Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Brand i lokomotiv - München (Jernbanen i dag)

af Per Andersen, 28/7 2015, 02:28 (3189 dage siden)

En brand i et IC lokomotiv udløste et kaos på München Hbf. Lokoføreren og en politibetjent blev letter skadet. Ingen passagerer kom til skade. I flere timer var man nødt til at lukke et vigtigt S- banespor mens slukningsarbejdet stod på.

Brand i lokomotiv - München

af Nordexpress, 28/7 2015, 10:10 (3188 dage siden) @ Per Andersen
redigeret af Nordexpress, 28/7 2015, 10:30

Nu behøver vi jo ikke tekster i Ekstrabladssprog her på sitet - 'kaos'. Hvis du mener, noget er vigtigt, kan du f.eks. indsætte et link til en artikel med fakta.

Kaos betyder forvirring, at ingen aner, hvad der foregår. Det var netop ikke tilfældet i går. Ingen passagerer kom til skade.

Ved 08.00 tiden gik der brand i en transformator i et br 120 lok (120 130-0), der var på vej ud af München Hbf. med et IC-tog.

På grund af de tilkaldte redningsfolks indsats blev det komplette sporareal ud for München Hbf. spærret for trafik. Derved strander naturligvis fjernrejsende, og det er især problematisk i en sækbanegård, men i München afbrydes også hele S-banenettet gennem centrum af byen og det har naturligvis konsekvenser for alle lokale rejser.

Selvfølgelig kommer trafikdisponenterne på hårdt arbejde og f.eks. S-togstrafik må så vendes i f.eks. München Ost og München-Pasing. Og der var nok også en del, der kom for sent på arbejde.

Derfor fremkom også kommentarer om, at München ikke bør planlægge en tunnel nr. 2 til S-banen gennem byen - som er på ønskeseddelen - fordi denne vil passere samme linjeføring, men at München burde planlægge for en selvstændig U-bane i tunnel fra Pasing og østpå gennem centrum.

Nogle radionyheder i Tyskland havde så fået meldt ud, at "en ICE Triebwagen står og brænder på München Hbf." hvad der må sige at være temmelig langt fra sandheden.

Det er trist, at større og større dele af samfundet mener, at Ekstrablads journalistik er den måde, man skriver på, for at meddele sig. Jeg anbefaler, at det ikke skal foregå her på sitet.

Brand i lokomotiv - München

af Per Andersen, 28/7 2015, 14:37 (3188 dage siden) @ Svend

Min kilde var sidste nat ganske almindelig tysk tekst - tv!

Og tysk new-speak Brand i lokomotiv - München

af Nordexpress, 28/7 2015, 15:00 (3188 dage siden) @ Per Andersen

Ja, man kan jo undres over, at den journalist, der har formuleret det første telegram ikke ved, hvad et lokomotiv er. Alle synes at have skrevet af fra en dpa melding.

Men her er så den originale pressemeddelelse fra Deutsche Bahn, der sandelig ikke gør det lettere at være journalist.

Feuerwehreinsatz

120-lokomotivet er blevet til et Triebfahrzeug og München Hbf. musste grossräumig gesperrt werden.

Med den tekst er det sgu ikke underligt, at journalisterne regnede med, at halvdelen af Münchens hovedbanegård stod i brand.

Det er da tæt på at være en endnu værre kommunikationsafdeling end DSBs, som vi elsker at pukle på.

Og tysk new-speak Brand i lokomotiv - München

af Lars Kongshøj, 28/7 2015, 18:11 (3188 dage siden) @ Nordexpress

120-lokomotivet er blevet til et Triebfahrzeug og München Hbf. musste grossräumig gesperrt werden.

Hvilket 120-lokomotivet også er. Triebfahrzeug er en fællesbetegnelse for lokomotiver og motorvogne(Triebwagen).

Og tysk new-speak Brand i lokomotiv - München

af Brian Væver, København, 28/7 2015, 21:23 (3188 dage siden) @ Lars Kongshøj

Men der står jo ICE triebwagen.

Og tysk new-speak Brand i lokomotiv - München

af thomash, 28/7 2015, 21:47 (3188 dage siden) @ Brian Væver

Men der står jo ICE triebwagen.

Står det i DB pressemelding?

/Thomas.

Og tysk new-speak Brand i lokomotiv - München

af Lars Kongshøj, 28/7 2015, 22:05 (3188 dage siden) @ thomash

Men der står jo ICE triebwagen.

Står det i DB pressemelding?

Nej, der står lok.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak