Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Endnu mere udlicitering af togtrafikken (Generelt)

af JB, 22/2 2015, 11:06 (3344 dage siden)

Hej.

Har lige læst i Jyllandsposten, at DI (dansk industri) foreslår endnu mere udlicitering af togtrafikken her i Danmark. De mener at hvis ikke der står DSB på billetten bliver det både billigere og bedre service for kunderne.

Politikerene er selvfølgelig med på vognen med det samme, bare der kan spares penge så er de næsten ligeglad med resten.

Jeg tror ikke selv på at servicen bliver bedre, har flere gange selv oplevet at Arriva har aflyst togafgange, sætter de nogen bus ind????
Nej folk må selv finde ud af at komme videre på anden måde.

Under sidste stormvejr aflyste Arriva alt togtrafik om eftermiddagen, men de satte ingen busser ind. DSB kunne godt kører tog, oplevede selv flere passager der stod af IC-toget i Herning og skulle videre mod Skjern, Ringkøbing m.m. De var overladt til sig selv, kun fordi der var en sød togfører med IC-toget der kunne udstede en taxabon så de kunne de komme videre. Håber sgu at DSB sender sådan en regning videre til Arriva det ville kun være rimeligt.

Der bliver også nævnt at Arrivas tog er mere rittedige end DSBs. Arriva kører jo stort set på egne baner hvor det kun er dem der kører. Man glemmer jo bare at tit afventer DSB andre forsinket tog, der er mange flere rejsende på de hovedstrækninger DSB kører på, der kører også andre operatører med bl.a. langsommere godstog, og regionaltog hen over Fyn m.m.

Har før oplevet i Herning at DSB-toget ankommer forsinket til Herning, toget går i hold ved perronen og folk mylder ud, hva sker der Arriva-toget lukker dørene og kører. Man venter ikke lige på de stakkels passager, de må så tage næste tog. Det kalder jeg rigtig god service til billige penge.

Arriva afventer yderst sjældent andre forsinkede tog, jeg har i hvert fald ikke oplevet det. og jeg kører stort set med tog hver eneste dag.

Det er jo heller ikke særlig behagelige tog Arriva kører rundt med, meget larm indvendig, dårlige sæder, trækker og koldt især hvis man sidder ude ved vinduet. DSB kører godt nok med ældre materiel, og jeg er enig i at især MR-togene burde nok udrangeres. Men de har da stadig bedre passagerkomfort især sæderne og så ligger de bedre i sporet end en Lint, det i hvert fald min erfarring. Andre er nok af andre meninger....

Ældre tog har så afgjort bedre sæder/siddepladser det kan nyere tog ikke helt konkurrere med.

En ting Arriva dog er bedre til end DSB er rengøringen i togene, Alle tog ved Arriva bliver gået igennem og rengjort. Det kniber desvære lidt for DSB, der kører mange regionaltog MR rundt der ikke er rengjort inden de forlader udgangs-stationen.

Men Danmark er stadig et alt for lille land til alt den udlicitering, tror ikke på der kommer noget godt ud af det. Kan ikke forstå at politikerne er så vilde efter at give penge til den tyske stat for at få togene til at kører her i det vestjyske. Tror ikke på de kan gøre det så meget billigere end DSB, uden det også går ud over servicen.

Nu skal Nordjyske jernbaner snart stå for alt regionaltogs-trafikken i Nordjylland, hva skal det gøre godt for. De har hverken materiel eller personale nok. Det jo ikke sikkert at det personale der er i Frederikshavn og tildels i Aalborg vil skifte arbejdsgivere.

Men igen kan vi takke EU for alt denne tåbelighed, lad os komme ud af EU. Og bestemme selv i vores lille land.

Avatar

Endnu mere udlicitering af togtrafikken

af BoergeOf61, Randers C, 22/2 2015, 11:26 (3344 dage siden) @ JB
redigeret af BoergeOf61, 22/2 2015, 11:47

Tror ikke på de kan gøre det så meget billigere end DSB, uden det også går ud over servicen.

Nu er der ikke så meget service, det kan gå ud over. Deutsche Bahn har i det mindste stadig bistro el. restaurant i sine fjerntog, og har stadig bemandet billetsalg i Flensburg. DSB har ikke engang en billetautomat i Flensburg, og har opgivet salg af mad og drikkevarer i togene.

Nu skal Nordjyske jernbaner snart stå for alt regionaltogs-trafikken i Nordjylland, hva skal det gøre godt for. De har hverken materiel eller personale nok. Det jo ikke sikkert at det personale der er i Frederikshavn og tildels i Aalborg vil skifte arbejdsgivere.

DSB mangler sandelig også materiel, og så vidt jeg husker, er de frataget retten til selv at købe nye tog til afløsning for 20-30 år gamle togtyper. Fx. Deutsche Bahn har noget større erfaring med anskaffelse af tog, end DSB har.

Lidt off-topic skal bedre internet i togene tilsyneladende betales med 100 mio. kr. fra Togfonden, som måske i forvejen er presset af lave oliepriser. Kan det antyde et farvel til højhastighedstog før de er besluttet? Hvad med elektrificeringen, som også skulle betales af Togfonden?

Edit: Ironien er, at Deutsche Bahn i stigende grad erstatter tog med busser permanent. Det har mindst to-tre bloggere omtalt flere gange på Twitter: Jon Worth, Europe by Rail og muligvis Mark Smith. Nattogene til København blev som bekendt erstattet af busser.

Men igen kan vi takke EU for alt denne tåbelighed, lad os komme ud af EU. Og bestemme selv i vores lille land.

Det vil sandsynligvis blot medføre nedlæggelse af alle jernbaner uden for de fire største byer.

Endnu mere udlicitering af togtrafikken

af Stefan @, Hørsholm, 22/2 2015, 12:42 (3344 dage siden) @ JB

Jeg tror ikke selv på at servicen bliver bedre, har flere gange selv oplevet at Arriva har aflyst togafgange, sætter de nogen bus ind????
Nej folk må selv finde ud af at komme videre på anden måde. -

Med Arrivas præcisionstal kan det nu ikke have været så forfærdeligt mange aflysninger, du har oplevet, vel?;-)

Endnu mere udlicitering af togtrafikken

af Pollefyren, 22/2 2015, 14:19 (3344 dage siden) @ Stefan

Hej Stefan.

Har oplevet flere gange at toget til Thy er blevet aflyst, tog fra Skjern mod Varde også blevet aflyst. Sågar tog fra Århus mod Langå - Stuer.

Der er også en elendig køreplan på Langåbanen sidste tog til Struer kører fra Århus kl. 22.36. Det er sgu da ikke særlig god service.

Endnu mere udlicitering af togtrafikken

af Fysikeren, 22/2 2015, 15:11 (3344 dage siden) @ Pollefyren

Der er også en elendig køreplan på Langåbanen sidste tog til Struer kører fra Århus kl. 22.36. Det er sgu da ikke særlig god service.

Det med køreplanen er ikke Arrivas ansvar, idet det er Trafikstyrelsen der stiller krav til hvor ofte togene skal køre samt krav til første og sidste afgang.

Endnu mere udlicitering af togtrafikken

af Per @, Nordjylland, 22/2 2015, 12:49 (3344 dage siden) @ JB

Sikken en pro-DSB svada. I nordjylland er vi meget tilfredse med at NJ overtager regional trafikken, tilbage bliver nogle få "lyntog".
Lad os da endelig få noget konkurrence på landsdel trafiken, så slipper vi for IC4 og dets ringe komfort, og måske kommer der en bar vogn på Intercity.
Personalet kun forvente det bedste, idet private baner ofte betaler mere for deres medarbejdere. DSB var engang epoke III og IV herligt, ordentligt materiel som UIC A og B vogne.

Endnu mere udlicitering af togtrafikken

af andersj, Aalborg, 22/2 2015, 13:31 (3344 dage siden) @ Per

Sikken en pro-DSB svada. I nordjylland er vi meget tilfredse med at NJ overtager regional trafikken, tilbage bliver nogle få "lyntog".

Det er vist kun politikerne og dem der ikke kører i tog der kan være tilfredse. Nordjyske Jernbaners tog har væsentlig ringere komfort end IC4 og IC3 togene der kører nu. Sæderne er hårde og smalle, der er ingen borde til fx. at arbejde og der er ingen togpersonale.
Desuden er planerne om halvtimesdrift med supplerende lyntog en drøm der fysisk er mulig, men kan og vil ødelægge hele togdriften ved uregelmæssigheder - der er ingen buffere (alle krydsningsstationer udnyttes det meste af driftsdøgnet) og bare den mindste forsinkelse forplanter sig i hele togsystemet.

--
Mvh Anders

Endnu mere udlicitering af togtrafikken

af Thomas Rasmussen, Nordjylland, 22/2 2015, 14:59 (3344 dage siden) @ andersj

Det er vist kun politikerne og dem der ikke kører i tog der kan være tilfredse. Nordjyske Jernbaners tog har væsentlig ringere komfort end IC4 og IC3 togene der kører nu. Sæderne er hårde og smalle, der er ingen borde til fx. at arbejde og der er ingen togpersonale.

Men der er lavgulvsafdeling i modsætning til MF og MR. Jeg indrømmer gerne, at sæderne kunne have været mere komfortable, men dem i MG er ikke meget bedre.

Desuden er planerne om halvtimesdrift med supplerende lyntog en drøm der fysisk er mulig, men kan og vil ødelægge hele togdriften ved uregelmæssigheder - der er ingen buffere (alle krydsningsstationer udnyttes det meste af driftsdøgnet) og bare den mindste forsinkelse forplanter sig i hele togsystemet.

Allerede i dag spreder forsinkelser sig hurtigt, og det kan umuligt blive meget værre af et par ekstra tog.

Lad mig være klar i mæglet: Jeg er stor fortaler for, at NJBA skal overtage driften på Vendsysselbanen. Det vil give et meget større samspil med bus, og allerede i dag ser man, at NT er meget gladere for at tilpasse sig NJBA's tog end DSB's, selvom begge skifter køreplan samtidigt.

--
Thomas Rasmussen
[image][image]

Endnu mere udlicitering af togtrafikken

af Georg Schmidt, 22/2 2015, 15:49 (3344 dage siden) @ Thomas Rasmussen

Men der er lavgulvsafdeling i modsætning til MF og MR.

Ja, men har man ikke blot flyttet trapperne ind i vognen. Et toiletbesøg i en Lint kan da nemt omfatte trappe ned og op. Det med trappen klarer man jo ved indstigningen i en IC3 eller MR, og det er da meget praktisk, at det hele ligger i samme højde når man er kommet ind i toget se blot på salgsvognen. Er der ikke lidt lommefilosofi med det lavgulv, man kan da spekulere på hvorfor man ikke for mange årtier siden fandt på det.:-D

Endnu mere udlicitering af togtrafikken

af Lue., 22/2 2015, 14:12 (3344 dage siden) @ Per

Nu rabler det da for dig, tror du virkelig selv i ramme alvor der kommer barvogn. Hvor skulle den komme fra. Tvivler på at Nordjyske jernbaner vil sætte lokomotivtrukne ind i driften.

Endnu mere udlicitering af togtrafikken

af Lars Kongshøj, 22/2 2015, 18:49 (3344 dage siden) @ Lue.

Nu rabler det da for dig, tror du virkelig selv i ramme alvor der kommer barvogn. Hvor skulle den komme fra. Tvivler på at Nordjyske jernbaner vil sætte lokomotivtrukne ind i driften.

Nå, der findes ingen barvogne i togsæt? Jeg har ellers oplevet adskillige bistroer i togsætstog.

Endnu mere udlicitering af togtrafikken

af mss-logoff, 22/2 2015, 18:04 (3344 dage siden) @ JB

Tja, altså det nuværende DSB siger mig ikke noget mere.

Man har foretaget tilstrækkeligt med dispositioner siden sen-90'erne, til at jeg i dag er overbevist om at det er et selskab under afvikling. P.t. søger man at gøre Danmark til et stort regionaltogsnet uden service, deraf det nye logo? Om den totale forringelse af DSB er politisk motiveret skal jeg ikke kunne sige. Det virker dog som om at også Christiansborg er godt trætte af dem.

Konstant design- og logoskift, utroværdige dispositioner som IC4 og utroværdige rettidighedstal (aflysninger tæller ikke, derfor aflyser man forsinkede tog for et godt ord), afskaffelse af togservice, afskaffelse af togpersonale, samt konstant tørren skyld af på andre er alt sammen noget kunderne ser, husker, og er dødtrætte af. Tilliden er væk, man tager toget fordi man mangler et alternativ.

Hvis en anden operatør kan tilbyde en bedre service, med fokus på kunderne, og tilsvarende eller lavere priser er de da mere end velkomne.

Mvh MSS

Avatar

Endnu mere udlicitering af togtrafikken

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 23/2 2015, 07:09 (3343 dage siden) @ JB

Julius' kommentar:

http://www.jv.dk/gallerier/683872?image=1#imageNav

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak