Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Tog afsporet ved Horsens (Jernbanen i dag)

af kiminfarum, 4/10 2014, 19:34 (3490 dage siden)

I følge Ekstra Bladet er et IC3 tog afsporet ved Horsnes.
Heldigvis er det ikke vognene men kun lokomotivet der er kørt af!!!

Ingen er kommet til skade.

http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article5121388.ece

Jeg er forvirret hvornår er DSB begyndt at trække IC3 med lokomotiver i ordinær drift? :-D

Tog afsporet ved Horsens

af Jens Møller, København S, 4/10 2014, 21:22 (3490 dage siden) @ Gjaest

Iflg. dette blad skal "lokomotivet" også fjernes - ligesom Ekstra Bladet også skrev!

Venlig hilsen
Jens Møller

--
Jens MO-Møller
[image]

Tog afsporet ved Horsens

af A. Nissen, 4/10 2014, 23:41 (3490 dage siden) @ Gjaest

Men hvordan kan det være rigtigt som Horsens Posten skrev, at toget var på vej sydpå?
Togets hvide lygter viser køreretningen. Der er venstresporskørsel fra Hedensted til Horsens.
Toget har gennemkørt en venstrekurve, hvilket findes syd for Horsens Station.
Jeg får det til, at toget var på vej nordpå.

Avatar

Tog afsporet ved Horsens

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 4/10 2014, 23:17 (3490 dage siden) @ kiminfarum

Heldigvis er det ikke vognene men kun lokomotivet der er kørt af!!!
http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article5121388.ece
Jeg er forvirret hvornår er DSB begyndt at trække IC3 med lokomotiver i ordinær drift? :-D

Artiklen er rettet nu - ikke et ord om lokomotiver :-)

--
Venligst

Michael Deichmann

[image][image]

Status på tog afsporet ved Horsens

af Flemming H. P., 5/10 2014, 02:32 (3490 dage siden) @ kiminfarum

Status på afsporingen følger hermed.

MF 5044 var på vej nordpå ad venstre spor (det vestlige) på grund af sporarbejde i det østlige spor, og afsporede med forreste boggie lige inden broen, der fører Bygholm Parkvej over jernbanen. Broen ligger lige syd for Horsens station. Det nøjagtige sted for afsporingen er 10 meter efter det kurvede sporskifte, som indgår i transversalen mellem de to hovedspor. Skinnerne blev bøjet udad i betydelig grad, og en del af det kurvede sporskifte blev også ødelagt, ligesom en række sveller skal udskiftes. Det kurvede sporskifte er meget specielt og er ikke lagervare, hvilket kan betyde, at sporet ikke kan anvendes foreløbigt.

MF 5044 pløjede sig ned i skærverne med forreste bogie og standsede tæt ved det andet hovedspor og lige under broen ved Bygholm Parkvej. Det gav nogle særlige udfordringer i forbindelse med bjærgningen.

Toget blev i de sene aftentimer løftet tilbage på sporet af den store hjælpekran, som både kan færdes på vej og jernbane. Hjælpekranen blev sat på sporet på arealet ved Hovedlager 30, som er remiseområdet for de tidligere Horsens Privatbaner.

Selve arbejdet med at få MF 5044 tilbage på sporet foregik meget forsigtigt af hensyn til de begrænsninger som broen medførte. Mandskabet satte løftestropper hele vejen rundt om den forreste del af MF 5044 og løftede meget forsigtigt den forreste del af motorvognen tilbage på sporet. Derefter blev boggien undersøgt, og der blev udført bremseprøve, som var tilfredsstillende. Toget fik tilladelse til forsigtigt at rulle fremad, hvorefter det blev farebremset. Alt så ud til at fungere fint, så toget blev med nedsat hastighed og under skærpet tilsyn sendt mod Skanderborg ca. kl. 0.30.

Tilbage står en særlig udfordring for Banedanmark, idet det vestligst beliggende spor ikke kan anvendes foreløbigt på grund af skaderne, og det østlige spor er underlagt en LA på 40 km. i timen på grund af sporarbejde, som først forventes færdigt mandag aften.

Det østligste spor kan således anvendes over strækningen fra Hedensted til Horsens med respekt for den etablerede LA på strækningen, og det vil givetvis begrænse toggangen.

Jeg vedlægger lidt billeder fra aftenens bjærgning af MF 5044

Venlig hilsen

Flemming Høj Petersen
[image]
Hjælpekranen med løftebom på vej ind under broen.
[image]
Forberedelser til løft af MF 5044
[image]
[image]
[image]
Motorvognen løftes. Bemærk den korte afstand mellem kranen og broen.
[image]
Tilbage på sporet.
[image]
Toget triller forsigtigt ind mod perronen i Horsens.

Status på tog afsporet ved Horsens

af marrix, Valby, 5/10 2014, 02:46 (3490 dage siden) @ Flemming H. P.

Tak for opdatering og god beskrivelse af problemet :-)

- Martin

Status på tog afsporet ved Horsens

af Mikael Jørgensen, 5/10 2014, 08:52 (3490 dage siden) @ marrix

Men gad vide hvorfor det afsporede? Der ser jo ud til at være sket i sporskiftet, hvilket også er mest logisk.

Status på tog afsporet ved Horsens

af KimC, 5/10 2014, 09:25 (3490 dage siden) @ Mikael Jørgensen

Men gad vide hvorfor det afsporede? Der ser jo ud til at være sket i sporskiftet, hvilket også er mest logisk.

Der skal nok komme en forklaring.

Jeg ville placere mit bud hos bookmakerne på at sporskiftet faldt fra hinanden under toget på grund af dårlig vedligehold, ligesom da Hector Rail afsporede mellem Farris og Sommersted.

Status på tog afsporet ved Horsens

af Rasmus Arndal @, Vejle, 5/10 2014, 09:33 (3490 dage siden) @ KimC

Ifølge http://nyhederne.tv2.dk/2014-10-04-sad-i-afsporet-tog-jeg-kravlede-ned-under-bordet Så blev passagerene i toget, af DSB's personale i første omgang oplyst om, at der var tale om signalproblemer. Da det gik op for personalet, at passagerene havde kunnet mærke, at det ikke var signalproblemer, så kunne personalet så oplyse passagerene om, at sporskiftet var blevet omstillet mens toget kørte over det.

Jeg er faktisk lidt imponeret over den artikkel, journalisten kender forskel på togfører og lokofører.

Status på tog afsporet ved Horsens

af Mikael Jørgensen, 5/10 2014, 10:09 (3490 dage siden) @ Rasmus Arndal

Ifølge http://nyhederne.tv2.dk/2014-10-04-sad-i-afsporet-tog-jeg-kravlede-ned-under-bordet Så blev passagerene i toget, af DSB's personale i første omgang oplyst om, at der var tale om signalproblemer. Da det gik op for personalet, at passagerene havde kunnet mærke, at det ikke var signalproblemer, så kunne personalet så oplyse passagerene om, at sporskiftet var blevet omstillet mens toget kørte over det.

Jeg er faktisk lidt imponeret over den artikkel, journalisten kender forskel på togfører og lokofører.

Omstillet mens toget kørte over? Det tvivler jeg nu meget på, hvis toget har kørt for signal....

Status på tog afsporet ved Horsens

af Gæææst, 5/10 2014, 10:56 (3490 dage siden) @ Mikael Jørgensen

Man kan ikke køre ind fra venstre spor for signal i Horsens. Check TIB.

Status på tog afsporet ved Horsens

af Mikael Jørgensen, 5/10 2014, 11:16 (3490 dage siden) @ Gæææst

Man kan ikke køre ind fra venstre spor for signal i Horsens. Check TIB.

Ok, men der er vel stadig SMUTO på sporskifterne? Jeg må tilstå at jeg ikke kender sikringsanlægget i Horsens, men jeg synes stadig at omstilling under et tog lyder lidt usandsynligt?

Status på tog afsporet ved Horsens

af KimC, 5/10 2014, 11:39 (3490 dage siden) @ Mikael Jørgensen

Horsens har et ældre sikringsanlæg som ikke er koblet på fjernstyring. Der har været en stationsbestyrer tilstede for at betjene anlægget under sporarbejdet.
Der kan ikke køres for signal, så der må være givet tilladelse til indrangering, og denne må være givet af stationsbestyreren. Som så naturligvis ikke begynder at omstille sporskifter??

På grund af den manglende fjernstyring bruges de sporskifter ikke i det daglige, så jeg holder på en fejl i sporskiftet som ingen har opdaget fordi man alligevel næsten aldrig kører den vej.

(OT)

DSB skyder skylden på signalproblemer når de kan. Jeg har to gange prøvet at sidde i en IC3 der var gået i står "på grund af signalproblemer". Toget der den ene gang bestod af ét MF sæt holdt ved et 1200 m afstandsmærke. Det var på strækningen Lunderskov - Kolding, der er ingen niveauoverkørsler. Togets personale gik rundt og åbnede alle de låger og lemme der kan åbnes i en IC3 og så ud til at søge efter noget.
Den anden gang var på Nyborg færge station, hvor jeg fra min plads kunne se en PU for vores spor, der lystigt blinkede grønt i 22 minutter indtil vi pludselig "fik signal". Det egentlige problem var en togfører der var gået i kludder over at nogen havde bestilt en handicapplads, uden at medbringe egen kørestol. Manden brugte krykker. En journalist blandede sig og spurgte om det var rimeligt at flere hundrede mennesker blev opoldt af noget pladsreservationspjat, når der var andre ledige pladser i toget. Journalisten opfordrede alle der ikke nåede deres tog i Fredericia til at kontakte sin redaktion, jeg mener det var JP. Så fik vi "signal". Dengang køre IC3 stadig i MA køreplan, og de havde ikke ATC. Hvis man afgår 22 minutter forsinket fra Nyborg Færge, og ankommer stort set rettidigt til Fredericia, skal der køres råddent. Og det blev der.

Status på tog afsporet ved Horsens

af Mikael Jørgensen, 5/10 2014, 13:02 (3490 dage siden) @ KimC

Horsens har et ældre sikringsanlæg som ikke er koblet på fjernstyring. Der har været en stationsbestyrer tilstede for at betjene anlægget under sporarbejdet.
Der kan ikke køres for signal, så der må være givet tilladelse til indrangering, og denne må være givet af stationsbestyreren. Som så naturligvis ikke begynder at omstille sporskifter??

Nej, og selv om han ville, kræver det mig bekendt en bevidst handling, (overstropning af SMUTO), for at omstille med besat sporisolation?

På grund af den manglende fjernstyring bruges de sporskifter ikke i det daglige, så jeg holder på en fejl i sporskiftet som ingen har opdaget fordi man alligevel næsten aldrig kører den vej.

Ja, hvis det er tilfældet, er den jo ikke så god, da alle sporskifter skal efterses 2 gange årligt. Heraf én gang særdeles grundigt, hvor alt i princippet skilles ad, afrenses, samles og indreguleres. Disse eftersyn skal være dokumenteret på særlig formular, med underskrift af ansvarlig montør, og dato for eftersynet. Disse eftersynsformularer er noget af det første havarikommissionen tjekker.

Status på tog afsporet ved Horsens

af Svend, 6/10 2014, 10:19 (3489 dage siden) @ KimC

På grund af den manglende fjernstyring bruges de sporskifter ikke i det daglige, så jeg holder på en fejl i sporskiftet som ingen har opdaget fordi man alligevel næsten aldrig kører den vej.

Det er godt at du ikke har spillet alle dine penge på det resultat, for så ville du være endt som en fattig mand ;-) :-)

--
Svend

Status på tog afsporet ved Horsens

af KimC, 6/10 2014, 11:04 (3489 dage siden) @ Svend

På grund af den manglende fjernstyring bruges de sporskifter ikke i det daglige, så jeg holder på en fejl i sporskiftet som ingen har opdaget fordi man alligevel næsten aldrig kører den vej.

Det er godt at du ikke har spillet alle dine penge på det resultat, for så ville du være endt som en fattig mand ;-) :-)

Er der kommet noget officielt?

Status på tog afsporet ved Horsens

af Gæææst, 5/10 2014, 13:27 (3490 dage siden) @ Mikael Jørgensen

Ofte tager det kortere tid at køre over SMUTO'en, end det tager skiftet at nå fra den ene yderstilling til den anden.

Status på tog afsporet ved Horsens

af Mikael Jørgensen, 5/10 2014, 13:52 (3490 dage siden) @ Gæææst

Ofte tager det kortere tid at køre over SMUTO'en, end det tager skiftet at nå fra den ene yderstilling til den anden.

Gør det virkelig? med 40 km/t? Det overrasker mig, men jeg er heller ikke lokofører.

Avatar

Status på tog afsporet ved Horsens

af Kaj Aage Holdt ⌂, Køge, 6/10 2014, 00:23 (3489 dage siden) @ Mikael Jørgensen

Gør det virkelig? med 40 km/t? Det overrasker mig, men jeg er heller ikke lokofører.

Det er vel max 40 og da man kører på sigt, så kører man nok ikke lige 40 rent ;-) Men det er jo kun til din fordel Mikael Jørgensen og understreger din pointe.

Status på tog afsporet ved Horsens

af Mikael Jørgensen, 7/10 2014, 07:11 (3488 dage siden) @ Gæææst

Interessant, tak for det.

Status på tog afsporet ved Horsens

af a.nissen, 5/10 2014, 11:47 (3490 dage siden) @ Gæææst

Jeg kan se på TIB, at der står et Ventre Indkørselssignal (VI) før det pgl. sporskifte (ved venstresporskørsel fra Hedensted).
Kan et VI ikke "give indkørsel" for signal - eller hvad ligger der bag det du skriver?

TIB-læsning [var: Status på...]

af Jens V, 5/10 2014, 12:06 (3490 dage siden) @ a.nissen

Jeg kan se på TIB, at der står et Ventre Indkørselssignal (VI) før det pgl. sporskifte (ved venstresporskørsel fra Hedensted).
Kan et VI ikke "give indkørsel" for signal - eller hvad ligger der bag det du skriver?

Det afgørende er, om stregen efter signalet er "tyk" eller "tynd". Tyk streg angiver, at der er togvej(e) fra signalet, altså at der kan køres for signal. Se forskellen på de to eksempler herunder...

[image]

[image]

TIB-læsning [var: Status på...]

af a. nissen, 5/10 2014, 15:04 (3490 dage siden) @ Jens V

OK. Tak for svaret.
Men hvad bruger man så et VI, der er "efterfulgt af en tynd streg" i TIB, til? Der kan altså ikke sættes togvej. Skal der ligefrem foretages indrangering i et sådant tilfælde?
I går ved ulykken må det VI vel have været "brugt" i en eller anden forstand.

TIB-læsning [var: Status på...]

af Poul Andersen, 5/10 2014, 15:17 (3489 dage siden) @ a. nissen

OK. Tak for svaret.
Men hvad bruger man så et VI, der er "efterfulgt af en tynd streg" i TIB, til? Der kan altså ikke sættes togvej. Skal der ligefrem foretages indrangering i et sådant tilfælde?
I går ved ulykken må det VI vel have været "brugt" i en eller anden forstand.

VI-signalet markerer stationsgrænsen, og på stationer hvor der ikke er togvejsmulighed fra venstre spor som f.eks. Horsens, sker det ved indrangering fra VI-signalet.

Mvh.
Poul.

TIB-læsning [var: Status på...]

af Flemming Jakielski, Rødovre, 5/10 2014, 15:19 (3489 dage siden) @ a. nissen

Det markerer stationsgrænsen sammen med I signalet. Når der ikke kan stilles togvej, ja så er det for at markere, hvor der skal stoppes for at indhente en sikkerhedsmelding (indrangering) til at komme ind på stationen.
Ganske enkelt

V.H.

Flemming J

OK. Tak for svaret.
Men hvad bruger man så et VI, der er "efterfulgt af en tynd streg" i TIB, til? Der kan altså ikke sættes togvej. Skal der ligefrem foretages indrangering i et sådant tilfælde?
I går ved ulykken må det VI vel have været "brugt" i en eller anden forstand.

TIB-læsning [var: Status på...]

af Jens V, 5/10 2014, 15:25 (3489 dage siden) @ a. nissen

Men hvad bruger man så et VI, der er "efterfulgt af en tynd streg" i TIB, til?

I- og VI-signal markerer stationsgrænsen. De steder, hvor VI-signal (eller I-signal for venstre spor) er "blinde" (uden togveje), tjener de et par formål:

Oprindelige har de været opsat for at hjælpe lokomotivføreren med at finde stationsgrænsen, som for venstre spor tidligere kun var markeret med et mærke eller ingenting (og så I-signalet for højre spor). Stationsgrænser uden hovedsignal i venstre spor findes stadig enkelte steder, hvor der ikke er linjeblok for venstre spor.

I nyere tid, hvor der som regel er linjeblok for venstre spor, tjener de også som en nødvendig (teknisk) afslutning på et blokafsnit.

Skal der ligefrem foretages indrangering i et sådant tilfælde?

Ja.

TIB-læsning [var: Status på...]

af Andreas M., 5/10 2014, 15:33 (3489 dage siden) @ a. nissen

Men hvad bruger man så et VI, der er "efterfulgt af en tynd streg" i TIB, til?

Udelukkende til tydeliggørelse og markering af stationsgrænsen, signalet kan kun vise stop.

Der kan altså ikke sættes togvej. Skal der ligefrem foretages indrangering i et sådant tilfælde?

Ja.

Status på tog afsporet ved Horsens

af UTJ, 5/10 2014, 11:05 (3490 dage siden) @ Rasmus Arndal

Ifølge http://nyhederne.tv2.dk/2014-10-04-sad-i-afsporet-tog-jeg-kravlede-ned-under-bordet Så blev passagerene i toget, af DSB's personale i første omgang oplyst om, at der var tale om signalproblemer. Da det gik op for personalet, at passagerene havde kunnet mærke, at det ikke var signalproblemer, så kunne personalet så oplyse passagerene om, at sporskiftet var blevet omstillet mens toget kørte over det.

Jeg er faktisk lidt imponeret over den artikkel, journalisten kender forskel på togfører og lokofører.

Jeg mener at pågældende togfører/personale bør stå til en meget alvorlig påtale, når man kommer med en så tåbelig misinformation.

Status på tog afsporet ved Horsens

af Henrik C, Kolding, 5/10 2014, 11:23 (3490 dage siden) @ UTJ

og at det er for dårligt at der ikke blev tilkaldt psykologer, præster, hjemmeværnet, statsministeren og sikkert meget mere vrøvl, samt at de ansvarlig skulle være hængt i dag inden solopgang!

Hvordan pokker skal togføreren/personale vide hvad der er sket når de er inde i toget?

Ville du have at de skulle kravle ud af toget og tage et overblik og afklare det hele på få minutter og derefter gå ind og kunne redegøre for de tekniske detaljer?

Men det havde sikker i din verden taget for lang tid, også kunne man jo give personalet en alvorlig på tale om ikke at informere hurtigt nok...

--
mvh. Henrik C

Status på tog afsporet ved Horsens

af Jakob, 5/10 2014, 11:54 (3490 dage siden) @ Henrik C

"Hvordan pokker skal togføreren/personale vide hvad der er sket når de er inde i toget?"
Togføren undergraver sin autoritet ved åbenlyst at sigenoget der ikke passe overfor passagererne, det hjælper ikke hvis togføren bagefter skal have passagerene til at følge hans/hendes anvisninger. Hvordan får togføren information om signalerne? Lokomotivføren kan vel se ud ad vinduet og har kunnet mærke at den foreste ende af toget ikke står oppe på sporet?

I mine øjne er det største problem med DSB at de giver uklarer forkerte informationer til kunderne, eg. Oplyser i Ballerup at s-toget ikke kører og man skal tage metroen, selv om s-toget kører blot lidt forsinket. Og tilsvarende

Status på tog afsporet ved Horsens

af KimC, 5/10 2014, 13:19 (3490 dage siden) @ Henrik C

Ville du have at de skulle kravle ud af toget og tage et overblik og afklare det hele på få minutter og derefter gå ind og kunne redegøre for de tekniske detaljer?

Jeg tvivler på at lokoføreren har været i tvivl om at togt var kørt af sporet, også uden at kravle ind under toget.
Hvad personalet forventede at få ud af at misinformere passagererne ved jeg ikke. Toget kommer ikke på sporet af sig selv, og hjælpevognen begynder ikke at løfte på et tog med passagerer i. Passagererne kunne ikke undgå at få at vide at toget var kørt af skinnerne, heller ikke selv om de evt ikke havde opdaget det i første omgang. Hvilket de altå havde.

Status på tog afsporet ved Horsens

af UTJ, 5/10 2014, 14:01 (3490 dage siden) @ Henrik C

Hvordan pokker skal togføreren/personale vide hvad der er sket når de er inde i toget?

Så skal han sige at han ikke ved hvad der er sket - og sige at han vender tilbage når han/hun ved noget konkret. Tænk sig, sådan et forsvar for en så åbenlys tåbelig medarbejder.

:-(

Status på tog afsporet ved Horsens

af Mikael Jørgensen, 5/10 2014, 14:05 (3490 dage siden) @ UTJ

"Signalproblemer" er standardforklaringen for alle tænkelige og utænkelige forstyrrelser, der måtte opstå.

Status på tog afsporet ved Horsens

af UTJ, 5/10 2014, 15:36 (3489 dage siden) @ Mikael Jørgensen

"Signalproblemer" er standardforklaringen for alle tænkelige og utænkelige forstyrrelser, der måtte opstå.

Det har formentlig ganske mange passagerer gennemskuet.

Hvad skal man så med medarbejdere? - en maskine er bedre til den slags standardsludder. DSB's medarbejdere gør sig virkelig umage for at skaffe begrundelse for afskaffelse af selvsamme medarbejdere. Og får løn, men bruger ikke sin hjerne, når man taler ud til formentlig ganske mange passagerer. Pinligt.

Status på tog afsporet ved Horsens

af Carsten, 5/10 2014, 17:32 (3489 dage siden) @ UTJ

Det mest pinlige er i min optik, at du udtaler dig i en sag du kun har andenhånds viden om. Prøv at moderere dine udsagn om mennesker der hver dag leverer en seriøs indsats trods utidig indblanding fra politikere og bedsteborgere der alle ville kunne "revolutionere" jernbanen hvis de blev direktør for en dag.

Med venlig hilsen

Carsten

Status på tog afsporet ved Horsens

af UTJ, 5/10 2014, 18:52 (3489 dage siden) @ Carsten

Det mest pinlige er i min optik, at du udtaler dig i en sag du kun har andenhånds viden om. Prøv at moderere dine udsagn om mennesker der hver dag leverer en seriøs indsats trods utidig indblanding fra politikere og bedsteborgere der alle ville kunne "revolutionere" jernbanen hvis de blev direktør for en dag.

Det er godt at du bliver pikeret. Jeg er sikker på at der er mange ansatte i DSB som leverer en god arbejdsindsats. Det ændrer ikke på at det er useriøst at tale om "singalproblemer" når toget er afsporet. Jeg tror at journalisten har refereret det ganske nøjagtigt, for den slags historier kan en 'bladsmører' altså ikke finde på ud af det blå. Og der var vist ganske mange videner, som godt nok ikke er jernbaneuddannede. Og disse lægmænd, såkaldte 'passagerer', kan altså godt skelne mellem en afsporing og 'signalproblemer'.

Og jo. Der er i høj grad brug for indblanding fra politikeres og andre i jernbanedriften med den lange række af skandaler DSB har været ankermand på i de sidste 15 år. DSB leger altså tog for skatteydernes penge og når man så samtidigt misinformerer er det da selvforklarende at omverdenen kræver indsigt i interne forhold, inkl. småting som "signalproblemer".

Men mon ikke også at vor "Carsten" er DSB-medarbejder med en misforstået opfattelse af loyalitet overfor egen arbejdsgiver. I stedet skal man få luget ud i de medarbejdere som ikke leverer en god vare, herunder ikke kan håndtere en seriøs hændelse som en afsporing er.

Status på tog afsporet ved Horsens

af Kloge Aage @, Horsens, 5/10 2014, 19:13 (3489 dage siden) @ UTJ

Nu havde der jo rent faktisk været signalproblemer ved Horsens, måske havde togføreren været der tidligere på dagen, eller hørt om det, og så da toget holdt stille, bare brugt det, for det var det jo nok. Og dette er ikke noget forsvar for ham, bare en mulig forklaring. Måske har signalproblemerne også resulteret i afsporingen ?

Status på tog afsporet ved Horsens

af Mikael Jørgensen, 5/10 2014, 19:15 (3489 dage siden) @ Kloge Aage

Måske har signalproblemerne også resulteret i afsporingen ?

Det kan de vel næppe her, en VJ på STOP, og tilladelse til indrangering?

Status på tog afsporet ved Horsens

af Kloge Aage @, Horsens, 5/10 2014, 19:24 (3489 dage siden) @ Mikael Jørgensen

Ved ikke hvad problemerne var, hørte bare om det tidligere på dagen, det er måske det der har medført indrangering ? Og dermed en medvirkende årsag til afsporingen.

Status på tog afsporet ved Horsens

af Svend, 5/10 2014, 20:40 (3489 dage siden) @ Kloge Aage

Ved ikke hvad problemerne var ...

Lad os endelig udveksle uvidenhed, om ikke andet så for underholdningens og tidsfordrivets skyld ;-)

--
Svend

Status på tog afsporet ved Horsens

af LasseG, 5/10 2014, 20:54 (3489 dage siden) @ Kloge Aage

Ved ikke hvad problemerne var, hørte bare om det tidligere på dagen, det er måske det der har medført indrangering ? Og dermed en medvirkende årsag til afsporingen.

Du burde sætte dig ned og læse hele tråden, særligt vedrørende indrangering...

Status på tog afsporet ved Horsens

af Flemming, knivkær Strand, 5/10 2014, 21:06 (3489 dage siden) @ UTJ

Det er godt at du bliver pikeret. Jeg er sikker på at der er mange ansatte i DSB som leverer en god arbejdsindsats. Det ændrer ikke på at det er useriøst at tale om "singalproblemer" når toget er afsporet. Jeg tror at journalisten har refereret det ganske nøjagtigt, for den slags historier kan en 'bladsmører' altså ikke finde på ud af det blå. Og der var vist ganske mange videner, som godt nok ikke er jernbaneuddannede. Og disse lægmænd, såkaldte 'passagerer', kan altså godt skelne mellem en afsporing og 'signalproblemer'.

Og jo. Der er i høj grad brug for indblanding fra politikeres og andre i jernbanedriften med den lange række af skandaler DSB har været ankermand på i de sidste 15 år. DSB leger altså tog for skatteydernes penge og når man så samtidigt misinformerer er det da selvforklarende at omverdenen kræver indsigt i interne forhold, inkl. småting som "signalproblemer".

Men mon ikke også at vor "Carsten" er DSB-medarbejder med en misforstået opfattelse af loyalitet overfor egen arbejdsgiver. I stedet skal man få luget ud i de medarbejdere som ikke leverer en god vare, herunder ikke kan håndtere en seriøs hændelse som en afsporing er.

Kære Ulrik

Din argumentation halter ganske alvorligt, Du og flere andre udtaler sig meget skråsikkert om ting og forhold du / i ofte ingen førstehånds viden har om. Du og andre (mig selv, for den sags skyld) har ingen eksakt viden om hvad der egentlig er blevet sagt af togføreren, det kan f.eks. meget vel tænkes at der har været en del stop ved diverse signaler op til afsporingen og togføreren derfor er kommet til at give forkert besked i skyndingen måske midt i betjeningen af en rejsende der på grund af forsinkelse ikke kunne nå en forbindelse, ingen af os ved hvordan det er gået for sig. Hvis toget har bestået 2 eller 3 sæt, mærker togføreren bagerst i toget ikke afsporingen som meget andet end en hårdopbremsning.

Det er arrogant at tro personalet giver forkerte oplysninger med vilje eller af ond vilje. Jeg er glad for at det ikke er dig der skal bedømme hændelsen for på få linjer får du det til at ligne noget på linje med dokumentfalsk og mord. Du får heller ikke mere ret i dine holdninger ved at nedgøre "Carsten" som måske DSB medarbejder eller som besidder af en misforstået loyalitet.

Du skriver i starten at du er sikker på at der er mange i DSB der leverer en god arbejdsindsats, resten af dit indlæg siger det stik modsatte. Hvis det stod så skrælt til med DSB personalet som du mere end antyder, ville en så kompliceret virksomhed som DSB aldrig kunne fungere og det gør den jo selv om mange i dette forum er overbevist om noget andet. Over 90 % af togene kører til tiden og jeg har i de mange år jeg har kørt mødt langt flere tilfredse kunder og dygtige medarbejdere end dem der ikke er det. Langt de fleste gør en meget stor indsats for at få Den Store Bane maskine til at køre som den skal, jeg har også mødt dem der af forskellige årsager var begrundet /ubegrundet sure på banen. jeg er blevet skældt ud for stort set alt hvad der kan kommes i tanke om af dårligdomme hvilket jeg i mange situationer, omstændighederne taget i betragtning, har ladet passere og endog kunnet forstå.
Jeg er enig med dig i at tingene skal gøre ordentlig, herfor bærer vi alle et stort ansvar, det ansvar gælder altså også når man vil kritisere noget eller nogen - et ansvar en del i dette forum ofte glemmer! Man gør klogt i at erindre.: At når man peger på andre, så er der tre fingre der peger på en selv (det gælder selvfølgelig også mig)

Gode hilsner

Flemming

Status på tog afsporet ved Horsens

af UTJ, 5/10 2014, 21:46 (3489 dage siden) @ Flemming

Din argumentation halter ganske alvorligt, Du og flere andre udtaler sig meget skråsikkert om ting og forhold du / i ofte ingen førstehånds viden har om. Du og andre (mig selv, for den sags skyld) har ingen eksakt viden om hvad der egentlig er blevet sagt af togføreren, det kan f.eks. meget vel tænkes at der har været en del stop ved diverse signaler op til afsporingen og togføreren derfor er kommet til at give forkert besked i skyndingen måske midt i betjeningen af en rejsende der på grund af forsinkelse ikke kunne nå en forbindelse, ingen af os ved hvordan det er gået for sig. Hvis toget har bestået 2 eller 3 sæt, mærker togføreren bagerst i toget ikke afsporingen som meget andet end en hårdopbremsning.

Dejligt med endnu et passioneret indlæg. Tror dog at følelserne løber af sted med dig. Jeg skriver blot at det er helt i skoven at tale om "signalfejl", når der er tale om en afsporing. Det bør man altså tage en snak om med pågældende medarbejder. Der kan selvfølgelig godt være en god forklaring og så er den ikke længere. Men det er påfaldende tankeløshed, der ikke vidner om fokus på det simple forhold at man skal sætte sig i modtagerens sted, når man slynger beskeder ud. Nogle gange skal man altså vente med at udtale sig om en hændelse inden man kender årsagen. Jeg har da selv oplevet mange, ja rigtig mange lokoførere (på S-banen, hvor jeg mest oplever DSB), som ærligt siger at de vender tilbage, når de ved noget. Det er ærlig snak og god information.

Men at påstå at en virksomhed er veldrevet når 10 % af leverancerne ikke opfylder kontrakten med kunderne, så er man helt galt på den. De 10 % gælder jo ikke de planlagte ændringer, som ret beset også er forringelser overfor den 'kontrakt' med kunderne, som køreplanen er.

I stedet for alle de hjertelige forsvar for DSB, når nogle kritiserer butikken, skulle man hellere koncentrere sig om at gøre produktet endnu bedre og gerne også forklare os udenforstående hvordan man rent faktisk prøver at forbedre sig. Det er der sikkert mange i DSB der gør, men selskabet efterlader altså ikke det indtryk i det samfund (generalisering, på baggrund af hvad jeg hører rundt omkring) som betaler for DSB og som DSB er sat til at forsyne med togdrift.

Og jo, jeg ved godt at det er svært for den enkelte medarbejder i DSB at gøre noget ved dette imageproblem, for enhver indsats bliver ødelagt af småting som tåbelige højttaleropråb, som i bedste fald blot får overbærende smil frem.

Status på tog afsporet ved Horsens

af Lars Møller Jensen ⌂ @, Röbäck Sverige, 5/10 2014, 23:17 (3489 dage siden) @ UTJ

Hvis det er en signalfejl er det jo ikke en DSB-fejl, men en Banedanmark-fejl!
Man skylder vel i første hånd på de andre. ikk'!
Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen

Status på tog afsporet ved Horsens

af thomash, 5/10 2014, 23:32 (3489 dage siden) @ Flemming

Din argumentation halter ganske alvorligt, Du og flere andre udtaler sig meget skråsikkert om ting og forhold du / i ofte ingen førstehånds viden har om. Du og andre (mig selv, for den sags skyld) har ingen eksakt viden om hvad der egentlig er blevet sagt af togføreren,

Hej Flemming..

En af de ting, at mange af jernbanen's brugere er gode til, det er at gætte, drage konklusioner og antage, uden på nogen måde at have belæg for det. :) Man lærer at springe over sådanne tåbelige indlæg. :)

Mvh
Thomas.

Status på tog afsporet ved Horsens

af Carsten, 6/10 2014, 00:57 (3489 dage siden) @ UTJ

Hej Ulrik

Det er godt at du bliver pikeret.

Jeg er ikke pikeret kun træt.

Jeg er sikker på at der er mange ansatte i DSB som leverer en god arbejdsindsats.

Det er ikke det du giver udtryk for - læs det du selv skriver.

Det ændrer ikke på at det er useriøst at tale om "singalproblemer" når toget er afsporet.

Togføreren har måske oplevet afsporingen som en kraftig nedbremsning, han er af sin arbejdsgiver pålagt at informere sine passagerer hurtigt og har måske her udført dette på baggrund af en formodning som han senere har opdateret til de faktiske forhold.

Og jo. Der er i høj grad brug for indblanding fra politikeres og andre i jernbanedriften med den lange række af skandaler DSB har været ankermand på i de sidste 15 år. DSB leger altså tog for skatteydernes penge og når man så samtidigt misinformerer er det da selvforklarende at omverdenen kræver indsigt i interne forhold, inkl. småting som "signalproblemer".

Jeg taler ikke om indblanding i de overordnede rammer for DSB. Det eneste der er selvsagt her er, at der ikke bliver tid til at drive jernbane, hvis alle mulige selvbestaltede "eksperter" skal fodres med oplysninger om alt.

Men mon ikke også at vor "Carsten" er DSB-medarbejder med en misforstået opfattelse af loyalitet overfor egen arbejdsgiver.

Jeg bliver aldrig "din".

I stedet skal man få luget ud i de medarbejdere som ikke leverer en god vare, herunder ikke kan håndtere en seriøs hændelse som en afsporing er.

Suk.

Du repræsenterer det sublime i nittetællernes verden og stor respekt for det!
Men dine udtalelser om DSB`s interne forhold i dette tilfælde er ubegrundede og mavesure, det fører ikke til noget som helst.

Med venlig hilsen

Carsten

Status på tog afsporet ved Horsens

af a.nissen, 5/10 2014, 11:58 (3490 dage siden) @ UTJ

Enig. Misinformation er værre end ingen information. "Glat-snakkeri" er livsfarligt.
Han skulle selvfølgelig have kontaktet lkf. først og evt. indledt til passagererne med "Jeg vender tilbage med mere om lidt."

Misinformation kan føre til, at passagerne ikke handler selv, hvilket kan være farligere for dem, end at vente på at andre/personalet kommer med relevant "action." Det er jo ikke sikkert, der er personale, der kan gøre noget - de kan jo være "ude" p.g.a. ulykken.
Jeg går ud fra, at kommunikationssystemerne i toget i går virkede OK. Det kan man jo ikke altid regne med.

Status på tog afsporet ved Horsens

af PS, 6/10 2014, 14:41 (3489 dage siden) @ KimC

Hej

Jeg kan læse imellem linjerne at du skyder i tågen.... og mangler viden i denne sag, ang. Farris ;-)

Status på tog afsporet ved Horsens

af esni, Frederikssund, 11/10 2014, 11:23 (3484 dage siden) @ Gjæst

Jeg synes da havarikommusionensrapport om afsporingen ved Farris giver Sporskiftet skylden eller er det mig der ikke kan læse?

http://www.havarikommissionen.dk/da/havarirapporter/~/media/Files/Havarikommissionen/Ha...

Der er ingen konklusion i den foreløbige rapport, men de beskrevne fejl gør det sandsynligt at sporskiftets tilstand har haft indflydelse på afsporingen.

Rapporten angiver at skifter var blevet besigtiget som foreskrevet, og at der var blevet fundet mindre fejl.

Men jeg læser det ikke som at tilstanden ved seneste eftersyn var alarmerende.

Status på tog afsporet ved Horsens

af Gjæst, 11/10 2014, 12:59 (3484 dage siden) @ esni

Rapporten angiver at skifter var blevet besigtiget som foreskrevet, og at der var blevet fundet mindre fejl.

Men jeg læser det ikke som at tilstanden ved seneste eftersyn var alarmerende.

Sporskiftets mangler havde tydeligvis udviklet sig negativt fra seneste eftersyn til efter afsporingen hvor sporskiftet undersøgtes. Kun to brud var helt friske.

Ved undersøgelse af udtagne bolte konstateredes metallurgiske mangler ved boltematerialet. Dette indikerer at en nærmere undersøgelse burde have fundet sted tidligere, og at tre, fire eller flere knækkede bolte kan være yderst kritisk hvis flere eller alle bolte udviser pågældende mangel.

Status på tog afsporet ved Horsens

af ulca, 5/10 2014, 11:07 (3490 dage siden) @ Flemming H. P.

Toget blev i de sene aftentimer løftet tilbage på sporet af den store hjælpekran, som både kan færdes på vej og jernbane. Hjælpekranen blev sat på sporet på arealet ved Hovedlager 30, som er remiseområdet for de tidligere Horsens Privatbaner.

Det følgende er muligvis irrelevant for emnet, men bær over med mig:

For det første har DSB ikke kun en, men faktisk tre hjælpekraner som kan køre på både vej og jernbane. For det andet er den viste kran ikke den store, men en af de to små.

I 1997 anskaffede DSB to kraner med evnen til at køre på vej og jernbane, en til stationering i vest (Fredericia) og en i øst (København). Disse har en løfteevne på 144 tm (tonsmeter, måles en meter fra hovedbolten, hvor hovedarmen er hængslet til fundamentet/stammen).

Siden, jeg kan ikke huske årstallet, anskaffede man en noget større model; med en løfteevne på 250 tm, som har været testet til ca 280 tm. Og den er stor, faktisk så stor at den transporteres på en blokvogn; som den i øvrigt tager med når den kører på jernbanen, men i øvrigt ret nemt kan afmonteres fra hvis der f.eks. skal flyttes en jernbanevogn ad vej. Prøv at google "effer 3000", hvor Effer er producenten af kranen, og 3000 deres modelbetegnelse.

Status på tog afsporet ved Horsens

af Lars Madsen @, Danmark, 5/10 2014, 11:25 (3490 dage siden) @ Flemming H. P.

også her fra skal lyde en tak for gode foto og forklaring.

men godt der ikke var kører ledninger, så var det ikke gået. Nok mere plads, men ledningerne ville komme i vejen, eller er jeg afsporet??

Status på tog afsporet ved Horsens

af ulca, 5/10 2014, 12:16 (3490 dage siden) @ Lars Madsen

men godt der ikke var kører ledninger, så var det ikke gået. Nok mere plads, men ledningerne ville komme i vejen, eller er jeg afsporet??

Alle de tre kraner er designet til at kunne arbejde under køreledninger, så det havde ikke været noget problem.

Det var, mig bekendt, faktisk en medvirkende årsag til at man valgte den type kran; den gamle kran og køreledninger var ret problematisk, her var det bedre med en som kunne arbejde under køreledningerne. Men en anden årsag var, at det efterhånden var blevet mildest talt besværligt at få en kran som kun kan køre på skinner frem.
Med de tre nye kører de på vej så langt som muligt, og sættes på skinner hvor der er mulighed for det; være det sig en jernbaneoverskæring, en læssevej eller andet. For den stores vedkommende har den faktisk et "glansnummer"; ved at anvende sine støtteben til at løfte både blokvogn (dog ikke trækkeren, som ikke er nødvendig på skinner) og kran for derefter at lave en sideforskydning, være det på en dobbeltsporet bane eller fra vej til bane (eller omvendt).

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak