DSB under besættelsen, 2 film

af Steffen Dresler, 19/8 2016, 08:32 (2806 dage siden) @ Claus E. Hansen

Kære Claus

Det er absolut ikke en kritik af dig overhovedet, at du har lavet en henvisning, du er jo bare budbringeren! Og det er jo gode film både historisk som billedmæssigt og kan sikkert glæde en masse personer med interesse i besættelsestiden.

Det er rettighederne jeg anker over. Det med at personer, der udligger film på bl.a. youtube, kan gøre det frit og kvit, under en henvisning til, at bare den/de er over 70 år gammel, så der frit spil. For det betyder vel så også, at alle frit og kvit kan udlægge videofilm fra f.eks. ”Den danske filmskat” ud på nettet, bare de er over 70 år gamle?
Jeg er nu næsten sikker på, at de vil få sig en slem overraskelse, når diverse filmproducenters eller udlejeres advokater kommer efter dem og kræver bod.

Men det er jo ligesom, at med statens film, kan man bare gøre som man vil. De er jo ”vores film”. Et godt eksempel herpå, er de talrige DSB film UNDER 70 år, som bl.a. en der kalder sig ”klaphatten” eller sådan noget lignende, har udlagt på youtube. Og der er sikkert i hundredevis af undskyldninger for at gøre det.

Og så kan det undre, at youtube næsten holder sig ansvarsfri, ved at gøre udliggeren ansvarlig for overholdelsen af eventuelle rettigheder.

Sidst så skal man vel huske på, at udgiverne (bl.a. filmselskaber og museer) gør sig anstrengelser på at finde (købe og erhverve sig en eventuel copyright), udbedre (koster penge) og distribuere videoer (koster penge). Og det færdige resultat, bliver så uden blusel udlagt af en privatperson uden skrubler og dækkende sig normalt under et synonym. Resultatet er ofte, at udgiverne (her museer) ikke mere gider gøre en indsats, da de ikke kan få udgifterne hjem for den udgivne CD og slet ikke har råd til at finde/købe, forbedre og distribuere nye udgivelser mere.

Det er DET jeg anker over!

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Jeg/vi betalte over 400,- kr. pr fotoaftryk for billeder fra Eibyes film om transporter under krigen til Frihedsmuseet for ca. 15 år siden!


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak