Negativ/dias/foto scanner

af Steffen Dresler, 17/1 2017, 16:55 (2628 dage siden) @ Erik Andersen

Go´eftermiddag!

Jeg kan kun tilslutte mig den af NM anbefalede scanner (Canon 9000F mark II). Jeg blev nødt til at se efter en ny scanner, da jeg ”blev” opgraderet fra XP via WIN 8 til WIN 10 og ikke mere kunne anvende min ”My Gear” scanner med en skinne med plads til 4 dias/strip med 6. Og heldigt for det.
Men først og fremmeste skal du se på dit behov. Men er du sikker, kan du med den anbefalede scanner komme meget hurtigt i gang. Der medfølger selvfølgelig lige en CD med soft-ware, der læser sig selv ind og ligger sig på en fornuftig plads, her skrivebordet som et ikon. Den kan enten tage 4 dias ad gangen eller 2 ”strips” af 8 billeder samt de nævnte specialstørrelser (ellers laver man selv en matrice af et stykke pap). Ilæg, tryk på det valgte og iløbet af kort tid har du nogle – synes jeg – gode scanninger.
Nå, ja, prisen for scanneren er 1900,- kr. og i mit tilfælde købt hos fotohandleren i Rødovre Centrum. Målene (den SKAL jo stå et sted) er 47x27x14 cm.
Den kan selvfølgelig også scanne papirbilleder, dokumenter mv. Max. størrelse A4. Og den kan også scanne til PDF direkte til din PC. Så alt i alt slet ikke en dårlig investering for relativt få penge.
Til store scanninger i A3 af tegninger anvender jeg en BROTHER LC 1240 A3, men den kan ikke scanne negativer og dias.
Jeg kunne sagtens få billigere scannere til omkring en tudse eller mindre, men kvaliteten var efter det oplyste ikke så god som hos Canon (noget med baggrundslys). Tilsvarende kunne jeg få nogle specielle professionelle scannere til udelukkende film/dias til omkring 4000,- kr. Men dette har jeg slet ikke behov for.
Men inden køb skal du sikre dig, at scanneren kan bruges til den version af soft-ware du har på din PC.

God fornøjelse uanset hvad du køber og venlig hilsen

Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Indsend billeder

Tagcloud

nattog liggevogne sovevogne spisevogne barvogne postvogne rejsegodsvogne styrevogne dobbeltdækkervogne remise maskindepot station banegård hovedbanegården IC2 IC3 IC4 godstog persontog materieltog arbejdstog Nærumgrisen veteranbaner jernbanefotos jernbanebilleder Movia rangerlokomotiv havnebane industrispor skinnebusser Øresundstog intercity intercitytog intercitylyn tog DSB Arriva Lokaltog
DSB D826

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak