Det står der ikke noget om her.

Jeg må indrømme, at det ærgrer mig at der ikke er én eneste MO-vogn bevaret af serie IV (MO 573-599)senere omlitreret til MO 1973-1999.
Der var nu noget charmerende ved litra MO, og her taler jeg om alle serierne I til V.
Det var nogle gode arbejdsheste der tjente Statsbanerne i mange år.

Jeg har selv et par gange i 1970´erne været med i førerrummet på strækningen mellem Ballerup og Frederikssund, kan jeg godt røbe nu. Det var en stor oplevelse for en jernbaneinteresseret knægt.

Med venlig MO-hilsen

Erik H

Motor rummet 6-7 2014

Er der nogen der kan bekræfte at denne motor er restaureret/malet korrekt? Eller er trolden løbet med holdet så de har trukket Frichs op med sort på insugningsmanifolden? Det ser jo godt ud, men er det historisk korrekt
Iøvrigt sjovt at sammenligne detaljer på denne motor og så den turboladede udgave af samme motor der sidder i marcipanbrødene. Der er alligevel mange små forskelle.

mvh
Chr

Kære Bent Olsen!

Om litra Mo var ildeset tror jeg absolut ikke de var. Har ALDRIG hørt om dette, da de var i almindelig drift. Men man kunne have (og havde) meninger om motorvognene, som i dag med nutidens materiel. Men som med alle jernbanekøretøjer havde de deres begrænsninger og efterhånden var de blevet ældre og passede ikke ind i tidens behov, både m.h.t. komfort, antal af siddepladser, trækkeevne og teknik.

Set med nutidens øjne var de nogle store skrummelkasser med manglede fleksibilitet og dyre i drift. Da de første kom frem i 1935 (80 års fødselsdag i år!!!!!) var de det mest moderne og med en indbygget fremtid. De kørte overalt, internationale tog, lyntog, mortoreksprestog, persontog, blandettog, godstog og blev til sidst anvendt i den lokal trafik, ofte med en styrevogn og en mellemvogn.

Der er nok ikke den banestrækning i Danmark, der ikke er blevet betjent af litra Mo i større eller mindre grad. Og i mange tilfælde også den eneste DSB trækkraft til helt op i slutningen af 1970´erne og begyndelsen af 1980´erne.

I deres sidste tid blev de vel nok ”kult” bl.a. gennem ”Mo-tidende”, der blev skrevet af MO jernbane interesserede, og hvor man kunne følge hver eneste vogn, næsten dagligt ind til det var slut.

En tidligere formand for DJK omtalte dem altid som ”den evindelige MO” da de jo var alle steder og i forhold til damplokomotiverne, ”at det var synd de ikke spydede damp”, for så havde de nok været mere afholdte af nogle jernbaneinteresserede end muligt var.

Men det var jo i bund og grund totalt ligemeget, hvad de jernbaneinteresserede mente, det var det afbenyttende publikum, der sammen med DSB ønskede mere moderne køretøjer, der jo som bekendt blev til litra MR/MRD eller lokomotivfremførte tog med nærtrafikvognene litra Bn.

Herunder et billede af DSB litra MO 1954 ”lige før lukketid”, fotograferet på Helgoland i 1982. Vognen havde næsten lige fået en opfriskning, bemærk litreringen!

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Hej Erik og Henning. Mange tak for jeres fine billeder.Ville lige høre om MOèrne var så ildesete eller om de er "kult" i dag? Bent

De er vel så meget "kult" at de var "allevegne" og nu er der under en håndfuld tilbage. Og det er lidt dumt, for jeg tror det er et økonomisk fornuftigt veterantog som mange klubber ville kunne lave lidt indtægter på til restaurering af øvrigt udstyr. Perfekt størrelse til mindre selskaber og firmaskovture - evt med en ekstra stålvogn og afviger så meget fra nutidens tog at det af alle vil kunne accepteres som veterantog. Der er Marcipanbrødene mere tidsløse.