Hs + P fra arkivet

af Steffen Dresler, 22/9 2016, 23:07 (2766 dage siden) @ Tommy Nilsson

I bogen ”Danske Damplokomotiver – som jeg så dem” side 73 øverste billede, skrevet af Kaj Mose Nielsen og udgivet på Frans Stenvalls forlag i 1978, skriver han selv om samme billede:

”Inden maskinerne blev sendt til ophugning, hvorfra ingen vej førte tilbage, skar man alle anvendelige dele af dem, såsom trykluftpumper, armaturer, lygter osv. Maskinen blev afkoblet og stængerne smidt op i tenderen. På billedet, som er taget i sommeren 1959 er det P 915, der bliver trukket ”the last mile” af Hs 373”.

Maskinen blev indsat i drift ved DSB den 6. juli 1908 og stationeret i 2. Dc. Maskinen har tilsyneladende været i 2. Dc et stykke tid og den blev overført til 1. Dc. i 1946. Maskinen blev hensat 5. december 1958 med reservekedel nr. 1917 ilagt. Den blev endelig udrangeret den 24. juni 1959 jf. Ma skr. M5675/59
Tenderen har den for 1. Dc typiske jernplade overbygning på kulkasse, hvor P i 2. Dc havde en træopbygning.

[image]
Kopi af udrangeringsskrivelse.

Jeg kan ikke af de dokumenter jeg har kopier af samt informationer i Reparationsbogen, se at den skulle være indsat i drift igen og hensat i 1961. Men intet er jo umuligt.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak