Hjælp til stedfæstelse af billede

af Steffen Dresler, 26/8 2016, 14:15 (2798 dage siden) @ Allan Testrup

Jeg er næsten sikker på, at billedet er optaget efter statens overtagelse af det Sjællandske Jernbaneselskab pr. 1.10.1885, hvis billedet som angivet af andre er optaget i Roskilde. Ser man på kastetterne ses vingehjulet med en krone, der indikerer staten.
Det forreste personel er jo "guldsnorene", mens det nok mere menige personale er bagest. I øvrigt kunne man på lang afstand se forskel på det administrative personel og de tjenstgørende på pladserne og i varehusene.
Da det var en betingelse at have aftjent sin værnepligt for at blive ansat ved banerne, derved sikrede man sig jo mandfolk der vidste at adlyde, havde man en stilsigende aftale om, at man bar sine soldaterstøvler samt havde opsmøg på bukserne, iøvrigt et dansk særkende. Det ledende personale på pladserne var ofte tidligere befalingsmænd, så den soldatermæssige tone og tilgang til arbejdet fortsatte nu bare "civilt".
Men altså gode danske jernbanemænd fotograferet ca. mellem 1885 og århundredeskiftet, hvor der sket en ændring af uniformeringen.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Iøvrigt en anledning for at læse Holger G. Hansens "Jernbane minder" igen, igen, hvor bl.a. et tjenestedøgn på Roskilde er omtalt.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak