Gamle fotos fra Tyskland? - del. 3

af Steffen Dresler, 5/8 2015, 21:05 (3177 dage siden) @ Baumann

God aften

Den tender irriterer mig. Gik ind i afdelingen for ”løse tendere” under pladejernsbogier, ok, fik fat i en bog!
Ved at sammenligne det forstørrede foto er der i min optik ikke tvivl om, at det er en tysk standard tender af en eller anden form.
Af konstruktionsmæssige bemærkelsesområder er bogien (trucken), der på tysk er en ”Plattenrahmen- Drehgestelle. Den findes flere undertyper, men den ”høje” pladeramme, der når lige op under tenderrammen, findes kun på en type tender. Dette forstærkes af den ret specielle buffertype, hvor de andre tendere enten har kurve- eller cylinderbuffer.
På skitseoversigten hedder den ”kun” en pr. 2´2´T 21,5, altså en Preussisk hovedtype med to 2-akslede bogier og tenderen et vandindhold på 21,5 m3 vand.

Går jeg så ind under tegningerne, finder jeg under ”Blatt III 5b, 4T 21,5“ en tender:

”Vierachsiger Tender mit Plattenrahmen-Drehgestellen und 21,5 cbm Wasser“.
Under bemærkninger finder jeg følgende bemærkning:

„Musterzeichungen für Fahrzeuge der Preussischen-Hessischen Staatseisenbahnen un der der Reichseisenbahnen in Elsass-Lothringen Erlass von 19. September 1911. VI.D 13834“.

[image]

Den passer – som jer ser det – med den på billedet, bortset jo selvfølgelig, den ikke har den sikkert senere store træopbygning på kulkassen.

HVIS min antagelse er rigtig, KAN det altså være et tidligere Elsass-Lothringen lokomotiv. Efter første verdenskrig blev netop dette landområde igen Fransk (nuværende Alsace), hvilket MULIGVIS forklare tilstedeværelsen af en CIWL vogn og den udefinerbare pak/postvogn.

Bemærk i øvrigt på det forstørrede billede af tenderopbygningen, at der tilsyneladende ikke er anbragt kul, men ”noget andet”.

Håber det giver nogle muligheder for at komme en tids- og stedsangivelse nærmere.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Hvis det skal være en 3-akslet tender som den "svenskeren" har, mangler der en balance, ik´?


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

DSB MY1104

Jernbanebøger

På Sporet af 2017

På Sporet af 2017. Pris 230 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak