Et filmtip til de kolde maj aftener!

af Steffen Dresler, 17/5 2016, 16:30 (2899 dage siden)

Som noget nyt har jeg fået at vide, at der i mit abonnement hos TDC er noget der hedder ”TDC premier”, hvor jeg kan se en mængde film og det gratis. Ok. De allerfleste er slet ikke i min genre, men jeg faldt over en film, der skulle ses, da jeg aldrig havde set titlen før, alternativ, have arbejde!
SOL OVER DANMARK
Så er du til gammel dansk filmnostalgi i overkanten af det næsten tilladelige, er der her 1½ time med Danmark 1936 flettet (fedtet) ind i både en meget smal historie om ungdoms kærlighed, lidt Danmarks turistråd og sikkert noget gratis reklame for Hundested-Grenå overfarten og lidt DSB. Det hele serveret i en eftersynkronisering af lyd og tale.
Du bevæger dig fra København over Gels bakke til Hillerød-Hundested-Grenaa-Aarhus-Silkeborg-Viborg-Randers-Aalborg-Nørre Sundby-Løkken og Skagen.
Du kan sikkert genkende meget, men, men, men, der ER sket ændringer. Selvfølgelig kører man ikke gennem byerne mere og Viborg Domkirke ligger heller ikke ud til marker mere.
Af den mere ferroviale interesse ses HFHJ Bjurstrøm traktor rangere forbi færgen i Hundested, optagelser fra M/F ISEFJORD, Sporvogne i Aarhus og et u/i rangertræk, en RI med stort passagertog passere en overkørsel, 3-vogns lyntog, "spidsen" af en privatbane damper under Limfjordsbroen og et passagertræk, Lillebæltsbro og masser af busser, lastbiler og personbiler anno 1936.
Skuespillerne spiller som de var på teatret (der jo også har lavet filmen), så nyd filmen for det, det er. Men gode tidstypiske optagelser fra ”dengang” hvor Diabetes 2 ikke var opfundet (kors hvor er de tynde alle sammen), hvor fladfisk måltes i m2 størrelse, man talte så man kunne forstå det og cyklisterne kendte og kunne også stave til færdselsloven trods flere cykler i København.

God fornøjelse
Med venlig hilsen

Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Kongerejsen 1908
Kongerejsen 1908

I sommeren 1908 rejste Kong Frederik den 8., Dronning Louise og deres tre børn med tog til Jylland, hvor de besøgte en lang række byer. Lars Christensen har i Rigsarkivet fundet DSBs interne korrespondance, samt flere avisers dækning af begivenheden.

Læs mere

ContecRail

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak