Farvel Enghave, goddag Carlsberg

af Jesper KD, Nørrebro, 1/7 2016, 20:34 (2854 dage siden)

Efter 104½ år er det på søndag slut med Enghave station, når den erstattes af den nye Carlsberg station 200 meter mod vest. Fra vestenden af perronen på Enghave station er der ganske kort til østenden af Carlsberg stations perron.

Stationen blev oprindeligt åbnet 1. december 1911 under navnet Vester Fælledvej station, Det var samtidig med at den nuværende Københavns Hovedbanegård (benævnt Københavns Personbanegård indtil 1918) åbnede, og banerne fra vest blev omlagt fra at køre over Frederiksberg til over Valby - næsten ligesom før 1864.

I begyndelsen var det kun togene på Frederikssundbanen, som standsede ved Vester Fælledvej, men fra ca. 1915 (kan nogen bekræfte årstallet og præcisere datoen?) begyndte nogle tog på Vestbanen også at standse her. Fra 1. oktober 1923 skiftede Vester Fælledvej navn til Enghave.

S-banen blev forlænget fra København H til Valby 1. november 1934, og den fik også stop ved Enghave station. Indtil 26. maj 1941 havde S-banen endestation ved "Valby S", som var en midlertidig perron øst for Toftegårds Allé for at lette senere sporarbejder ved Valby station, og strækningen Enghave-Valby S var enkeltsporet. Da S-banen blev forlænget helt til selve Valby station, stoppede fjerntogsbetjeningen af Enghave, som herefter blev ren S-togstation. Strækningen Enghave-Valby blev i øvrigt dobbeltsporet fra 23. september 1941, samtidig med at S-banen blev forlænget til Vanløse. Enghave station har været selvbetjent siden 1. april 2006, hvor billetsalget lukkede.

Det sidste tog på Enghave Station stopper på søndag 3. juli kl. 11.53. Det første tog, der standser på Carlsberg Station, er Linje C mod Frederikssund kl. 12.02. Indvielse af Carlsberg station begynder kl. 11.30: http://politiken.dk/ibyen/byliv/ECE3277033/nu-aabner-koebenhavns-nye-s-togsstation/

I øvrigt lå der også et trinbræt på Køge-Ringsted Banen ved navn Enghave. Det eksisterede fra 1924 eller 1929 (hvad er korrekt?) til 1940.

Fra omkring juli 2019 vil Enghave atter indgå i et stationsnavn. Til den tid forventes Metro-cityringen nemlig at åbne, hvor en af stationerne hedder Enghave Plads.
[image]
[image]
[image]
[image]
[image]Som det kan ses på billedet, er perronen i vestenden af Enghave station blevet gjort lidt bredere, da sporene jo ikke længere skal samles, men have plads til den nye Carlsberg station.


[image]
[image]
[image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Svenska-lok
ContecRail
Godstrafik pr jernbane i 1990
Godstrafik pr jernbane i 1990

I hæftet "Transportbranchen i Danmark Juli 1990" udgivet af JB Business Information, har vi fundet dette kapitel om godstransport pr jernbane som måske kan interessere en større kreds. Teksten er skrevet 10 år før DSB opgav godstransport i Danmark.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak