kom nærmere og tag banegården i "Harzens mest velbevarede middelalderby" (citat: turistbrochure) i øjesyn:
[image]

Ingen tvivl om, at DB går til den, så det vil noget, med bygningsrenoveringer.
Jeg var ved at gå bagover, da jeg fornylig så Leipzig Hbf.

Lad os håbe, de når Selketalbahns nye endestation, inden den skvatter sammen af sig selv. Lige nu (sommer 2014) synes den noget nedprioriteret. Syv ure på perron, i forhal og på facade havde hver deres mening om, hvad klokken var. Toiletterne var lukket på grund af mgl. vedligeholdelse, beklagede den søde dame i billethullet (Ikke kioskdame !), som var eneste DB-medarbejder i kæmpebygningen. Hun kunne henvise til de offentlige toiletter på byens markedsplads. Et kvarters gang fra stationen - eller få minutters kørsel med bybussen, som kører hver time ;-)

Heldigvis var der lukket toiletsystem i denneher lille charmetrold:
[image]

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak