Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Billeder fra en svunden tid (Generelt)

af keld ⌂, Malling, 3/3 2015, 08:45 (3340 dage siden)

I dag skal vi se billeder fra den tid, hvor man frit kunne færdes på havneområdet i Århus uden frygt for at blive antastet som terrorist. Dengang var containerterminalen beliggende på nordhavnen, og både nord- og sydhavnen var forsynet med et udbredt spornet. I dag er der ingen rester af jernbanespor på nordhavnen, og på sydhavnen er der et enkelt spor med forbindelse til Århus H, som fører ud til containerterminalen. På vej hertil udvides sporet til 3 spor, som igen samles til et spor. Det samme arrangement findes for enden af sporet i selve containerterminalen. Man kan stadig på sydhavnen finde mange rester af jernbanespor, der dog ingen forbindelse har til omverdenen.


[image]
Århus Sydhavn, Sydhavnsgade, 1979.


[image]
Århus Sydhavn, Sydhavnsgade, 1979.


[image]
MH 305 i tur 7 rangerer i Sydhavnsgade på Århus Sydhavn, 1982.


[image]
Århus Sydhavn, Borneovej, 1982.


[image]
Århus Nordhavn, nordligste ende af Sverigesgade, 1980’erne


[image]
MH 342, Århus Nordhavn, Sverigesgade, 1988.


[image]
MH 310, Århus Sydhavn, Javavej/Borneovej, 1988.


[image]
MH 310 i Århus Sydhavn, set fra Javavej mod Oliehavnsvej, 1988.


[image]
MT 166 rangerer på Borneovej i Århus Sydhavn, 1984.


[image]
80 DB 910 4 604 6 på Celebesvej i Århus Sydhavn, 1988.


Kilder: Jernbanen.dk forum database

samt lidt lommefilosofi, humoristisk sans og egen ikke altid for gode hukommelse!

Som tidligere nævnt skal tidsangivelser tages med forbehold. Rettelser og kommentarer modtages med tak!

M.v.h.
Keld Zumbach

Avatar

Billeder fra en svunden tid

af jhcn, Århus, 3/3 2015, 11:38 (3340 dage siden) @ keld

Super billedeserie! Mange tak for denne uges lyspunkt!!

--
Henrik
[image]

Avatar

Billeder fra en svunden tid

af metrohenrik ⌂, Ringsted, 3/3 2015, 17:50 (3339 dage siden) @ keld

Tak igen keld.

--
Venlig hilsen
Henrik Værum Høgh

Billeder fra en svunden tid

af Egon Schmidt, 3/3 2015, 18:50 (3339 dage siden) @ metrohenrik

Tak for de fine fotos
Egon

Billeder fra en svunden tid

af Nomisdk ⌂, Galten, 3/3 2015, 20:58 (3339 dage siden) @ keld

De billeder er guf for øjnene, bare det stadig var muligt at opleve den slags.

Mange tak som altid Keld for de skønne billeder du ligger op.

--
Mvh
Simon Mosbjerg Mørch
https://www.simontog.dk
[image]

Billeder fra en svunden tid

af Stefan @, Hørsholm, 3/3 2015, 21:49 (3339 dage siden) @ keld

Tak for billederne, Keld.
De vækker minder fra en tid som speditør-elev (i Kbh. Frihavn) :-D
Stefan K

Billeder fra en svunden tid

af Preben Simonsen, 3/3 2015, 22:17 (3339 dage siden) @ keld

Billede nummer 5 er bestemt ikke fra 80'erne, Citroen Saxo udkom omkring 1996, ydermere nummerplade starter med SJ, som er en serie fra omkring ultimo 1998/ primo 1999

Billeder fra en svunden tid

af Preben Simonsen, 3/3 2015, 22:23 (3339 dage siden) @ Preben Simonsen

Har netop slået Citroenen op i det digitale motorregister, bilen er indregistreret første gang i 1997, så billedet må derfor nødvendigvis være tidligst fra 1997. Bilen har været på gaden indtil for nylig, den er afmeldt i 2013.

Billeder fra en svunden tid

af keld ⌂, Malling, 3/3 2015, 22:58 (3339 dage siden) @ Preben Simonsen

Hej Preben Simonsen.

Tak for dine kommentarer. Jeg beundrer din skarpsindighed. Bilen der holder på billedet købte jeg som ny i 1997. Siden overtog min søster bilen, som hun solgte i 2013. Jeg beundrer dit detektivarbejde og takker meget for dine korrektioner. Jeg har straks rettet årstallet på mit billede.

M.v.h
Keld Zumbach

DSB MX1006
Svenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak