Avatar

Stedfæstelse af billede

af Morten Flindt Larsen, København K, 17/6 2016, 14:20 (2842 dage siden) @ pallecsc
redigeret af Morten Flindt Larsen, 17/6 2016, 14:52

Hej Palle,

Av! Det var lidt af en nød at knække, men du har ret; det er ikke Vanløse. Billedet viser Nordbanen ud for Lottenborgvej 24 i Kgs. Lyngby, dvs. Sorgenfri, og det sted er MEGET forandret i dag. Den store bygning har engang huset Statens Planteavls-Laboratorium men er i dag kontorhus for en række mindre virksomheder. Den lyse bygning i billedets centrum er et af jernbanens dobbelthuse (boliger). Her var frem til 1952 Sorgenfri Mellemblokpost placeret. Bemærk de lange trapper ned til sporene og op til noget, der ligner et apparatskab (tv.). Der står også et mellembloksignal lige neden for huset, foran en køreledningsmast. Det var en manuelt betjent blok men med daglyssignaler. Der kom først automatisk linjeblok på strækningen i 1952. En tilsvarende blokpost fandtes ved Virum, så strækningen Lyngby-Holte var inddelt i tre blokafsnit.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak