ME 1501 er kommet på museum

I går d. 21, marts modtog Danmarks Jernbanemuseum det seneste eksemplar til samlingen. ME 1501 ankom nemlig bag DSB EA 3004, som alligevel var på prøvekørsel for DSB.

ME'eren er kørt til museet i Odense, fordi den til sommer kommer til at indgå i udstillingen. Sammen med MY 1101 kommer lokomotiverne til at fortælle historien om den første og hidtil sidste GM lokomotivserie i Danmark. ME 1501 får derfor en central placering på museet som en repræsentant for det GM-materiel, der stadig er at finde hos DSB, mens MY 1101 repræsenterer de fortiden (og i mindre grad nutiden grundet deres stadige anvendelse hos private operatører)

Da det er vores hensigt at gøre udstillingen mere flydende, så man oftere vil opleve nyt, når man besøger os, vil MY 1112 og O 318 sat på magasin, så der er plads til de to GM'ere i udstillingen til sommer.

[image]

--
Med venlig hilsen

Filip Gram
Enhedsleder, Restaurering og Veterantog
Danmarks Jernbanemuseum

Da vi gerne vil give jer de bedste svar på konkrete henvendelser, vil vi bede om at I fortsat sender os en mail på
info@jernbanemuseet.dk

Og med d. 21. marts mener jeg selvfølgelig d. 20. marts

Jeg har ikke set nogen steder om ME 1501 nu føres tilbage til sin rød/sorte udseende. Er der en beslutning omkring istandsættelse og farve.

Jeg har ikke set nogen steder om ME 1501 nu føres tilbage til sin rød/sorte udseende. Er der en beslutning omkring istandsættelse og farve.

Hej Tonny

Jeg kan godt forstå, du ikke har læst noget om det, for vi har ikke meldt noget officielt ud. ME'eren kommer til at se ud som den gør i sin seneste mondering, selvom vi godt kan blive enige om, at den ser godt brugt ud fra driften. Maskinen er ikke køreklar, og den kommer derudover til at repræsentere, hvordan maskinerne tog sig ud i virkeligheden og ikke nødvendigvis i leveringsantræk (som f.eks. 1101 gør).Hvis der bliver taget andre beslutninger, vil vi selvfølgelig melde det her på siden, så I kan følge med.

Jeg har ikke set nogen steder om ME 1501 nu føres tilbage til sin rød/sorte udseende. Er der en beslutning omkring istandsættelse og farve.

Hej Tonny

Jeg kan godt forstå, du ikke har læst noget om det, for vi har ikke meldt noget officielt ud. ME'eren kommer til at se ud som den gør i sin seneste mondering, selvom vi godt kan blive enige om, at den ser godt brugt ud fra driften. Maskinen er ikke køreklar, og den kommer derudover til at repræsentere, hvordan maskinerne tog sig ud i virkeligheden og ikke nødvendigvis i leveringsantræk (som f.eks. 1101 gør).Hvis der bliver taget andre beslutninger, vil vi selvfølgelig melde det her på siden, så I kan følge med.

Her ses den, da den blev præsenteret på Østerport den 9. juni 1981.

Jeg havde desværre ikke råd til farvefilm dengang:
[image]

og her med Ole Andresen i forgrunden:
[image]

ME 1501 under opstart i dag.
[image]

Man må vel tro man vil få den ud og køre igen en dag når man trods alt starter den op :-) Men ja den skal igennem et stort syn bla har jeg hørt...

et tilbagevendende problem - at man tilsyneladende ikke mener der skal ændres på - man melder ikke noget ud - det kunne være spændende at høre hvorfor et museum finansieret af skattekroner og brugerbetaling ikke mener der skal kredses for gæsterne.

det ligner mere en lukket forening end et offentligt museum -- tænk hvis man meldte ud at den xx september kommer der dette eller hind lokomotiv til museets samling .. der ville være mange der gerne kom for at forevige dette ......

faktisk var jeg i mange år medlem af dette museum og støttede sagen men har valgt ikke at gøre det fremover da jeg ikke er tilhænger af lukkede fora og skjulte indspiste dagsordner.

Flot slidt patina, lad den endelig stå sådan.

Hej.

Hvor meget skal ændres på ME 1501, hvis den evt. skal tilbageføres som den så ud ived leveringen i 1981. Ud over nogle skærme ved indsugnings-ristene og ATC samt bemalingen, er der vel ikke meget der skal ændres på den.

Jeg mener også, at den blå foliering var et mørkt kapitel i DSBs designhistorie.

M.v.h.
Niels

Jeg mener også, at den blå foliering var et mørkt kapitel i DSBs designhistorie.

M.v.h.
Niels

Her er den i rød udgave på Sydbanen syd for Klarskov i 1991:
[image]

Jo, men det er også historikernes opgave at fastholde de mørke kapitler - om det så medfører, at folk bliver klogere, tjah, det kan vel diskuteres ......

Jeg kan læse mig frem til i trådene, at vi ikke har været helt klare i spyttet om, hvad den langsigtede plan med ME 1501 er, så her vil jeg gerne uddybe lidt:

Vores plan med ME 1501 er, at vi på fredag tømmer maskinen for vand og derefter ikke længere starter den op. Årsagen til opstarten på billedet er, at maskinen står uden frostvæske, og for at den ikke skulle fryse til i rørene, startedes den op så motoren selv kunne levere varmen.
Kommer der frost inden på fredag, vil maskinen blive startet op igen. Derefter vil ME 1501 blive reserveret til udstillingen i dens nuværende antræk, hvilket betyder, at den ikke kommer ud at køre igen.

ME 1501 planlægges benyttet i en særudstilling, som i øjeblikket er på tegnebrættet, og som I vil kunne læse mere om på museets hjemmeside, når planerne bliver konkrete.

Selvom vi godt kan blive enige om, at dens udseende ikke er videre kønt, beskriver det dog meget godt, hvordan lokomotiver kan se ud i løbet af hele deres levetid. På Danmarks Jernbanemuseum vil vi gerne favne hele den danske jernbanehistorie og ikke kun de nyleverede "suttede bolcher".

Hej

I kunne jo overveje at lade den få en graffitipyntning hvis den ikke virker forsømt nok. :-(
Det fås sikkert billigt, lad den stå et par nætter ude i nord og afvent til ønsket vandaliseringsgrad er opnået.

Med venlig og let undrende hilsen
Lars Møller Jensen

Sådan det er netop den slags der bliver efterlyst - bedre informationer - glædeligt at du har opfattet budskaberne og ikke som visse andre betragter kritik som mavesure bemærkninger.

stor ros til musset for dette

Lidt underligt man ikke på sigt har planer med den i drift men kun til pynt :-( ligesom e maskinen nu kun er til pynt og ikke drift, ved godt man ikke vader i penge hos DSB / dsbM tog men altså ja virker underligt for mig.

Man kunne holde nøjes med fx en my drift klar og så ha me driftsklar også jo..

Og skal ikke tages som kritik men undren

Lidt underligt man ikke på sigt har planer med den i drift men kun til pynt ligesom e maskinen nu kun er til pynt og ikke drift, ved godt man ikke vader i penge hos DSB / dsbM tog men altså ja virker underligt for mig.

Man kunne holde nøjes med fx en my drift klar og så ha me driftsklar også jo..

Og skal ikke tages som kritik men undren

I lang tid fremover vil du og andre kunne opleve talrige ME i planmæssig drift. Stå klar med behørig rejsehjemmel på feks Københavns Hovedbanegård eller Høje Taastrup, så kommer du ikke til at vente længe på et ME-fremført tog. Det er ganske vist ikke 1501, men en ME er det.
Hvad skulle Jernbanemuseet så med en driftsklar ME på nuværende tidspunkt?
Tænk også på at en så stor maskine er dyr at holde i drift, og publikumsgrundlaget er begrænset. Hvor meget har 1401 kørt med passagerer de sidste par år? Orientekspressen og et par ture ved GM træffet sidste år.

Korrekt, men når man tømmer det lyder det jo nærmest som om at sige det "aldrig" nogensinde bliver fyldt op igen, håber det gir mening, ved godt GM er skide dyrt at holde i live, uden tvivl.

Det er jo det samme med DJK S-tog, det står jo og ruster op desværre i Jylland :-(

men når man tømmer det lyder det jo nærmest som om at sige det "aldrig" nogensinde bliver fyldt op igen <

Det har en teknisk årsag, da en GM motor af den type ikke kan bruge kølervædske for at undgå frostsprængning. Af samme årsag som med dampmaskinerne i sin tid, udtørrer man systemet så det kan tåle at stå evt udendørs i frostvejr. Sådan har jeg fået det forklaret :-D
-S

men når man tømmer det lyder det jo nærmest som om at sige det "aldrig" nogensinde bliver fyldt op igen <

Det har en teknisk årsag, da en GM motor af den type ikke kan bruge kølervædske for at undgå frostsprængning. Af samme årsag som med dampmaskinerne i sin tid, udtørrer man systemet så det kan tåle at stå evt udendørs i frostvejr. Sådan har jeg fået det forklaret
-S

Ikke korrekt: Man kan vælge at komme glykol i vandet eller ikke. Ulempen er, at lejerne i vandpumperne ikke er så pokkers glade for det stads over en længere årrække.

Så alle GM-motorer tåler frostvædske - vandpumpernes lejer vil dog få en nedsat levetid.

//Stephan

Glycol er det gamle trick i bogen mht. frostbeskyttelse. Lidt bedre er et fremmedstik, men det tygger jo strøm, der ikke nødvendigvis er gratis.
Pas iøvrigt på med hvad der bruges af kølevandstilsætning, for tagkølerne kan også være lidt følsomme (husker stadig med gru en sag fra begyndelsen af 90'erne hvor forkert tilsætning fik kølerne til at tærer i et gevaldigt tempo....det var dyrt og plagede DSB en tid).

I min verden ville det have været smart at værkstedet selv havde tappet vandet af og smurt motoren igennem med tectyl (eller lign. for rustbeskyttelse).
Nå, men det må folket sq selv rode med. Bliver det ikke gjort ordentligt, så er risikoen at stå med 16 tons gammelt jern senere.
Iøvrigt ville jeg være noget mere nervøs ved frekvensomformeren...det er specialvare, reservedele sjældne (og dyre) i kombination med et specialværksted. Det er ikke nødvendigvis mekanikken som vil holde den maskine ude af drift.

Ikke korrekt: Man kan vælge at komme glykol i vandet eller ikke. Ulempen er, at lejerne i vandpumperne ikke er så pokkers glade for det stads over en længere årrække.

Som jeg husker det, er det ikke lejerne selv, men pakninger og tætninger som dårligere tåler Glykol.

--
Venlig hilsen
Erik Olsen

Ikke korrekt: Man kan vælge at komme glykol i vandet eller ikke. Ulempen er, at lejerne i vandpumperne ikke er så pokkers glade for det stads over en længere årrække.

Som jeg husker det, er det ikke lejerne selv, men pakninger og tætninger som dårligere tåler Glykol.

Det er ihvertfald sådan man "husker det" i et par udenlandsk ejede godsselskaber i det sønderjydske...

Ikke korrekt: Man kan vælge at komme glykol i vandet eller ikke. Ulempen er, at lejerne i vandpumperne ikke er så pokkers glade for det stads over en længere årrække.

Som jeg husker det, er det ikke lejerne selv, men pakninger og tætninger som dårligere tåler Glykol.

Det er ihvertfald sådan man "husker det" i et par udenlandsk ejede godsselskaber i det sønderjydske...

Der mangler da et "ikke". For at præcisere: Det er pga. af vandpumpernes lejer, at man ikke anvender glykol i så heftige mængder i det sønderjydske...

Der mangler da et "ikke". For at præcisere: Det er pga. af vandpumpernes lejer, at man ikke anvender glykol i så heftige mængder i det sønderjydske...

Det ændrer ikke på min indsigelse.

I det firma hvor jeg arbejder, bruger vi ofte Glykol til visse kølekredse. Her er det vigtigt at specificere at pakninger og tætninger (i pumper) skal være designet til drift med Glykol, mens lejerne selv kun stiller særlige krav hvis det er lejer med plastbøsninger.

--
Venlig hilsen
Erik Olsen

Der mangler da et "ikke". For at præcisere: Det er pga. af vandpumpernes lejer, at man ikke anvender glykol i så heftige mængder i det sønderjydske...

Det ændrer ikke på min indsigelse.

I det firma hvor jeg arbejder, bruger vi ofte Glykol til visse kølekredse. Her er det vigtigt at specificere at pakninger og tætninger (i pumper) skal være designet til drift med Glykol, mens lejerne selv kun stiller særlige krav hvis det er lejer med plastbøsninger.

Det er muligt, men jeg fortæller blot hvordan man gør det i firmaer der anvender disse diesellokomotiver i den daglige drift. Naturligvis er det bedst IKKE at anvende glykol mht. tæringer og andet stads. På bla. MZ 1439 anser man glykolen om vinteren som en ekstra foranstaltning - i det tilfælde, at fremmednettet skulle "falde ud" og lokomotivet hen over en weekend skulle blive frostsprængt. På det punkt er det "en del" billigere at skifte en kølevandspumpe hvert 5. år som følge af tæringer, frem for at skulle give motoren den store tur.

//Stephan.

Jeg har pt ikke adgang til en scanner, men jeg har da en rep-manual til en 567C inc. vandpumper.
Mellem vandsiden og tandhjul sidder en ganske almindelig roterende pakdåse (shaft seal eller mechanical seal). Hvis der kommer vand i lejerne, så har pumpen en skidt pakdåse......
Ergo, lejerne er slet ikke beregnet til at være "vandsmurt" (med eller uden glykol).
Meeeen, der er jo et sladrehul (tell-tale bore), som jo kan stoppe til (med belægninger eller et kvaj som i bedste mening sætter en klud eller prop i; så drypper det jo ikke mere!).
Anyway, en skidt pakdåse i kombination med et tilstoppet sladrehul vil give vand i smøreolien (prelplade eller ej) og nu begynder det store taksameter at tikke......
Hvorfor pakdåsen er skidt - ja, det kan der være mange grunde til (alt fra almindeligt slid til fejlagtig montage samt forkert brug af kølevandstilsætning).

Det er muligt at materialerne i pakdåsen ikke bryder sig om glykol og så giver det mening at tappe vandet af motoren med nogle års mellemrum (glykolen skal fornys med mellemrum). Ved samme lejlighed kunne vandpumperne skiftes med to ny-renoverede (med nye lejer og pakdåse).

Prøver at finde en scanner i morgen og så dukker der en tegning op.
Skulle opbygningen af pumperne være ændret, så smid lige en tegning af samme.
Jeg tvivler dog på at opbygningen er ændret grundlæggende da pumperne årgang 1954 i den grad minder om dem som findes i parts catalog 302 fra 1985 (plate B46). Catalog 302 gælder kun for 645 til stationært brug, borerigge og lign......men spast som pumperne ligner hinanden trods de 30 års mellemrum.

[image]

Og her er så den snittegningen af vandpumpen årgang 1954.
Der er både en højre og ventre pumpe, men det betyder intet i denne diskussion.
De lejer, som støtter akslen, har næppe godt af at kører i vand.....
Det lader også til at EMD havde to typer af pakdåser. Hvilken DSB har brugt, ved jeg ikke nøjagtigt (et kvalificeret bud er dog typen til højre).
Med EMDs konservatisme så er der næppe ændret grundlæggende i opbygningen siden.

Husk også den gode gamle regel omkring motorer.
"Vær ikke klog i egen indbildning. Følg fabrikantes foreskrifter og hold dem hellige".

Hvis du skulle undre dig er det vel at DSB mener at have mangel på materiel og så sætter lokomotiver til side. På den anden side er det godt at Jernbanemuseet får den inden DSB bliver privatiseret og eventuelt ville forlange mange penge for den. DB nægtede jo fx at forære museet en af DSB's sidste godsvogne, selv om de blot skulle sendes til skrot i Tyskland.

Folie eller original bemaling, uanset hvad så synes jeg det er fantastisk vi i eftertiden kan få lov at opleve endnu et karakteristisk diesel lokomotiv.

Jeg besøger ofte jernebanemusset med min 5-årige dreng og det er bestemtde store lokomotiver der gør størst indtryk på os begge.

Nu kan jeg jo kun huske diesellokomotiverne fra jeg var dreng, så jeg har jo ikke det samme forhold til damplokomotiverne, så jsuper, hvis der kommet et stort ME lokomotiv indenfor i samlingen.

Hmmmmmmm. Kan jeg efter gennemlæsning af jeres indlæg med rette forstå det således, at 1101 så udgår af "aktiv" tjeneste og bliver statisk udstillingsobjekt?

I har naturligvis en god grund til at gøre hvad I nu gør, men ihvertfald jeg ville være ret ked af netop dét. Er det i givet fald måske kun midlertidigt?

--
Bedste hilsner......

-Klaus

[image] [image]

RSS Feed af emne

Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Link til det nuværende forum her!

Forumarkivet (ikke aktivt)

ME 1501 er kommet på museum (Generelt)