Godaften

Jeg har efter Rolf Bergs opstilling vedr. udrangeringer af litra K hhv. litra C og den førliggende diskussion om ”ældste” lokomotiv generelt, prøvet at finde lidt flere informationer.

Først vil jeg give Rolf Berg helt ret i, at man overhovedet ikke kan tage udrangeringsdatoen for den endelige, da denne faktisk kun fortæller, hvornår lokomotivet er blevet endelig slettet af DSB driftsmaterielfortegnelse (DRM). Og at være optaget i DRM er jo ikke en ”tidsbestemmelse” for at være i drift. Flere lokomotiver stod i DRM også flere år EFTER at det sidste damplokomotiv i planmæssig drift (i en tur) havde kørt. Endelig blev nogle udrangerede lokomotiver beholdt og ikke bortsolgt for ophugning af flere årsager, bl.a. forbeholdt det kommende Jernbanemuseum, anvendelse som stationær varmekedel og endelig nogle som beredskab, sidstnævnte kun til 1965/66.

Så er der jo hensættelsesdatoen, den dag da lokomotivet bliver hensat (ikke bruges mere) med udrangering for øje. Altså hvor man ikke længere vil reparere lokomotivet, da man ikke mener det vil komme idrift igen. Var man usikker KUNNE man udtørre lokomotivet og så at sige ”langtidskonservere” dette. Og så skal man passe på med en hensættelsesdato, da lokomotiverne i mange tilfælde blev hensat før de skulle indgå til en planlagt reparation (S- eller L reparation), hvis ikke dette kunne ske næsten direkte fra drift. Et lokomotiv kunne altså blive hensat, indgå til reparation, hensat efter reparation og så komme i drift igen, hvis nødvendigt.

Litra K blev jo egentligt ”ret pludseligt” overtallig efter krigen. Dette primært p.g.a. motorvogne, hvor dampturen blev nedlagt. Der var dog stadig i 2. Dc. nogle ture, bl.a. i Tønder, Struer og lidt i Fredericia. Men allerede i begyndelsen af 1950´erne var der ikke mere dagligt brug for lokomotiverne. Fredericias K blev en overgang anvendt som rangerlokomotiver for vogne over Lillebæltsbroen til Strib. I flere Maskindepoter anvendtes så de værende litra K som såkaldte ”Kolde reserver”. Det vil sige de stod med kul og vand, men ikke opfyrede. De blev så engang om ugen rørt ved at blive trukken ud af remisen, kontrolleret og opsmurt. Så hvis maskinen i tur led nedbrud, reserven ditto, KUNNE man anvende den kolde reserve. Men så var man også langt ude, da der jo skulle anvendes det meste af en dag for at den kunne blive varm og anvendes.

Jeg mener at det er mere nøjagtigt at anvende den dato, om hvilken lokomotivet blev taget ud fra sin sidste tur og ikke anvendt mere. Om det blev kold reserve, hensat eller udrangeret er næsten ligemeget. Der var ikke mere en K-tur eller reserve med K det pågældende sted. Men denne dato er svær at få konstateret, da man jo så skal ind og se på de enkelte depoters ture og hvornår man holdt op med at anvende dette litra. Selvfølgelig også, at lokomotivet ikke blev flyttet til et andet depot for at indgå i en tur eller reserve her.

Nu har jeg IKKE sat mig ned for at udregne for 100 K lokomotiver, men sådan ca. var K med udsving i drift omkring ca. mellem 40 år til 62 år (hensættelsesdato ikke stop drift). Og det er da absolut ganske pænt.

Generelt ser det dog ud til, at litra D var det litra hvor flest lokomotiver holdt sig længst i drift, enten tur eller reserve. Muligvis har et par F II været længere i drift ud fra udrangeringsdatoen, men jeg kender ikke alle hensættelsesdatoer eller stop drift. Også G III havde lang driftstid, lidt over 50 år.

Men det kan da godt være, at nogle kan finde et det lokomotiv, der som ener har været længst idrift, god fornøjelse .

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Ved godt vi er ude i en akademisk diskussion