H 792 i Kolding

af Steffen Dresler, 5/1 2017, 16:58 (2662 dage siden) @ Steffen Dresler

Go´aften her i kulden, håber alle er kommet godt over stormfloden.

Her er så bl.a. grunden til jeg tvivlede på det angivne fototidspunkt for billedet af H I nr. 792 i Kolding i 1949.
Uddrag af ”Damplokomotivet og dets betjening, Tekst, side 68 nederst, DSB Maskinafdelingen, København 1948:


”I årene efter 1920 blev statsbanernes H-, P- og R-Maskiner forsynede medsådanne forvarmningsanlæg på et tidspunkt, da brændselspriserne lå højt i forhold til arbejdslønningerne.
Da anlæggende imidlertid, eftersom de blev ældre, krævede stadig voksende vedligeholdelsesudgifter og da arbejdslønningerne samtidig var stigende og brændselspriserne stærkt faldende, kunne den ved forvarmningsanlæggene opnåede besparelser omregnet i pengeværdi efterhånden ikke opveje vedligeholdelsesudgifterne, hvorfor anlæggene blev fjernede, nå de krævede større reparationsudgifter”.

Og da dette er skrevet i datid (det med fed og kursiv) og da ”Damplokomotivet og dets betjening” hverken omtaler brug eller vedligeholdelse i denne udgave, gik jeg altså naivt ud fra, at forvarmningsanlæggene var ikke mere eksisterende, måske allerede fra 1947, hvor teksten må være skrevet. Og så var der jo endelig lanterneføringen, der blev ændret fra maj 1945 og frem et par år.

Men som skrevet før, så må jeg jo tage fotografens ord for pålydende om end jeg stadig ikke forstår det helt.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak