Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Ny lufthavn ved Aarhus (Trafikpolitik)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 19/5 2015, 09:30 (3259 dage siden)

Aarhus Kommune har bedt Grontmij udarbejde en rapport om mulig placering af en ny lufthavn ved Aarhus.

Aarhus Kommune har i går kl. 18.00 offentliggjort rapporten, der af fire undersøgte muligheder anbefaler en placering ved Flensted.

Aarhus Kommune forventes 17. juni 2015 at tage stilling til anbefalingen.

Rapporten og bilag kan ses her:

https://www.aarhus.dk/da/erhverv/erhvervsudvikling/Infrastruktur-og-byudvikling/Analyse...

Hovedrapporten fylder 152 sider og er ikke søgbar (er scannet). Men en skimning viser, at der praktisk talt ikke nævnes noget om tog eller jernbaner. Der er dog lidt at læse på side 74 (pdf side 76) og side 87 (pdf side 89).

Som det fremgår af nedenstående tegning, er der tale om en placering meget tæt på Låsby og på den jernbane Brabrand-Silkeborg, der p.t. analyseres.

Der er tidligere omtalt en sådan lufthavnsplacering ved Låsby:

http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=80628

og jernbaneforbindelse til lufthavnen blev illustreret således:

http://www.jyllands-posten.dk/incoming/article6671310.ece/ALTERNATES/h-free/Lufthavn-ve...

Det finurlige er, af den viste placering ligger i Skanderborg Kommune, der er medejer af Billund Lufthavn. Det skal nok blive festligt.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

[image]
Klik på kortet for højere opløsning. Kilde: https://www.aarhus.dk/~/media/Dokumenter/Borgmesterens-Afdeling/Erhverv/Erhvervs--og-by...

Ny lufthavn ved Aarhus

af Lars Jensen @, 19/5 2015, 12:13 (3259 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Heller ingen ny lufthavn denne gang (tror jeg).

Skanderborg siger nej

Eksperter (det kan alle jo være) siger for dyrt, for sent, tag toget.

Med mindre at Århus kommune får staten til at planlægge hvor lufthavnen skal ligge (eksempelvis) i Skanderborg kommune, så er det nok Thomasminde der er tæt på, men den placering koster 50 % ekstra.

Mit forslag (som ikke ekspert, ignorer det hvis det ikke passer dig). Brug pengene på bedre tog til/fra Aalborg og Billund lufthavne.

Hilsen Lars

Ny lufthavn ved Aarhus

af UTJ, 20/5 2015, 09:26 (3258 dage siden) @ Lars Jensen

Heller ingen ny lufthavn denne gang (tror jeg).

Skanderborg siger nej

Eksperter (det kan alle jo være) siger for dyrt, for sent, tag toget.

Med mindre at Århus kommune får staten til at planlægge hvor lufthavnen skal ligge (eksempelvis) i Skanderborg kommune, så er det nok Thomasminde der er tæt på, men den placering koster 50 % ekstra.

Mit forslag (som ikke ekspert, ignorer det hvis det ikke passer dig). Brug pengene på bedre tog til/fra Aalborg og Billund lufthavne.

Hilsen Lars

I bund og grund er problematikken at Århus ser sig som en stor by. Men at Århus i luftfartssammenhæng er ganske lille med begrænset opland. Faktisk har Aalborg og Billund nok et større regionalt opland end Århus nogensinde vil få, uanset den ene eller den anden placering. Aalborg har (og vil uanset timemodel mv) en fordel med forbindelsen til København som er konkurrencedygtig med tog og bil og Billund har både Herning, trekanten og Odense som opland til intl kortdistance. Og en ny lufthavn har jo helt andre krav til afkast end lufthavne hvor store dele af anlæggene formentlig er afskrevet.

Ny lufthavn ved Aarhus

af gzt, 20/5 2015, 10:24 (3258 dage siden) @ UTJ

Plan til fri afbenyttelse:

1. Aarhus Kommune melder sig som en af investorene i Billund Lufthavn
2. Billund Lufthavn omdøbes til Aarhus-Billund Lufthavn
3. Kollektiv transport Aarhus-Billund forbedres.

Avatar

Ny lufthavn ved Aarhus

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 20/5 2015, 10:38 (3258 dage siden) @ gzt

3. Kollektiv transport Aarhus-Billund forbedres


Og de 2-3 milliarder, som man ikke smider i en ny lufthavn i Flensted eller Thomasminde, kunne vel række til en ny jernbane Løsning Nord-Jelling Øst?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

Ny lufthavn ved Aarhus

af Per @, 20/5 2015, 12:02 (3258 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Og svar til de 2 sidste indlæg! Lige netop. Så kan århus-ianerne sidde i behagelige (nye) tog til hhv Aalborg og Billund uden togskifte

Ny lufthavn ved Aarhus

af Niels, Aarhus, 20/5 2015, 14:14 (3258 dage siden) @ Per

Citat:
1. Aarhus Kommune melder sig som en af investorerne i Billund Lufthavn
2. Billund Lufthavn omdøbes til Aarhus-Billund Lufthavn
3. Kollektiv transport Aarhus-Billund forbedres.

Nemlig!

Det er helt ude i hampen at bruge flere milliarder på en ny lufthavn ved Aarhus - det løb er kørt for længe siden.
Brug i stedet pengene på at lave gode og hurtige togforbindelser til henholdsvis Billund og Aalborg.

- sagde den gamle - snart pensionsmodne århusianer, der har boet hele sit liv (på nær 3½ år) i Aarhus.

Venlig hilsen

Niels H.

--
Niels

Ny lufthavn ved Aarhus

af F.Elkjær, 22/5 2015, 09:40 (3256 dage siden) @ Niels

Vedr. "ny" Århus lufthavn

Det kunne give mening med en lufthavn tættere på Aarhus, hvis man skulle til at "begynde forfra" altså at der ikke var nogle lufthavne i forvejen. Så kunne en lufthavn placeret sådan at Randers, Viborg, Silkeborg og især Aarhus tilsammen have glæde af denne samme lufthavn. MEN sådan er det bare ikke. Billund har langt over 2 mill. rejsende og Aalborg et stykke over 1 mill. rejsende. Begge får snart banebetjening og har et stort udvalg af ruter ud af landet.
Derfor tror jeg heller ikke på Aarhus "ny" lufthavn.
F.Elkjær

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak