Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Hvorfor egentlig ingen konkurrenter til DSB? (Generelt)

af Hedegaard, 16/4 2015, 17:46 (3270 dage siden)

Når man ser på vores naboer til nord og syd, så ser man jernbanenet, der ligesom flyruterne er fyldt op med private operatører, som konkurrerer mod statens jernbaner. I Sverige har man bla. Veolia og MTR, og i Tyskland har vi HKX.

Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor der ikke er nogen private operatører som ønsker at prøve lykken herhjemme?
Næsten hver dag læser man om hvor dyrt DSB er, at der ikke er nogen service ombord på toget, ingen kaffe eller mad på 1. klasse, ingen kundevejledning, ustabilt internet, beskidte tog, ja listen er lang.

Man skulle tro at en privat operatør ville være vild efter at snuppe alle de utilfredse kunder.
Nu har jeg forsøgt via Google at finde ud af, hvordan man egentlig starter et jernbaneselskab herhjemme, men fik ingen resultater.
Er der nogle barrierer, som ikke eksisterer hos vores naboer?

Hvis jeg nu var stinkende rig (hvilket jeg ikke er), så ville jeg da gerne satse med at investere i nogle Dispolok diesellokomotiver, og nogle pensionerede 1. klassevogne fra Tyskland eller et andet europæisk land, og så starte op med 2 ture om dagen fra København til Århus og 2 ture den anden vej, med fri internet, gratis servering ombord ala flyselskaberne, og nogle ansatte som selvfølgelig først skulle gennemgå et kursus i god kundeservice.

Som operatør ville jeg selvfølgelig også være nød til at få oprettet billetsalg/automater på de stationer, som mine tog ville betjene.

Et dyrt projekt, men mon ikke man hurtigt ville kunne tjene ind til udgifterne hvis man rent faktisk havde et billigere og bedre alternativ til DSB?

Jeg fatter simpelthen ikke, at ingen har forsøgt endnu, men der er måske nogle udgifter og politiske problemer jeg ikke kender til?

Avatar

Hvorfor egentlig ingen konkurrenter til DSB?

af BoergeOf61, Randers C, 16/4 2015, 18:35 (3270 dage siden) @ Hedegaard

Er der nogle barrierer, som ikke eksisterer hos vores naboer?

Sandsynligvis.
En begrænsning er manglende elektrificering. Dieseltog skal tankes.

Som operatør ville jeg selvfølgelig også være nød til at få oprettet billetsalg/automater på de stationer, som mine tog ville betjene.

Det er bare ikke nok. DSBs og Arrivas biletter gælder også bl.a. til busser til og fra stationer. SJ har forsøgt, men jeg fravalgte SJ fra Kastrup Lufthavn en gang, fordi jeg havde en billet til DSBs tog, som ikke var gyldig i SJ's tog.

Jeg fatter simpelthen ikke, at ingen har forsøgt endnu, men der er måske nogle udgifter og politiske problemer jeg ikke kender til?

SJ har forsøgt mellem Odense og Kastrup Lufthavn. Problemet var vist ikke så meget udgifter som manglende indtægter.

Hvorfor egentlig ingen konkurrenter til DSB?

af østrup @, 16/4 2015, 23:53 (3270 dage siden) @ BoergeOf61

Godt nok skal El loko ikke tankes men de skal stadig i forsyning/depot for påfyldning af vand på toilet,tømning, rengøring mm.

Hvorfor egentlig ingen konkurrenter til DSB?

af Frank Poulsen, 16/4 2015, 19:07 (3270 dage siden) @ Hedegaard

Jeg vil give dig helt ret, det er underligt. Et af problemerne er som der står manglende strøm... Et andet er simpelthen manglende sporplads. Der er ikke meget ledig sporplads på KH, eller stort set slet ikke, og slet ikke i myldretiden, hvor det jo ville være attraktivt. Og jeg har fornemmelsen af at Århus ikke er meget bedre, og så er der selvfølgelig også strækningerne undervejs. Og når der ikke er ledig kapacitet så tror jeg det som ny operatør uden statskontrakt er endnu mere håbløst, især i faste løb.

Hvordan man bliver operatør skriver Banedanmark om her: http://www.bane.dk/visArtikelLinks.asp?artikelID=787

Hvorfor egentlig ingen konkurrenter til DSB?

af Tonny Andersen, 16/4 2015, 19:52 (3270 dage siden) @ Frank Poulsen

Jeg har ellers gået meget ind for DSB, men jeg må indrømme, at jeg på det seneste undre mig over den måde at drive et firma på.

Først ødelægger man, og når man har fået kunderne over på andre transportmuligheder, så vil man nedlægge, pga. manglende kunder.

Tirsdag var jeg igen med toget, og denne gang var der tape på tværs over kaffeautomaten "Virker ikke og fjernes" stod der på dem. Det sidste lange stykke tid, har automaterne været tomme. Det var da ellers dejligt, at man kunne købe en dåse cola og et stykke chokolade, når nu de har fjernet salgsvognen.
Det næste de sparer er vel togføreren (sidste mand lukker og fløjter).

Jeg kan ikke se noget galt i, at Arriva og andre kommer ind og viser at det kan gøres bedre. Men jeg kunne godt forestille mig, at Banedanmark og DSB vil lægge alle de hindringer i vejen for udefra kommende konkurrence som overhovedet muligt.

Hvorfor egentlig ingen konkurrenter til DSB?

af gst, 16/4 2015, 19:41 (3270 dage siden) @ Hedegaard

Flyder er næppe det rigtig ord, for privat trafik i ikke-udbudt passagerdrift.

Schweers+Wall, Eisenbahnatlas EU, 2013 nævner på side 75 følgende:

Sverige: SkJb, Veolia
Tyskland: HKX, InterConnex, GVG
Østrig: Westbahn
Tjekkiet: RegioJest, LEO
Rumænien: Regio-Trans
Italien: NTV

Af disse er InterConnex sidenhen lukket. At kalde 9 selskaber i hele EU for "flyder" er en overdrivelse.

Hvorfor egentlig ingen konkurrenter til DSB?

af Jørgen Pagh Jensen, 16/4 2015, 20:16 (3270 dage siden) @ gst

Er det ikke simpelthen sådan, at det stort set er umuligt at drive jernbanetrafik uden offentligt tilskud? Det er simpelthen ikke muligt at tjene penge på at gøre det "bedre" end DSB - og f.eks. prøve at tiltrække kunder vha kaffe osv. Regnestykket går ikke op. Så det drejer sig ikke om, hvorvidt nogen har "lyst" til at drive jernbanetrafik - for det har de kun, hvis det offentlige betaler dem for det. At DSB har monopol på de fleste strækninger i Danmark er en politisk beslutning. Politikerne kan jo vælge at bruge tilskudskronerne på andre operatører end DSB. Det kommer nok også til at ske inde så længe.

Hvorfor egentlig ingen konkurrenter til DSB?

af LasseG, 16/4 2015, 20:52 (3270 dage siden) @ gst

Flyder er næppe det rigtig ord, for privat trafik i ikke-udbudt passagerdrift.

Schweers+Wall, Eisenbahnatlas EU, 2013 nævner på side 75 følgende:

Sverige: SkJb, Veolia
Tyskland: HKX, InterConnex, GVG
Østrig: Westbahn
Tjekkiet: RegioJest, LEO
Rumænien: Regio-Trans
Italien: NTV

Af disse er InterConnex sidenhen lukket. At kalde 9 selskaber i hele EU for "flyder" er en overdrivelse.

Derudover er MTR kommet til i Sverige og RegioJet har udvidet til Slovakiet.

Dog skal man huske på at flere "private" udbydere er (delvist)ejet af en af de store statsbaner. Eksempelvis ejer SNCF 20 % af NTV.

Så spørgsmålet er hvornår man er en privat operatør ?

Eurostar kører også i ikke-udbudt passagerdrift men er ejet af både de franske- og belgiske statsbaner samt en canadisk pensionskasse osv.

Så NTV er 20 % ejet af SNCF, Eurostar er ejet 60 % af SNCF og SNCB. Den ene optræder på ovenstående liste, den anden gør ikke.

Wiki har følgende liste der dog ikke skelner mellem privat og statslig operatør men kun om det er udbudt eller ej:
http://en.wikipedia.org/wiki/Open_access_operator

Derudover kommer der måske en konkurent på biltogene til/fra Sylt, da en ny operatør har fået kanaler til at kører ekstra tog i konkurrence med DB.
Det er samme selskab som står bag HKX.
http://media.wix.com/ugd/76bb73_89365b7b4f9d473398645f8ed7afec0b.pdf

Hvorfor egentlig ingen konkurrenter til DSB?

af Svend, 16/4 2015, 21:11 (3270 dage siden) @ LasseG

Dog skal man huske på at flere "private" udbydere er (delvist)ejet af en af de store statsbaner. Eksempelvis ejer SNCF 20 % af NTV.

Et andet eksempel er ARRIVA, som er en del af DB-koncernen (og som med tyske midler i ryggen er interesseret i at komme yderligere ind på det danske marked).

--
Svend

Hvorfor egentlig ingen konkurrenter til DSB?

af Gæst1, 16/4 2015, 21:21 (3270 dage siden) @ LasseG

SJ kører også uden statsstøtte på fjerntrafikken, ligesom andre lande også har delstrækninger, hvor der køres på kommercielle vilkår. Tilsvarende var IC Bornholm i starten også drevet af DSB på kommercielle vilkår. Dette blev senere ændret, så vidt jeg husker, skete det, da man pga ny fartplan for bornholmerfærgen skulle anvende to togstammer.

At fri trafik ikke findes i Danmark skyldes primært rammebetingelserne, for lovgivningen er helt på plads. DSB ejer billetsalg og klargøringsfaciliteter, og infrastrukturafgifterne -herunder særligt Storebæltsafgiften - er politisk fastsatte uden skelen til, om der kan laves en forretning på det. Et forsøg på at give rabat til korte tog (eksempelvis enkeltkørende IC4) blev efter sigende bremset af DSB selv, for at forhindre, at andre kunne slippe billigere gennem.

Der er plads nok på skinnerne til konkurrence. Mindst en kanal i timen København -Odense -Aarhus. Om ikke andet så i de kanaler DSB flere gange har tiltænkt at bruge til nye IC4 lyntog...

Men mon ikke der snart begynder at ske noget. Når DSB åbenlyst snakker om kundeadfærdsregulering for at få færre passagerer, og væksten indenfor jernbanen udebliver, fordi folk ganske enkelt ikke KAN komme med toget, så skal der nok noget andet til.

For international trafik bortfalder muligheden for statsstøtte, så kommende tog mellem København og Hamburg eller Berlin skal drives rent kommercielt - formentlig dog først fra den dag tunnellen er færdig.

Hvorfor egentlig ingen konkurrenter til DSB?

af Per Andersen, 17/4 2015, 14:18 (3269 dage siden) @ Hedegaard

Jeg vil give dig ret i at der er noget galt med konkurencen herhjemme. Det er dyrt at køre med tog i Daanmark. Javist er det muligt at komme fra det nordjyske til København retur for 2 * 149 kr. men en her og nu billet koster en lille tusse. Kigger jeg mod nord kan jeg rejse Góteborg - Bergen fra 395 - 495 NKR. Og det er vel og mærket med SJ og NSB.

Hvorfor egentlig ingen konkurrenter til DSB?

af P.Jensen, 17/4 2015, 15:21 (3269 dage siden) @ Per Andersen

Her og nu billet fra Göteborg til Bergen er NOK 1084 med afgang kl. 17.55 og ikke den lave du sammenligner med.
Den lavere pris er for en billet der kun gælder til den bestilte afgang og den kan ikke refunderes - dvs. skal ikke sammenlignes med en DSB normalbillet.

Veolia eller Snälltåget er ikke en konkurrent til SJ - toget kører i øjeblikket en gang om dagen fra Malmö til Stockholm retur og tager næsten en time mere end SJ's måske 15 daglige afgange.
Den Blå tog fra Göteborg til Stockholm heller ikke - idet det også kun har en afgang pr. dag.
Der skal mange tog /flere frekvenser til at true DSB - minimum de 3 afgange som det nye selskab MTR har i Sverige.

Sammenlignet med SJ-Sverige, NSB-Norge og DB-Tyskland er DSB også mere punktlige....
Arriva ved jeg ikke fordi de på deres hjemmeside ikke har offentliggjort "regularitetstal" de sidste 12 måneder.

Hvorfor egentlig ingen konkurrenter til DSB?

af Lue, 18/4 2015, 09:51 (3268 dage siden) @ P.Jensen

Arrive afventer jo heller ikke andre tog, de kører bare når tiden er inde. Hvilket selvfølgelig også er ok. Men DSBs tog afventer tit andre forsinket tog det gør Arriva meget sjældent.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak