Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Nu får Aalborg også statstilskud til en letbane (Trafikpolitik)

af Niels Munch, 13/11 2014, 13:28 (3444 dage siden)

Transportministeriets pressemeddelelse af d.d.:


"Nu får Aalborg også statstilskud til en letbane
13. november 2014

Med finanslovsaftalen for 2015 er regeringen, SF og Enhedslisten blevet enige om at støtte en ny nordjysk letbane med 830 mio. kr."


Læs hele pressemeddelelsen her: http://www.trm.dk/da/nyheder/2014/nu-faar-aalborg-ogsaa-statstilskud-til-en-letbane .


M.v.h.
Niels

Nu får Aalborg også statstilskud til en letbane

af mss-logoff, 13/11 2014, 23:37 (3444 dage siden) @ Niels Munch

Genialt nyt!


Så ender vi søreme med at få flere letbanebyer end vi havde sporvognsbyer i sin tid!

Hvem skulle have troet det for bare 5-10 år siden...?

Mvh MSS

Nu får Aalborg også statstilskud til en letbane

af Svend, 14/11 2014, 11:06 (3444 dage siden) @ mss-logoff

Kender i forøvrigt denne bog:

Sporvejen Ålborg aldrig fik
Af Hans Brems.
I bogen sammenlignes Ålborgprojektet med 5 eksisterende nabosporvejsbyer af lignende størrelse, bl.a. Helsingborg og Flensburg.
64 sider
ISBN-87-87589-07-9

http://www.sporvejsmuseet.dk/dansk/shs/udg06.htm

--
Svend

Lette baner

af UTJ, 14/11 2014, 11:55 (3443 dage siden) @ mss-logoff

Nu er det jo sådan at begrebet "lette baner" har eksisteret siden 1870'erne i Danmark. F.eks. er lokomotiver af litra "L" bygget til de lettere baner i Jylland. Begrebet "letbane" er derfor snarere en betegnelse man tilknytter et baneanlæg, hvor man viger fra "normal" banestandard. Ofte fordi normal banestandard er for dyr og uhensigtsmæssig.

Et andet eksempel på "lette baner" er tertiærbanerne med Lemvigbanen (VLJ) som foregangsbane. Raskt efterfulgt af NFJ, HJJ og HHJ i 1882/1884. Disse baner var et et helt nyt koncept, for store deles vedkommende udviklet i Statsbaneanlæggene på baggrund af studier i bl.a Østrig. Senere udviklet til privatbanerne under 1894-loven, der også for manges vedkommende er bygget efter en mere simplificeret standard end Statsbanerne benyttede.

Bemærk i øvrigt at Århus Letbane jo for store deles vedkommende er en tilbagebygning af oprindelige lette baner til en ny let bane. Begge baner har jo i en periode været "normaliseret" til "normal" banestandard.

Der er således snarere tale om en tilbagevenden til en tilstand hvor det enkelte baneanlæg tilpasses lokale forhold på bekostning af muligheden for interoperabilitet på det samlede net. Frafaldet af godstrafikken på jernbane og den øgede koncentration af bebyggelse i større bycentre betyder selvfølgelig at de nye lette baner har en hel del tilfælles med en sporvej.

Lette baner

af Morten Flindt Larsen, 14/11 2014, 21:18 (3443 dage siden) @ UTJ

"Frafaldet af godstrafikken på jernbane og den øgede koncentration af bebyggelse i større bycentre betyder selvfølgelig at de nye lette baner har en hel del tilfælles med en sporvej."

Jeps! Vi vil ha' grydesporet tilbage!!

(duk og meget hurtigt væk)

M:-Drten

Lette baner

af FS1954, 14/11 2014, 23:59 (3443 dage siden) @ UTJ

Stål- eller jernsveller anvendes skam også i nutiden på 'svære baner' (tillad mig denne germanisering en sen aftenstund!). Da Odense banegård for nogle år siden fik renoveret hele sporanlægget, lagde man stålsveller over betonlåget på perrontunnellen, hvilket tydeligt kan ses. Jeg orker ikke at finde billeder frem, men enhver kan jo drage til denne store haveby og kigge nærmere efter. Muligvis er det samme tilfældet i Fredericia, men det husker jeg ikke nøjere.

Med venlig hilsen,

FS1954

Lette baner

af Niels Munch, 15/11 2014, 01:33 (3443 dage siden) @ FS1954

Stål- eller jernsveller anvendes skam også i nutiden på 'svære baner' (tillad mig denne germanisering en sen aftenstund!). Da Odense banegård for nogle år siden fik renoveret hele sporanlægget, lagde man stålsveller over betonlåget på perrontunnellen, hvilket tydeligt kan ses.

Tilsvarende i Nivå 2007: http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=53246 .

M.v.h.
Niels

Lette baner - grydespor

af Lars Møller Jensen ⌂, Röbäck, Sverige, 19/11 2014, 12:12 (3438 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Hej Morten

Så er der serveret:

[image]


Gryde brugt til at dække over hul i pakhusrampe, Mårum 22.feb 1970

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen.

Lette baner - grydespor

af Morten Flindt Larsen, 19/11 2014, 17:36 (3438 dage siden) @ Lars Møller Jensen

Hej Lars,

Herligt! :-D Mange tak! Jernbanemuseet har bevaret en hel lille "sporramme", som vistnok er udstillet i Odense (?), men derudover er der ikke meget tilbage. Mon der ligger stumper ude hos private samlere? Egentlig ærgeligt, at DJK ikke i sin tid har været oppe på dupperne og bjerget stumper til et lille stykke museumsspor, f.eks. i Bandholm. Det havde været lige i Peer Thomassens ånd, men måske har det været for bøvlet, og man havde jo også så meget andet at skulle redde i 1906'erne og 70'erne. Nu må man så ty til en replika, hvis man vil ganskabe fordums sporpragt - dog uden dampvogne. ;-)

Tak for synet!

M:-)rten

Lette baner - grydespor

af UTJ, 19/11 2014, 18:51 (3438 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Der ligger stadig sporrester med grydespor i Græsted Trælast (Stark) godt gemt under asfalten. Ikke alle er nemlig pillet op.

Avatar

Lette baner - grydespor

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 19/11 2014, 23:36 (3438 dage siden) @ UTJ

Der ligger stadig sporrester med grydespor i Græsted Trælast (Stark) godt gemt under asfalten. Ikke alle er nemlig pillet op.

"Olievognen" GDS QC122 står også i Græsted på 5 meter grydespor.

--
Venligst

Michael Deichmann

[image][image]

Lette baner - grydespor

af Anders D, 20/11 2014, 10:19 (3438 dage siden) @ Michael Deichmann

NSJV har gryder og skinner til ca. 25 m spor. Tilstanden bærer præg af alderdom, men tanken er at sporet skal lægges et sted i Græsted, når vi en gang kan finde tiden til det.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak