Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Togenes køredage: Banedanmark vs. Trafikverket (Generelt)

af Rask Ingemann Lambertsen, 30/4 2015, 23:17 (3255 dage siden)

God aften.

I morgen, 2015-05-01, er en helligdag, denne i både Danmark og Sverige, og for Gud ved hvilken gang, er der ikke overensstemmelse mellem Banedanmarks køreplaner og Trafikverkets køreplaner. Mens det ifølge TKG bare er endnu en fredag for de fleste godstogs vedkommende, heraf samtlige godstog over Øresund, så er der ifølge Trafikverkets grafiske køreplan for 2015-05-01 mange godstog, der ikke kører denne dag. Det ses nemmest ved at sammenligne med den grafiske køreplan for 2015-04-24. Til gengæld har Trafikverket f.eks. sat TG 45698 på programmet i morgen i stedet for TG 45696, fordi Store Bededag regnes for en søndag i Trafikverkets køreplan. Det samme resultat får man ved at kigge i Trafikverkets Tidtabellsbok T15.

Hvilken af de to infrastrukturforvaltere skal man stole på?

Og hvad gør trafikdisponenter, operatører m.fl. i en sådan situation?

(Udover at tage sig til hovedet, altså.)

Med venlig hilsen,
Rask Ingemann Lambertsen

Togenes køredage: Banedanmark vs. Trafikverket

af Lars Kongshøj, 1/5 2015, 03:09 (3255 dage siden) @ Rask Ingemann Lambertsen

Begge to, ingen eller én af dem.

Og hvad gør trafikdisponenter, operatører m.fl. i en sådan situation?

(Udover at tage sig til hovedet, altså.)

Nu er det jo sådan at det normalt ikke er infrastrukturforvalteren der kører på strækningen. DSB har formodentligt kørt som fredag torsdag, og vil vel køre som søndag, muligvis lørdag, i dag. Hvordan godstogene kører vil jeg ikke gætte på.

Togenes køredage: Banedanmark vs. Trafikverket

af Svend, 1/5 2015, 08:25 (3255 dage siden) @ Rask Ingemann Lambertsen

Man afstemmer køreplanerne med hinanden (korrigerer) og af- og tillyser i nødvendigt omfang.

--
Svend

Togenes køredage: Banedanmark vs. Trafikverket

af Rask Ingemann Lambertsen, 1/5 2015, 15:22 (3254 dage siden) @ Rask Ingemann Lambertsen

Jeg skrev:

[...]

så er der ifølge Trafikverkets grafiske køreplan for 2015-05-01 mange godstog, der ikke kører denne dag. Det ses nemmest ved at sammenligne med den grafiske køreplan for 2015-04-24.

Jeg burde have kigget i LA. Mellem Homstrup og Tommerup samt Aarup og Middelfart er der kun et spor til rådighed og flere steder er der også nedsat hastighed i forbindelse med sporarbejde, så det er en del af forklaringen.

Med venlig hilsen,
Rask Ingemann Lambertsen

Togenes køredage: Banedanmark vs. Trafikverket

af Jørgen Pagh Jensen, 1/5 2015, 21:29 (3254 dage siden) @ Rask Ingemann Lambertsen

Måske skyldes noget af forvirringen også, at 1/5 i år er to forskellige slags helligdage i Danmark og Sverige. Danmark fejrer Store Bededag 4. fredag efter påske, det gør de ikke i Sverige - her er 1. maj til gengæld en fast helligdag, hvilket den ikke er i Danmark.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak