Mandagsbilleder fra 60 ´erne (Assensbanen - del 1).

af Poul Andersen, 15/9 2014, 12:46 (3483 dage siden)

Assensbanen passerede ca. 1 km. fra mit barndomshjem ved det tidligere Koppenbjerg T, og togene kunne trods afstanden ses ganske tydelig fra vores gård og tilstødende marker.
Banen må gives skylden for min interesse for jernbaner, der senere blev min beskæftigelse i næsten 43 år.
Desværre havde jeg ikke mulighed for at tage billeder mens der stadig kørte persontog banen, og det eneste billede jeg har af et plantog, stammer fra det sidste persontog i maj 1966, taget med et lånt kamera.
Til gengæld blev det til flere billeder i godsbanetiden fra 1967 og til 1970, hvor jeg flyttede til Varde.

Det bliver således de sidste "mandagsbilleder fra 60´erne", men sendt i 3 dele.

[image]

Sidste persontog fra Assens d. 21. maj, 1966, Mo 1885 + Cps, taget ca. en time før afgang. Jeg var med på turen, hvor både tog og stationer på strækningen var godt besøgt af folk der skulle overvære sidste persontog på Assensbanen.

[image]

Rangértræk, som godstogene på godsbanen blev benævnt, fremført af MT mellem Ebberup og Flemløse i 1967.

[image]

Samme tog mellem Flemløse og Glamsbjerg.

[image]

Rangéring i Glamsbjerg i 1967.

[image]

Godsmængderne fra Glamsbjerg var på den tid ganske betydelige, idet Krengerup Gods læssede mange vogne med kævler til Køge.

[image]

MH med godstog mellem Flemløse og Glamsbjerg i 1968

Desværre var de orginale FRICHS motorer i MT-lokomotiverne ikke ret driftssikre, og den stærke stigning op fra Assens, tog ofte livet af MT´eren. Derfor blev der ofte indsat MH-lokomotiver til erstatning for MT, som først planmæssig vendte tilbage igen efter mortorombygning med nye Mercedes-Maybach motorer.

Mvh.
Poul.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak