APO togsættene

af John Poulsen, 28/8 2016, 20:48 (2788 dage siden) @ esni

Om prototypelynlogene står blandt andet:

I sommeren 1981 blev de to togsæt leveret fra Scandia, og en intensiv prøvekørsel blev iværksat. Da de mange børnesygdomme var blevet rettet, blev toget indsat i ordinær drift København-Århus i 1982.
Allerede inden prototypelyntoget var sat i ordinær drift, skiftede DSB planer med hensyn til anvendelse af materiel i fjerntrafikken, og der blev derfor aldrig bygget mere end disse to sæt.. .

Dvs togene blev opgivet inden de rigtig kom i produktion.

Der står så vidt jeg husker ikke meget mere i 'Lyntogsbogen' (ikke den rette titel - men referencen er vel klar) om hvorfor de blev opgivet.


Jo der står nu lidt mere i bogen "Fra Lyntog til InterCity" der udkom i 2010. Dér står derimod IKKE det ovenstående (fremhævede) sludder om at DSB skiftede kurs inden APO-togene kom i drift. Kursskiftet (og beslutningen om at satse på IC3) kom først i løbet af 1984.

Du kan læse en del mere i "Jernbanehistorisk årbog '02 (Banebøger 2002), hvor der er en stor artikel om APO-toget - inkl. mere om den planlagte serieleverence!
Argumenterne for IC3 i stedet for APO-toget kan du læse om i den kommende bog "IC3 - det sidste danske togdesign", der udkommer i oktober (se www.baneboger.dk/nyheder.htm)

Mvh
John Poulsen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak