Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Hillerødbanen i st.for Nordbanen - hvornår - hvorfor? (Generelt)

af Nordexpress, 22/8 2014, 09:48 (3533 dage siden)

Har nogen en god forklaring på hvornår DSB er gået over til betegnelsen Hillerødbanen i stedet for Nordbanen - og/eller et godt bud hvorfor netop denne bane har mistet sin særdeles logiske betegnelse??:-(

Hillerødbanen i st.for Nordbanen - hvornår - hvorfor?

af Fysikeren, 22/8 2014, 10:54 (3533 dage siden) @ Nordexpress

Har nogen en god forklaring på hvornår DSB er gået over til betegnelsen Hillerødbanen i stedet for Nordbanen - og/eller et godt bud hvorfor netop denne bane har mistet sin særdeles logiske betegnelse??:-(

Synes nu Hillerødbanen er mere logisk i dag end Nordbanen. De fleste andre S-baner er jo navngiver efter endestationen. Og geografisk set går Kystbanen vel mere nordligt ud af København end Nordbanen.

Hillerødbanen i st.for Nordbanen - hvornår - hvorfor?

af Svend, 22/8 2014, 11:01 (3533 dage siden) @ Fysikeren

DSB må jo kalde banerne hvad de vil, herunder Kystbanen for Helsingørbanen hvis de vil tage skridtet fuldt ud, men jernbanen mellem Hellerup og Hillerød hedder stadig officielt Nordbanen :-)

--
Svend

Hillerødbanen i st.for Nordbanen - hvornår - hvorfor?

af Lars Kongshøj, 22/8 2014, 18:28 (3533 dage siden) @ Svend

jernbanen mellem Hellerup og Hillerød hedder stadig officielt Nordbanen :-)

Hvem har taget den officielle beslutning?

Jeg betragter mest banenavnene som kaldenavne, som ikke altid er særligt logiske. Nordvestbanen går mod vest, Vestbanen går mod sydvest, Østbanen går mod syd

"Ring"banen går ikke i ring men på tværs og burde hedde Tværbanen (Hvis ikke det var fordi at politikerne havde fundet ud af at de har en ringbane i både i London og Berlin - "So ein Ding mussen wir auch haben"). "Ring"banen er nærmest snorlige. I øvrig har man engang kaldt Hellerup-Vanløse for Ydre Bybane.

Hillerødbanen i st.for Nordbanen - hvornår - hvorfor?

af UTJ, 22/8 2014, 18:46 (3533 dage siden) @ Lars Kongshøj

Faktisk er fastlæggelse af stednavne ikke DSB's ressort. Men det ved historieløse laverestående funktionærer selvfølgelig ikke. Ringbanen er dog brugt i forbindelse med omdannelsen til ren S-bane i projekt mv. og afledt af Godsbaneringen, så dette navn giver god mening.

Hillerødbanen i st.for Nordbanen - hvornår - hvorfor?

af Lars Kongshøj, 23/8 2014, 00:21 (3532 dage siden) @ UTJ

Ringbanen er ... afledt af Godsbaneringen

Er der belæg for den påstand? Jeg husker det som et politisk ønske at have en "ring"bane.

Hillerødbanen i st.for Nordbanen - hvornår - hvorfor?

af UTJ, 23/8 2014, 08:53 (3532 dage siden) @ Lars Kongshøj

Ringbanen er ... afledt af Godsbaneringen

Er der belæg for den påstand? Jeg husker det som et politisk ønske at have en "ring"bane.

Det er lidt at en kombination. Navnet Godsbaneringen har inspireret og givet anledning til det politisk markedsførbare navn Ringbanen.

Avatar

Hillerødbanen i st.for Nordbanen - hvornår - hvorfor?

af Erik H, Frederikssund, 22/8 2014, 20:52 (3532 dage siden) @ Fysikeren

Jeg synes egentlig også at S-banen til Farum, er mere nærliggende at kalde Farumbanen end at kalde den Hareskovbanen, det må da være endestationen der må lægge navn til.
Jeg vil tro at navnene Nordbanen og Kystbanen kommer af, at Nordbanen jo blev bygget først København-Hillerød-Helsingør, og først senere kom så Kystbanen. Disse to baner havde/har dybest set samme endestation nemlig Helsingør.:-)

God weekend

Mvh.
Erik H

--
Erik H
[image] [image]

Hillerødbanen i st.for Nordbanen - hvornår - hvorfor?

af Steff, 22/8 2014, 11:38 (3533 dage siden) @ Nordexpress

Go´næsten middag til alle!

DSB (og posten, et brev er vel afsendt med posten og ikke postgået, vel?) har været en etat på godt og ondt og i tidernes morgen, har man benyttet sig af det mere eller mindre indforståede talte/skrevne sprog, også udadtil.
Det har jo unægtelig mange gange medført, om end ikke problemer, så ”hovedrysten” og undren af de personer, for hvem de sproglige udtryk var dagligdags. Og endnu senere specielt "jernbanehobbyisterne", der ofte næsten også har talt i telegrafforkortelser og ikke har haft noget til overs for medier og personer, der anvender udtryk som skiftespor, krydsspor og togfører for ham der styrer toget o.s.v.

Hermed også de dengang logiske betegnelserne af de forskellige banestykker, der INDLEDNINGSVIS udgik vest, nord ud af København, VESTbanen til Roskilde, NORDbanen til Hillerød og KLAMPENBORG banen til Klampenborg. I 1897 kom så en mere NORDlig bane end den benævnte NORDbane, men den kom til at benævnes som Kystbanen og fra Roskilde fik man så NordVESTbanen til Holbæk/Kalundborg og VESTbanen i Roskilde splittedes i LilleSYD og fra Ringsted SYDbanen. Altså for de almindeligt rejsende ikke helt gennemskueligt og brugervenligt.

Også stationer har specielt i Københavnsområdet skiftet/eller påregnet skiftet navn, Enghave til Carlsberg, Godthåbsvej til Grøndal og vistnok Dybbelsbro til Fisketorvet (ved ikke om det er vedtaget/gennemført).

Og da de ”indfødte” DSB´er efterhånden er en uddød race (pensionerede) og at både DSB og Bane har ansat kommunikationspersonale uden tidligere tilknytning til banerne, er det jo klart – og i de fleste tilfælde kommunikationsmæssigt sprogligt fornuftigt – at tingene ændrer navn hen ad vejen, således også de tidligere begreber/navne for banestykker.

Alt andet lige er det vel mere sigende at tage Hillerødbanen fra København til Hillerød og Helsingørbanen til Helsingør. Og hvem udenfor vores egne hellige rækker forstår hvor LILLEnord går hen? Og Grindstedbanen (ikke for at træde nogen over tæerne) er vel mere sigende end ”det sydlige del af den skæve”, ikke sandt?

Vi kan så være enige eller uenige i at ting skifter navn og man derved glemmer historien, men den kan jo bevares i det skriftlige i bøger og på nettet. Men en mere regelret måde at fortælle tingene på, er vel noget der sker og vil ske i fremtiden. Jeg har accepteret at ”mit” S-tog hedder Farumbanen og ikke som det står på matrikelkortet, Slangerupbanen;-)!

Men generelt undergår sproget jo en rivende udvikling, da en mængde nye ting og udtryk ikke findes på almindeligt dansk. At så nogle – især journalister i radioen – synes at man skal ”battle” om en melodi, der skal spilles i stedet for at ”kæmpe om” siger vel mere om journalistens evner til at kommunikere på dansk samt en leflen for en lavere ”hip” fællesnævner. Men det er jo en helt anden historie.

Med venlig hilsen

--
Steffen Dresler

Hillerødbanen i st.for Nordbanen - hvornår - hvorfor?

af Brian Væver, København, 22/8 2014, 13:14 (3533 dage siden) @ Steff

Sydbanen gik jo i mange år via Køge. Ringsted-Næstved er jo anlagt som Midtsjællandske jernbane. Og er eneste overlevende strækning derfra. Så den har osse skiftet navn, og så blev en del af sydbanen til Lille Syd, som resterne af Nordbanen, da elektriciteten nåede Hillerød, blev til Lille Nord.

Hillerødbanen i st.for Nordbanen - hvornår - hvorfor?

af KimC, 22/8 2014, 13:28 (3533 dage siden) @ Steff

Hvis man skulle blive i den gamle terminologi, hvad skal den nye bane til Ringsted via Køge så hedde? Sydvestbanen?

Hillerødbanen i st.for Nordbanen - hvornår - hvorfor?

af Andreas M., 22/8 2014, 20:58 (3532 dage siden) @ KimC

Hvis man skulle blive i den gamle terminologi, hvad skal den nye bane til Ringsted via Køge så hedde? Sydvestbanen?

"Vestbanen" naturligvis! ;) Og den gamle Vestbane ville så passende blive til "Lille Vest" ;)

Avatar

Hillerødbanen i st.for Nordbanen - hvornår - hvorfor?

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 22/8 2014, 14:20 (3533 dage siden) @ Steff

Vejdirektoratet har gjort noget lignende med motorvejsstrækningerne. For mig har Lyngbymotorvejen altid startet ved HansKnudsens plads og endt ude ved Virum hvor den sidste del også har heddet Lyngby omfartsvej.

Helsingørmotorvejen startede så ved Jægersborg ved afgreningen fra Lyngbymotorvejen.

Nu viser det sig at Helsingørmotorvejen starter ved Hans Knudsens plads og Lyngby omfartsvej og Lyngbymotorvejen er det samme og starter lige der hvor der afgrenes syd for Jægersborg.

--
Venligst

Michael Deichmann

[image][image]

Hillerødbanen i st.for Nordbanen - hvornår - hvorfor? OT

af UTJ, 22/8 2014, 15:26 (3533 dage siden) @ Michael Deichmann

Stykket fra Vibenshus Runddel/HK Plads til Vintappersøen hedder vel Lyngbvej. På et tidspunkt har Vejdirektoratet så ment at Motorvejen burde have et navn. Helsingørmotorvejen hed i øvrigt i en årrække vist Hørsholmvejen mellem afgreningen fra Lyngbyvej og op til Hørsholm.

Hillerødbanen i st.for Nordbanen - hvornår - hvorfor? OT

af Lars Møller Jensen @, Sverige, 22/8 2014, 22:03 (3532 dage siden) @ UTJ

Hej, Hørsholm-motorvejen hed sådan fordi den rent faktisk endte mellem Usserød og Brønsholm hvor Kongevejene til Fredensborg og Helsingør forgrenede sig. Det er sikkert også umoderne med udtrykket kongevej men begrebet eksisterer endnu.

Og selvfølgelig skal en der kører et tog hedde en togchauffør, ikke togfører. ikk'

En storm i et glas vand, jeg har personligt aldrig hør udtrykket Hillerødbanen.

Jeg er selvfølgelig også så gammel at jeg kan huske skiltene på toiletdørene i Cl-vognene, hvor det blev bekendtgjort at toilettet var aflåst på Kystbanen mellem København og Klampenborg og på Nordbanen mellem København og Holte.

Jo mindre emne jo større debat. (C. Northcote Parkinson)

Med polemisk hilsen
Lars Møller Jensen

Hillerødbanen i st.for Nordbanen - hvornår - hvorfor?

af Lars Kongshøj, 22/8 2014, 18:43 (3533 dage siden) @ Steff

Hermed også de dengang logiske betegnelserne af de forskellige banestykker, der INDLEDNINGSVIS udgik vest, nord ud af København, VESTbanen til Roskilde, NORDbanen til Hillerød og KLAMPENBORG banen til Klampenborg. I 1897 kom så en mere NORDlig bane end den benævnte NORDbane, men den kom til at benævnes som Kystbanen og fra Roskilde fik man så NordVESTbanen til Holbæk/Kalundborg og VESTbanen i Roskilde splittedes i LilleSYD og fra Ringsted SYDbanen. Altså for de almindeligt rejsende ikke helt gennemskueligt og brugervenligt.

Frederiksværkbanen går til Hundested (havn).

Også stationer har specielt i Københavnsområdet skiftet/eller påregnet skiftet navn, Enghave til Carlsberg, Godthåbsvej til Grøndal og vistnok Dybbelsbro til Fisketorvet (ved ikke om det er vedtaget/gennemført).

Lillerød, Lindevang. Har Brødeskov ikke heddet Nr. Herlev engang?

Det er et skråplan at opkalde stationer efter firmaer.

Til gengæld kunne jeg godt tænke mig at spor 26 skiftede navn til Tietgensbroen station. Så kunne man vide hvilke tog man ikke skulle tage hvis man skulle til København H.

Jeg har accepteret at ”mit” S-tog hedder Farumbanen og ikke som det står på matrikelkortet, Slangerupbanen;-)!

Den har også "heddet" Hareskovbanen.

Hillerødbanen i st.for Nordbanen - hvornår - hvorfor?

af Niels Bak, 23/8 2014, 11:42 (3532 dage siden) @ Lars Kongshøj

Det er et skråplan at opkalde stationer efter firmaer.

Som en, der bor midt mellem (de kommende) Fisketorvet og Carlsberg stationer, så er jeg temmelig enig.

Enghaves navneskift giver dog lidt mening. Dels er Carlsberg ikke bare navnet på bryggeriet, men på hele den bydel, som efterhånden vil huse mange mennesker, virksomheder og institutioner. Samtidig er Enghave faktisk et lidt diffust navn, idet hele Sydhavnen jo officielt hedder Kongens Enghave. Men her hedder stationen Sydhavn :-)
Desværre er overvejelserne jo nok mest, at den, der betaler den nye station også får navnet.

Dybbølsbros krybende navneskift irriterer mig derimod. Jeg ved godt at Danmarks grimmeste butikscenter formentlig er desitnationen for hovedparten af passagererne til stationen, men alligevel. Der er altså ikke noget kvarter eller område eller for den sags skyld offentlig plads, der hedder Fisketorvet. Kongens Nytorv metrostation hedder jo heller ikke Magasin, og stormagasinet fik endda lov til at betale et klækkeligt beløb for at få direkte adgang fra stationen til butikken. Desuden så får den kommende Sydhavnsmetro en station, der faktisk kommer til at ligge lige op ad Fisketorvet - i modsætning til S-togsstationen, der ligger et stykke væk. Hvad skal den så hedde?

Stationsnavne

af Fysikeren, 23/8 2014, 11:54 (3532 dage siden) @ Niels Bak

Citat fra Wikipedia: Centeret har navn efter Københavns gamle handelsplads for fisk, der lå her fra 1958 og frem til 1999, hvor den flyttede til Nordhavnen.

Så den (sandsynligvis) kommende metrostation kunne faktisk godt hedde Fisketorvet, alternativt Havneholmen som er den "holm" det ligger på.

I samme dur er Vesterport på sigt lidt "geografisk problematisk", idet den station, der er tættest på Vesterport, er den kommende Rådhuspladsen station.

PS: Hvad med at omdøbe Hellerup til Tuborg? :-P

Stationsnavne

af h087 ⌂, køge, 23/8 2014, 14:15 (3532 dage siden) @ Fysikeren

:-)

mener nu også at der meldes Dybbølsbro ved Fisketorvet !, på linie A og E

mvh
henning h087

--
med venlig hilsen
henning orlowicz h087- h087@hotmail.dk

Stationsnavne

af Andreas M., 23/8 2014, 14:48 (3532 dage siden) @ h087

mener nu også at der meldes Dybbølsbro ved Fisketorvet !, på linie A og E

Korrekt (det gælder iøvrigt alle linjerne forbi Dybbølsbro). Og det er heller ikke umiddelbart en helt ny idé, Humlebæk har f.eks. i ret mange år haft undertitlen "Lousiana" på stationsskiltene.

Hillerødbanen i st.for Nordbanen - hvornår - hvorfor?

af Lars Kongshøj, 23/8 2014, 14:59 (3532 dage siden) @ Niels Bak

hele Sydhavnen jo officielt hedder Kongens Enghave. Men her hedder stationen Sydhavn :-)

Eller Sjælør.

Men der er vist ingen uden for kommunens administration, der kalder bydelen Kongens Enghave. Den kaldes Sydhavnen eller Sydvest. Jeg bor i Udenbys Klædebo kvarter. Det navn bruges ikke engang af kommunen mere, kun i ifm. matrikler.

Men Enghave kunne man jo også kalde Enghavevej hvis man ville.

Hvilket fik mig til at komme i tanke om et andet navneskifte: Lyngbyvej.

Og et af de mindre: Østerbro.

Og på metroen: Universitet.

I Gilleleje: Østerport.

Desuden så får den kommende Sydhavnsmetro en station, der faktisk kommer til at ligge lige op ad Fisketorvet - i modsætning til S-togsstationen, der ligger et stykke væk. Hvad skal den så hedde?

Metroselskabet må skynde sig at reservere navnet.

Hillerødbanen i st.for Nordbanen - hvornår - hvorfor?

af UTJ, 22/8 2014, 13:42 (3533 dage siden) @ Nordexpress

Jeg tror blot at det er ren og skær historieløshed og et misforstået forsøg på logik som en eller anden laverestående funktionær har fundet på. Det er ikke noget som gør meget i praksis, men det er lidt latterligt når adskillige baner netop fører til Hillerød og at Nordbanen er et ganske specifikt navn for pågældende banestrækning.

Hillerødbanen i st.for Nordbanen - hvornår - hvorfor?

af Nordexpress, 22/8 2014, 14:25 (3533 dage siden) @ UTJ

Tak - historieløshed var det ord, jeg sad og manglede!

Hillerødbanen i st.for Nordbanen - hvornår - hvorfor?

af Fysikeren, 22/8 2014, 16:19 (3533 dage siden) @ UTJ

Jeg tror blot at det er ren og skær historieløshed og et misforstået forsøg på logik som en eller anden laverestående funktionær har fundet på. Det er ikke noget som gør meget i praksis, men det er lidt latterligt når adskillige baner netop fører til Hillerød og at Nordbanen er et ganske specifikt navn for pågældende banestrækning.

Det kunne være sjovt at se, hvad den alm. dansker vil kalde banen? For det er vel ret relevant i forhold til trafikinformation.

Hvordan er Nordbanen mere specifik end Hillerødbanen? Mod nord er der to baner ud af København, begge med deres historiske nordlige endepunkt i Helsingør. Eller kunne lige så godt være banen nord ud fra Nykøbing Falster. Skal navnet være specifikt, skal den vel hedde København-Hillerød-banen?

PS: Jeg ved godt, at det er vigtigere, at trafikinformationen er ferrovialt korrekt frem for forståeligt, og at man ikke bør tage hensyn til manglende almen dannelse hos de rejsende.

Hillerødbanen i st.for Nordbanen - hvornår - hvorfor?

af Brian Væver, København, 22/8 2014, 23:46 (3532 dage siden) @ Fysikeren

Hvis man bor i Snekkersten kan man vel godt kalde Lille Nord for Hillerødbanen. Alting afhænger af ens perspektiv.

Hillerødbanen i st.for Nordbanen - hvornår - hvorfor?

af Lars Kruse, 22/8 2014, 21:01 (3532 dage siden) @ Nordexpress

Hvor vil jeg være et lykkeligt meneske, hvis jeg aldrig bliver stedt overfor et problem, der er større end dette.

Venlig hilsen
Lars

Hillerødbanen i st.for Nordbanen - hvornår - hvorfor?

af Lars Møller Jensen @, Röbäck Sverige, 25/8 2014, 17:37 (3530 dage siden) @ Lars Kruse

Hej,
oprindelig udgik banen Kjøbenhavn via Nørrebro-Hellerup-Holte-Hillerød til Helsingør fra Nordbanegården, som var en selvstændig station ved siden af Kjøbenhavns anden banegård.
For almindelige mennesker har det nok været let at forstå udtrykket Nordbanen.

Kystbanen indviet 1897,udgik fra Østerbro og først 20 år senere blev den direkte tilsluttet til den nuværende Københavns Hovedbanegård via boulevardbanen. Der er altså en grund til det forholdsvis store remiseanlæg der fandtes på nuværende Østerport station.

Angående stationsnavne har jeg læst at man vil af princip ikke mere navngive stationer efter gader eller veje da disse ofte strækker sig langt væk fra stationen og derfor ikke er specifikke for det sted hvor stationen er beliggende.

Med venlig hilsen
Lars møller Jensen.

Hillerødbanen i st.for Nordbanen - hvornår - hvorfor?

af Niels Bak, 26/8 2014, 09:32 (3529 dage siden) @ Lars Møller Jensen

Angående stationsnavne har jeg læst at man vil af princip ikke mere navngive stationer efter gader eller veje da disse ofte strækker sig langt væk fra stationen og derfor ikke er specifikke for det sted hvor stationen er beliggende.

Det er så vidt jeg ved korrekt - for DSB/S-banens vedkommende. Her er flere stationer gennem tiden blevet døbt om fra vejnavne til lokaliteter, men der er dog et par tilbage (herunder Dybbølsbro, som dog ikke er lang nok til at være geografisk forvirrende).

Men metroen har åbenbart fulgt et andet princip, og bruger gerne gadenavne. Her blev den tidligere Solbjerg station til Fasanvej - som når man tager den nordre og den søndre til sammen må være en af Københavns længste... Nye tider, nye moder.

Hillerødbanen i st.for Nordbanen - hvornår - hvorfor?

af Lars Kongshøj, 26/8 2014, 14:55 (3529 dage siden) @ Niels Bak

Men metroen har åbenbart fulgt et andet princip, og bruger gerne gadenavne. Her blev den tidligere Solbjerg station til Fasanvej - som når man tager den nordre og den søndre til sammen må være en af Københavns længste... Nye tider, nye moder.

Så vidt jeg ved skete det efteer ønske fra Frederiksberg kommune.

Billige jernbane T-shirts

Svenska-lok
Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak