H 792 i Kolding -trykluftsbremse

af Steffen Dresler, 6/1 2017, 14:58 (2657 dage siden) @ Rolf Berg

God eftermiddag
Her er de numeriske informationer for DSB litra H I nr. 792
Lokomotivet er leveret med trykluftbremser, trykluftledning og trykluftbremseslanger (”hænger” under pufferplanken) samt ejektor og vakuumledning og vakuumbremseslanger (lodretstående) for afbremsning af vakuum bremsede tog. Trykluftkompressor monteret nedsænket gennem barrierepladen i højre side helt fremme lige bag kedelunderstøttelsen ved røgkammeret.
Lokomotivet er fra fabrikkens side udstyret og leveret med fødevandsforvarmer type Worthington, monteret på venstre side af kedlen.
Lokomotivet er ved leveringen udstyret med de sædvanlige 2 olielanterner placeret lodret i midten foran, men en på pufferplanken og en på øverste halvdel af røgkammerdøren.
• Modtaget af DSB i Aarhus fra Frichs med byggenummer 60 den 04-06-1926.
• Efterprøvetur sat idrift 08-06-1926.
• Udstyret med AGA gasbelysning jf. DRM I, tillæg for JUL kvartal 1941.
• Ejektor og vakuumledning fjernet jf. DRM I, tillæg APR kvartal 1944.
• Jf. Reparationsbog udr. med kedel nr. 2783. Kedlen udskiftet den 14. juni 1956 fra reservekedel nr. 1800.
• Hensat 08-09-1965.
• Udrangeret 12-12-1968 jf. M11837/68

Fødevandsforvarmeren skulle jf. ”Damplokomotivet og dets betjening, DSB Maskinafdeling 1948”, være afmonteret før dette årstal.
Så i princippet er der ikke noget ”hurlumhej” ved lokomotivet overhovedet andet, end at det på billedet – optaget 1949 – optræder med forvarmer og ”forkert” lygteføring. Sidstnævnte betød dog ikke noget signalmæssigt. Den nederste lanterne var udelukkende flyttet, fordi den var ivejen, når man skulle rense røgkammeret samt muligheden for at kunne køre med 3-lys front (Padborg-Flensborg) eller lanterneføring som rangerlokomotiv.
Årsagen til TB og ledning var den, at den allerede gradvist var indført i Tyskland efter den 1. verdenskrig også på godsvognsmateriellet. Og en stor del af de vogne, der blev overleverede i Padborg havde TB, men dog længere op i tiden også vakuum. TB bremsede tog måtte endvidere også have en større togvægt på 1000 tons, hvis mindst ¾ af bremsevægten var TB, eller kun 800 tons. Men lige hvilke og hvornår må andre hjælpe til med.

Herunder de tilrådighed værende værkstedskort fra Cvk Ar

[image]
[image]
[image]

Med venlig hilsen

Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak