Der er en artikel i Dansk Transport-Tidende i dag (som vist er beskyttet ophavsretsligt og derfor ikke vises her - den ligger dog tilgængelig på nettet, hvis man kan finde den rigtige adresse).

Du kan roligt bringe linket - her er det til de nysgerrige: https://www.transporttidende.com/artikler/bane-c4/godsbaneterminalen-i-hirtshals-udbyde...
Du kan også roligt citere fra artiklen.

Og ja, artiklen er beskyttet af ophavsret - ligesom stort set alle andre artikler. Reglerne for ophavsret er fuldstændig de samme for alle publikationer, om der er en betalingsmur eller ej, og om de skriver det i artiklen eller ej.

I alle tilfælde må man gerne linke og man må gerne citere i begrænset omfang og med kildeangivelse. (hvad der er begrænset omfang er en konkret vurdering. I det her tilfælde kunne det for eksempel være følgende citat af Teknisk direktør i Hjørring Kommune, Andreas Buus: - Hos Hjørring Kommune og vores samarbejdspartnere er vi naturligvis interesseret i at finde den rette operatør på jernbanetrafikken for på den måde at sikre den rette fremadrettede løsning til gavn for erhvervsudviklingen og godstransporten i Skandinavien. )

Du må derimod ikke:

Gengive hele artiklen eller lange passager af den. Det gælder ligegyldigt om artiklen ligger gratis tilgængeligt på nettet! Den eneste undtagelse fra den regel er information fra offentlige myndigheder, pressemeddelelser eller andet materiale, som udtrykkeligt er stillet til rådighed for offentligheden. Det må gengives i sin helhed med kildeangivelse.

Der er også enkelte undtagelser mht. links. Man må for eksempel ikke linke til sider, der bevidst omgår en betalingsmur eller som har indhold der er lagt på i strid med ophavsretten - altså sider der på den ene eller den anden måde hugger deres stof fra andre medier.

Og dermed god linke- og citatlyst.

Hmmm.

Det rejser umiddelbart flere spørgsmål end det besvarer:

Hvem har egentlig sagt god for, at man nøjes med 660 meter læssespor?
Er der egentlig parkeringsareal til 2x36 trailere? Eller forudsættes det, at der holder chauffører og lastbiler klar til at køre trailerne direkte til og fra færgen?

Er det overhovedet muligt at få kanaler, der matcher færgernes ankomst og afgangstider? (ankomst ca to timer før færgeafgang og afgang max to timer efter færgeankomst)

Er kapaciteten reelt "eet tog ad gangen nord for Aalborg" - dvs hvis læsningen af et tog i Hirtshals trækker ud, skal næste tog holdes tilbage i Aalborg?

Er der lavet en sammenhægnende køreplan (Padborg/Taulov)-Fredericia - Hirtshals - Fredericia - jeg vil tro at omløb i Aarhus bliver bøvlet indtil Letbanen er færdig, og mon ikke også længden begrænses af spor 1 i Hobro (men så er det smart at NJ kun skal køre til Skørping)

Hvorfor er det mere attraktivt at køre fra Fredericia til Hirthals med 660 meter og to omløb hver vej, samt deling af toget i Hirtshals i forhold til at køre med 700 meter til Esbjerg og dele toget i to til havnekørslen?

Niras har iøvrigt også været konsulenter på Esbjerg Kombiterminal...

Da godset til og fra Hirtshals forventeligt skal deles til flere destinationer, skal et tog fra Hirtshals altså enten til Taulov, Padborg eller Hamburg (alt efter operatør), for at blive omrangeret/omlæsset til andre destinationer.

I den forbindelse skal en jernbaneløsning eks fra Padborg til Hirtshals kunne køre fra Padborg kl 06 om morgenen, og være tilbage ved 20 tiden, gerne med samme fører - og matche færgerne. Færgerne ankommer fra Norge kl 08.00, 11.15, 11.45, 19.30, 21.15 og 21.45 og sejler igen en times tid derefter.

Til sammenligning må en lastbilchauffør køre fra Padborg til Hirtshals og retur på en arbejdsdag...

Det er muligt, at en operatør vil forsøge at få gang i trafikken på Hirtshals, men det ligner ikke en langsigtet rentabel løsning, det som man får lavet. Dertil er toglængden for kort, first mile/last mile omkostningerne for store og kapaciteten for usikker.

Måske hvis det "sydligste sporskifte" var flyttet meget mod syd, og gik direkte ind på terminalen således, at toget kunne ankomme direkte til terminalen fra syd på signal - løbe om via spor 1 og strækningssporet, og så køre igen. Omløb kan jo principielt klares af lokoføreren alene. Nu skal man have en rangist involveret også.