"værk" om (bane)rutebiler(busser)

af Niels Munch, 17/7 2016, 12:33 (2812 dage siden) @ gamle ole2
redigeret af Niels Munch, 17/7 2016, 12:51

(Interessant foto, må være Valby St, men det er en landevejsmodel med een dør. Ku vel være Stege-ruutebilen?


Det går jo godt, Gamle Ole, måske Louis Nielsen var et besøg værd ;-)? Det fremgår af billedteksten, at bussen er i Valby, på Lyshøjgaardsvej, og skal til Køge, jf. også destinationsskiltet på bussen. Desuden står der København-Gr(eve Strand-Køge) at læse i mavebæltet.

Bussen er i familie med "Danmarks grimmeste bus" og dermed en "tidlig" Leyland/DAB, hvor DSB fik nogle af typen PS 1. Jf. denne oversigt http://www.danskebusser.dk/bus/vognlister/vis_vognliste_chassis.php?ID=487 har DSB kun 2 vogne, der er indregistreret i 1947, nemlig nr. 81 og 82, men de har Kolding-nummerplader (Y 16.040 og Y 16.043).

Bushistorikeren Jens Birch har bekræftet min mistanke om, at K 30.102 er den ene af de 2, nemlig internnr. 82, indregistreret 28.04.1947. Kong Christian X blev bisat 30.04.1947, så Bjarnes gæt var ganske godt.

Internnr. 82 blev sammen med nr. 81 (K 30.053) overflyttet til Vejle-området o. 1950, hvor de blev stationeret i Kolding og følgelig omregistreret i h.t. tidens procedurer.

Nu et privatbaneislæt: På ovennævnte oversigt findes yderligere 3 DSB PS 1-vogne, indregistreret i 1948, nemlig internnr. 114-115-116. Disse var egentlig bestilt af Kolding Sydbaner (KS), som imidlertid lukkede i 1948, hvorefter kontrakten på busserne blev overtaget af DSB.

Den sidste Leyland PS 1 til DSB kom i april 1950, og blev i første omgang indregistreret i Vejle (Y 6434), men kom snart til Kolding (Y 16.508). I 1955 fik vognen internnr. 276.

Alle DSB's Leyland PS 1'ere var således samlet i Kolding og betjente primært erstatningslinjerne for KS.

[image]Kolding rutebilstation ca. 1955. T.h. putter sig en DSB Leyland/DAB PS 1. (Kolding Stadsarkiv - billede nummer B82375).

DSB fik som bekendt flere Leyland/DAB busser i de følgende år, overvejende på underfloor-chassiser.

Det er på ingen måde et én-mandsjob at komme igennem banebussernes historie.


M.v.h.
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak