RFB/SFB Katterød, 2 fotos + lidt snak

af Lars Viinholt-Nielsen, 8/10 2012, 23:39 (4216 dage siden) @ Claus E. Hansen

Det øverste billede er gengivet s.18 i (den forhåbentlige også læseværdige bog) "Svendborg-Fåborg Banen" ISBN 87-984810-1-0 (den kan fås endnu, hvis lidt reklame kan tillades). Billedgengivelsen er imidlertid kun så god, som den kunne blive i 1990'erne. Glaspladerne til begge billeder er (eller var i hvert fald i 1980) ved Faaborg Kulturhistoriske Museer.
Som kuriosum kan nævnes, at Katterød holdeplads blev ændret til station med fuld ekspedition 9 dage før åbningen af Svendborg-Fåborg banen den 25.11.1916. Efter nedlæggelsen af denne bane lå spornettet omtrent uforandret indtil 1956-57, hvor alt blev fjernet i forbindelse med forstærkningen af sporet Ringe-Katterød fra 22,5 kg/m til 45 kg/m.
Lars Viinholt-Nielsen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak