Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Aalborg-Aalborg Øst km 9,5-7,0 ved Gistrup i dag (Jernbanen i dag)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 14/9 2014, 00:24 (3484 dage siden)
redigeret af Thomas Boberg Nielsen, 14/9 2014, 01:15

Jeg har tidligere gennemfotograferet den yderste del af havnebanen Aalborg-Aalborg Øst samt den inderste del. Men jeg har i flere år "manglet" den midterste del på ca. 7,5 kilometer.

Det skyldes sikkert, at der ikke er "så meget at se på" og at denne del af strækningen i det hele taget er lidt "kedelig". Men fotograferes skal den og i dag tog jeg den midterste tredjedel af de manglende 7,5 kilometer, nærmere betegnet fra km 9,5 ved Hadsund Landevej og ind til km 7,0 tæt på det tidligere Lundergårde sidespor på Hadsundbanen.

Hele strækningen fra Aalborg til Aalborg Øst er som bekendt p.t spærret og har været det de sidste par år. Strækningen ejes af Aalborg Havn, bortset fra de inderste få hundrede meter der ejes af Banedanmark. Strækningen skal istandsættes for et tocifret millionbeløb. Aalborg Havn vil gerne vente med at fyre de mange millioner af, til der dukker en kunde op, der har behov for kørsel på strækningen. Banedanmark ønsker ikke at renovere sin del af strækningen, før Aalborg Havn har renoveret sin del af strækningen.

Ca. 500 meter af strækningen mellem Gug og Lundergårde skal sænkes, idet der skal etableres en vejoverføring for en ny vej. Det projekt bruges delvist som undskyldning for ikke at renovere den øvrige del af strækningen.

Således går det til, at der i 2014 ligger en 11,5 km. ubenyttet jernbanestrækning tæt på Danmarks fjerdestørste by. Strækningen er forsynet med monobloksveller og (45(?) eller) 60 kg skinner (bortset fra Banedanmarks få hundrede inderste meter).

På de 2½ kilometer, jeg i dag gik på strækningen, findes overkørsel 23 for Hadsund Landevej øst for Gistrup og overkørsel 21 for Hadsundvej nord for Gistrup. Mellem Gistrup og km 7,0 findes en række markoverkørsler, der ikke er sikret og som end ikke er udstyrret med de ellers obligatorisk rød-hvide krydsmærker, som i øvrigt findes ved de fleste markoverkørsler øst for overkørsel 23.

Fra Aalborg station og frem til km 7,0 følger havnebanen den tidligere Aalborg-Hadsund banes tracé. I km 7,0 grener havnebanen fra umiddelbart vest for Gistrup og passerer nord om Gistrup i en ny selvstændig trace. Hadsundbanen blev nedlagt 31. marts 1969 og havnebanen blev åbnet 29. november 1972.

Selv om strækningen er spærret, har der været "trafik" på den for nylig. Jeg har ikke selv set "trafikken". Men da diverse buske og anden vegetation på begge sider af banen for nylig er blevet beskåret, gætter jeg på, at en"gummiged" på jernbanehjul har aflagt strækningen besøg.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort


[image]
Sort cirkel er overkørsel 23 Hadsund Landevej i km ca. 9,5, rød cirkel er overkørsel 21 Hadsundvej og grøn cirkel er afgreningen km ca. 7,0 mellem den nye havnebane og Hadsundbanen, der fortsætter "ligeud" østpå ind gennem Gistrup.

[image]
Del af overkørsel 23 set mod øst. I forgrunden Hadsund Landevej.

[image]
"Trinbræt" nordøst for overkørsel 21. Vistnok etableret af Limfjordsbanen/DJK.

[image]
Fejl(?) på overkørsel 21.

[image]
Selv om sporet ligger på monobloksveller, er det "lasket sammen" og ikke svejset sammen.

[image]
Underlig afgravning nord for sporet mellem km 7,750 og 7,500. En stor del af det afgravede materiale er simpelthen fjernet fra stedet og er ikke at se i nærheden.

[image]
Endnu en underlig afgravning mellem km. 7,750 og 7,500.

[image]
Km. 7,000 set mod vest. I den røde cirkel anes rampen ved Lundergårde sidespor.

[image]
Km. 7,000 set mod øst. Her starter afgreningen. Hadsundbanen fortsatte lige ud ind gennem træerne i midten af billedet.

Alle fotos: Lørdag den 14. september 2014. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

Avatar

Aalborg-Aalborg Øst km 9,5-7,0 ved Gistrup i dag

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 14/9 2014, 07:43 (3484 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Alle fotos: Lørdag den 14. september 2014. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen

Datoen rettes til 13. september 2014.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

Aalborg-Aalborg Øst km 9,5-7,0 ved Gistrup i dag

af Preben, 14/9 2014, 09:17 (3484 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Den del du har fotograferet af banen i denne tråd ser da ikke ud til at være voldsom forsømt hvad vedligehold angår så er spørgsmålet bare hvad med resten eller er det bare en undskyldning for at få det lukket

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak