Avatar

Post 1 i sydenden af Holstebro station

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 6/8 2012, 15:50 (4280 dage siden) @ jhcn

Jeg er på jagt efter billeder - og historier - af/om den sydlige kommandopost i Holstebro, altså ved Nørreport.

Det er specielt perioden op gennem 70'erne der har min interesse.

Jeg har tidligere i dette indlæg "underholdt" om, at jeg befandt mig i Holstebro den 20. januar 1979 og at jeg på et senere tidspunkt kunne finde på at belemre jer med nogle flere billeder fra nævnte tur.

Så i herreværelsets afdeling for 70'er fotos fra Holstebro følger hermed de billeder, som jeg tog, da jeg lagde fra land i Holstebro og til fods begav mig mod Vemb-Ringkøbing.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]
Ukendt Cls+ukendt MO i tog 638 Struer-Esbjerg.

[image]
Stationen set fra syd mod nord.

[image]
Stationen set mod syd. Til venstre for de tre udkørselssignaler ses post 1. Klik på billedet for højere opløsning (åbner langsomt, da billedet fylder ca 38½ MB).

[image]
Forstørret udsnit. Der er et godt, men lille, billede af post 1 i Ole Mogensens bog "Signalhuse", side 60.

[image]
Indkørselssignaler fra syd. Til højre sporet fra Herning, til venstre sporet fra Ringkøbing. Bemærk, at der kun er to lanterner i indkørselssignalerne og ingen hastighedsvisere.

[image]
Samme sted som ovenfor, men fotografen har drejet sig 180 grader.

[image]
Fotografen har nu bevæget lidt længere mod vest og står i ca. km 185,0.

[image]
Samme sted som ovenfor men fotograferet fra nord mod syd. Så vidt jeg kan udlede af nuværende TIB, eksisterer denne "overkørsel", som vel nærmest var reduceret til en "overgang", ikke mere. Jeg noterede ikke dens nummer; men den må have haft nummer 356, 357, 358 eller 359.
Alle Fotos: Holstebro, den 20. januar 1979. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak