Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Dimensionstegninger til gamle damplokomotiver (Generelt)

af Carl Hansen, 24/10 2014, 11:53 (3443 dage siden)

Er der et sted på nettet eller en bog der har tegninger af damplokomitiver? Helst med dimensioner. På forhånd tak!

Dimensionstegninger til gamle damplokomotiver

af Steff, 24/10 2014, 12:37 (3443 dage siden) @ Carl Hansen

Go´middag Carl!

Der ligger "noget" rundt omkring på nettet, bl.a. også hér på siderne. Men de er sat i, i anden anledning, normalt som et supplement til et spørgsmål eller andet.

Nu kommer det jo an på hvad du mener med "Dimensionstegninger", for der findes jo W. Bays store bog "Danmarks Damplokomotiver", hvor alle typer er repræsenterede med en skitsetegning med mål i størrelse 1:87. Den er svær at få fat på og skal sikkert lånes på biblioteket. Der findes dog heldigvis en nyere udgave af denne bog, skrevet af Niels Jensen og med de samme tegninger som i Bays (det er Bays tegninger). Den hedder "Danske Damplokomotiver", men findes nok også kun findes på biblioteket, men prøv da også et antikvariat, hvis de skal ejes.

Sidst er der udgivet en række bøger om DSB forskellige litra, skal nævnes "DSB litra A, K og C", "DSB litra R, H og S", "DSB litra P og PR", "DSB damp rangerlokomotiver" og endelig "DSB litra E". Sidstnævnte kan du finde under artikler - se kolonnen til venstre. Alle de sidstnævnte bøger indeholder det, der korrekt benævnes som en Hovedtegning og er normalt i størrelsen 1:10, men selvfølgelig i bøgerne sat væsentligt ligt ned. Men her er mange flere mål en på skitsetegningerne SAMT detaljer. Dem skal man så lige passe på, da detaljerne jo her er som lokomotivet så ud da det blev sat i drift. Det vil sige, at flere detaljer mangler såsom evt. røgnedslagsplader, trykluftudstyr, ventiler og rørføringer mv.

Vedhæftet en "Måltegning" (og ikke en Hovedtegning)fra FRICHS:
[image]

Da tegningerne er STORE og normalt i TIF format, kan de være svære at sende fra museer m.v.

Men hvis du sender din e-mail på kuverten øverst sammen med hvad du leder efter, KAN det være jeg kan hjælpe dig. Men ingen privatbanelokomotiver.

Med venlig hilsen

--
Steffen Dresler

Dimensionstegninger til gamle damplokomotiver

af Carl Hansen, 25/10 2014, 00:46 (3442 dage siden) @ Steff

Tak for svaret Steffan,

Jeg prøver at finde bøgerne.

Carl

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak