Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Uruguay (Generelt)

af Hans T. Møller, Risskov, 29/4 2015, 16:52 (3256 dage siden)

Vi skal nok komme videre med Argentina-tråden, men jeg må først lige spare sammen til en ny skanner og få indskannet mine fotografier.

Den gamle tråd blev afbrudt i Buenos Aires, og når vi nu er her, kan vi passende tage et smut til Uruguay ovre på den anden side af Mar del Plata.

Uruguayanerne er mere argentinske end argentinerne. De spiser man ligeså meget oksekød, drikker mere mate og danser bedre tango end man gør i Argentina - det påstår de i hvert fald selv. Tangokomponisten og -sangeren Carlos Gardel har kultstatus dernede, og 80 år efter hans død skændes folk stadig om han var uruguayaner eller argentiner. De er endnu ikke begyndt at diskutere, om pave Frans stammer fra det ene eller det andet land - men det kommer nok...

I Uruguay taler folk spansk med samme karakteristiske accent som i Argentina, og alt i alt tror jeg, at man kan tale om en fælles kultur i de to lande. Forskellen ligger i, at Uruguay er lang mindre - OK, landet er stadigvæk mere end fire gange så stort som Danmark - og har langt færre indbyggere end Argentina, kun omkring 3½ million.

Som overalt på kontinentet er jernbanerne i Uruguay en sørgelig historie. Nettet har haft en udstrækning på 2835 km normalspor, og omkring halvdelen benyttes i dag af godstog. Persontrafikken har været helt indstillet, men da jeg kom forbi, var den genoptaget på en kort strækning. Et par smalsporsbaner forsvandt i slutningen af 50'erne.

Jeg var nogle dage i det sydlige Uruguay i maj 2013 - bevæbnet med digitalkamera - så jeg kan vise lidt billeder derfra. Først et par skud af den nedlagte hovedbanegård ”Estación Central General Artigas” i hovedstaden Montevideo.

[image]

Facaden mod forpladsen

[image]

Her, som i Argentina, var det først og fremmest englænderne, der byggede jernbanerne. George Stephenson står vagt ved stationens hovedindgang

[image]

Indgang til billetsalget...

[image]

Terrænet med varehus, hovedbygning og signalpost.

Uruguay - Progreso

af Hans T. Møller, Risskov, 30/4 2015, 17:42 (3255 dage siden) @ Hans T. Møller

Beklager den redaktionelle fejl i første afsnit. I stedet for: ”De spiser man ligeså meget oksekød,” skulle der have stået: ”De spiser ligeså meget oksekød, ”

Og ifølge nogle kilder havde normalsporsnettet en udstrækning på 2950 km - ikke 2835.

Den fine gamle hovedbanegård fra 1897 lukkede i 2003, og 500 m ude ad strækningen ligger så den nye ”Terminal de pasajeros”, en moderne, uinspireret, klaustrofobisk station med kun tre spor. Da jeg besøgte stedet, kørte her kun persontog til Progreso 26 km nord for centrum ad den gamle centralbane til Rivera og videre til Brasilien. I dag fortsætter visse persontog videre til stationen ”25 de Agosto” i km 63,6 - i hvert fald ifølge AFEs on-line køreplan.

AFE står for ”Administración de Ferrocarriles del Estado” - i Uruguay har man stadig statsbaner.

Jeg var et smut i Progreso den 16. maj 2013.

[image]

Den nye endestation er klemt inde mellem høje bygninger og en stærkt traffikeret sekssporet udfaldsvej

[image]

Progreso er et stille og roligt sted, vores tog er lige ankommet

[image]

Lokomotivføreren klatrer ombord. Som det ses, findes der også graffitti-malere i Uruguay

[image]

En interessant detaille er, at togene er vakkumbremsede. Men enten fungerede bremsen ikke i min vogn - eller også var det vakuummetret, som ikke fungerede

Uruguay - Progreso

af Niels Munch, 30/4 2015, 18:14 (3255 dage siden) @ Hans T. Møller

Hej Hans,

Spændende med et blik ud over tallerkenkanten og til et land, vi sjældent hører meget fra.

De viste diesellokomotiver er i øvrigt fra Alsthom og daterer sig til 1963. I Holland fandtes et enkelt lok af denne type, nemlig NS 2530.

Gerne mere!

Bedste hilsener
Niels

Uruguay - Colonia

af Hans T. Møller, Risskov, 1/5 2015, 10:05 (3255 dage siden) @ Hans T. Møller
redigeret af Hans T. Møller, 1/5 2015, 10:19

Der er sikkert et tegn på begyndende alderdom, at man må rette sig selv hele tiden! Efter at have kigget nærmere på mine fotos, må jeg konkludere, at vakuumbremsen er under udfasning i Uruguay. Lokomotiverne fra 1963 kan formentlig stadig levere vakuum, men de har også trykluftudstyr, og det, som man ser på vognene, er rester af vakuumudstyr, der ikke er afmonteret.

I dag går turen til La Colonia del Sacramento, i daglig tale blot ”Colonia”, ved bredden af Mar del Plata, 180 km vest for hovedstaden Montevideo.

Det er en hyggelig gammel by med brolagte gader og enkelte rester af fæstningsmure. Den var også endestation for jernbanen fra Mal Abrigo, men trafikken er indstillet, og den kommer ikke igen. Her er lidt fotos fra den nedlagte banegård:

[image]

Den ret beskedne stationsygning til ses venstre. Og så har man valgt at lægge Colonias nye bibliotek tværs over spor 1. I baggrunden blokerer en bygning tilhørende Uruguays søværn effektivt for fremtidig jernbaneforbindelse til omverden. Til højre ligger remise og vandtårn.

[image]

Remisen er blevet kunstgalleri - har den i Viborg en lignende fremtid?

[image]

Stationsskiltet står endnu

[image]

Der er bilfærgeforbindelse fra Colonia til Buenos Aires, og man kan lige akkurat skimte toppen af de højeste bygninger ovre på den anden side af Mar del Plata. Her afgår ”Silvia Ana”.

Jeg ved, at der er sagkyndige her i forum, som kan give fartøjets udstødning et par ord med på vejen?

Uruguay - Gods

af Hans T. Møller, Risskov, 2/5 2015, 09:15 (3254 dage siden) @ Hans T. Møller

Jeg ved desværre nærmest intet vedrørende godstransport pr. jernbane i Uruguay, men jeg kan vise et par godstog i Montevideo.

[image]

Et bloktog - jeg ved faktisk ikke, hvad disse vogne er beregnet til.

[image]

Traditionel rangering

[image]

AFE anskaffede ti General Electric-lokomotver i 1993, her er nr. 2009.

[image]

Rangertræk - tankvognene skal ud til olierafinaderiet ”La Teja”.

[image]

Den karakteristiske vakuumcylinder på en af tankvognene. Den ser ikke ud til at blive brugt til noget, men også herhjemme kørte vogne rundt med rester af vakuumudstyr, efter at de var blevet ombygget med trykluftbremse.

Uruguay - Maritime motiver

af Hans T. Møller, Risskov, 3/5 2015, 08:56 (3253 dage siden) @ Hans T. Møller

Jeg var kun kort tid i Uruguay og vil ikke vise flere togbilleder derfra, men Argentina-tråden bliver taget op igen på et tidspunkt.

Kort tid efter at jeg besøgte Uruguay, åbnede et lille jernbanemuseum i Colonia - dog ikke på det gamle stationsterræn, hvad der havde været ret oplagt. En samling af modeller og mindre museumsgenstande var i sin tid udstillet på hovedbanegården i Montevideo, og da den lukkede, blev de vistnok reddet af en privatmand, men jeg fik ikke set dem.

Jeg ved imidlertid, at der her i forum er flere skibsinteresserede, og jeg vil slutte af med et par fotos til ære for dem.

Først skal jeg måske lige nævne, at Montevideos centrum ligger på et næs, og mod øst har man en ”rambla” - en strandpromenade kantet af eksklusive beboelsesejendomme med havudsigt. Men mod vest ligger en bugt, omkranset af industri - og affald - og her ligger en veritabel skibskirkegård.


[image]

[image]

[image]

Jeg er ikke særlig sagkyndig, men såvidt jeg kan se, er det trawlere.

[image]

Det tyske lommeslagskib Graf Spee blev sænket af sin besætning den 18. december 1939 ud for Montevideo. Skibets afstandsfinder er bjerget og opstillet i havnen. Med et billede af den slutter vi af for denne gang.

Uruguay - Ferrocarril Central modernisation project

af Niels Munch, 17/6 2019, 22:39 (1746 dage siden) @ Hans T. Møller

"Railway Gazette International" 12 Jun 2019:

"Ferrocarril Central modernisation project gets underway
URUGUAY: Passenger services in the Montevideo area and freight services from the capital to the north are to be suspended for at least two years from June 15, following the official launch in May of the Ferrocarril Central project to modernise the 273 km Montevideo – Paso de los Toros line."


Se hele meddelelsen her: https://www.railwaygazette.com/news/infrastructure/single-view/view/ferrocarril-central... .


M.v.h.
Niels


Tagcloud

nattog liggevogne sovevogne spisevogne barvogne postvogne rejsegodsvogne styrevogne dobbeltdækkervogne remise maskindepot station banegård hovedbanegården IC2 IC3 IC4 godstog persontog materieltog arbejdstog Nærumgrisen veteranbaner jernbanefotos jernbanebilleder Movia rangerlokomotiv havnebane industrispor skinnebusser Øresundstog intercity intercitytog intercitylyn tog DSB Arriva Lokaltog

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak