Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Ingen direkte fjerntog på Fugleflugtslinjen i byggeperioden (Generelt)

af Nordexpress, 6/7 2015, 12:32 (3211 dage siden)

Et politiker i Ostholstein har kritiseret, at der er melding/rygter om, at Deutsche Bahn planlægger at omlægge al fjerntrafik Hamburg-København over Flensburg og Jylland i hele udbygningsperioden for den nye bane Lübeck-Puttgarden. Fjerntrafik tolkes her som ICE togene.

Man mener, at turisterhvervet har brug for ICE eller mindst IC-forbindelser til Oldenburg og Puttgarden.

fehmarn24

Man kan vel forestille sig, at der er økonomiske fordele ved ikke at skulle opretholde jernbanedrift over Fehmarnsundbroen, når den skal udskiftes.

Ingen direkte fjerntog på Fugleflugtslinjen i byggeperioden

af Nordexpress, 6/7 2015, 12:55 (3211 dage siden) @ Nordexpress

Trafikpolitisk: En omvendt Storebælt? At forære bus og fly en gedigen markedsandel?

Jernbanehistorie: Jeg mener, at Nordexpressen må genindføres på ruten over/under Storebælt:-)

Ingen direkte fjerntog på Fugleflugtslinjen i byggeperioden

af En gæst, 6/7 2015, 13:35 (3211 dage siden) @ Nordexpress

Set oppe her fra det høje nord er den manglende lokale jernbaneforbindelse i Tyskland med lokalbusforbindelse til forskellige feriesteder af underordnet karakter.

Men det bliver slemt hvis de internationale tog fra København til Hamburg skal køre over Padborg i en periode på 5 år, mens man bygger ny jernbane (og bro) mellem Lübeck og Fehmarn. Her vil fjernbusser få et opsving, uanset at de (eller i det mindste passagererne) skal sejle fra Rødby til Puttgarden.

Værre endnu bliver det dog, hvis tyskerne ikke er færdige med at lægge spor, når tunnelen er færdig. En bus vil kunne køre strækningen København-Hamburg en del hurtigere (og formentlig billigere når vi taler billetter) end et tog, der fortsat skal køre over Padborg. Det bliver svært at vinde den trafik tilbage til skinnerne.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak