Avatar

Dubleringstog og forløbere

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 15/10 2016, 15:14 (2742 dage siden) @ gamle ole2

Jeg er ikke i nærheden af mit arkiv, så det bliver efter hukommelsen:

Da jeg i 1980-1981 var togbetjent på Københavns Hovedbanegård kørte intercitytogene fredag eftermiddag mod Jylland i flere afdelinger. Hvor et intercitytog øvrige dage bestod af f. eks. 5 overførselsvogne og 1-4 lokalvogne, bestod det fredag eftermiddag af 2 tog. Det ene tog bestod af f. eks. 9 overførselsvogne og afgik i minuttal 00. Det andet tog bestod af f. eks. 9 lokalvogne og afgik i minuttal 02 (eller også var det omvendt). Det ene af togene blev internt omtalt som "forløberen" - mon ikke det har været det tog, der afgik først?

Det foresvæver mig også, at der har været forløbere, der afgik i minuttal 58 og som måske/måske ikke var optaget i publikumskøreplanen?

Jeg er som sagt ikke i nærheden af mit arkiv og kan ikke tjekke det. Men mon ikke forløberen kan karakteriseres som et dubleringstog? Det var dog ikke et udtryk som vi anvendte i dagligdagen internt dengang.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Indsend billeder
Billige jernbane T-shirts

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak