hjælp til kilder, artikelsøgning

af Steffen Dresler, 18/5 2016, 18:24 (2897 dage siden) @ gamle ole

Kære Ole

I "Årsskrift for jernbanemuseets venner 1990" starter en serie op, med stationering af DSB lokomotivmateriel pr. 31.3.1940.
Den løber helt frem til afløseren for Jernbanemuseet venners årsskrift, "Tog i tiden 2012", hvor sidste oversigt med stationering findes, nemlig pr. 31.3.1961. Herefter ophørte denne del pr. 2013. I alt 21. års stationeringer.

Det er min overbevisning at denne stationeringsoversigt ikke vil blive fortsat i fremtiden, men 21 år er da også en pæn samling.

I DJK klubblad fandtes/findes stadig en årlig oversigt over driftsmateriellet og jeg tror at du skal søge i disse. Men du skal bemærke, at DSB holdt op med at lave oversigter som de optællinger der fandt sted pr. 31. marts på et tidspunkt efter 1961, da man jo nedlagde de allerfleste dampdepoter.

Hvordan de blev udfærdiget kan jeg ikke hjælpe dig med, da dieslen/motormateriellet ikke har min interesse.

Hjælp kan du dog få her på siderne, hvis det er et specifikt damplokomotiv du leder efter, se under Damplokomotiver.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Alle tidligere årsskrifter kan købes på DJM eller sikkert antikvarisk på messer o. lign.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak