Herunder ses Valby stations indkørsel fra øst i 1912 med de to strækningers hovedsignaler. Toget er på vej mod Roskilde og har signal for indkørsel til Valby, mens Frederikssundbanens hovedsignal står på stop. Tilsvarende var der på Københavns Personbanegård signaldækning for begge strækninger. Bemærk i øvrigt 3-skinnesporet i Frederikssundbanens hovedspor. (DJM arkiv)

.
John Poulsen har ellers i bøgerne "København banegårde .... 1911-1986" (side 96) og "Byens baner" (side side 84 og 129) en anden forklaring på anvendelsen af det tredje spor mellem København H og Valby ("forbindelsesbanen").

Johns forklaring på anvendelsen bestrider jeg ikke, men det var efter min bedste overbevisning stadig hensigten, at Frederikssundbanen skulle føres ad enkeltporet. Dels var der perron i Valby til Frederikssund-togene i direkte forlængelse af "enkeltsporet" fra Kh (se foto i 'Byens Baner' p. 130), men hvortil hvor togene så i stedet blev ledt ind til Frederikssundperronen fra Roskildebanens spor, dels var der ved Vester Fælledvej etableret både perronkant og rigeligt med sporplads til Frederikssundbanesporet (se foto i 'Byens Baner' p. 129), selv om sporet her i første omgang ikke lå til perron. Frederikssundtogene skulle køre fra nærtrafikafdelingen af Personbanegården, ikke fra fjertrafikdelen, og enkeltsporet blev liggende også efter 1918. Det tjente som forbindelsesspor men var - som jeg ser det - ikke anlagt som forbindelsesspor, og Roskildebanespor var det jo heller ikke. At enkeltsporet så ikke blev benyttet til persontog før 1934, er en anden sag, men det skyldtes ændrede forhold, måske at den trafikvækst, som skulle have givet anledning til at benytte sporet til persontrafik, lod vente på sig.

I øvrigt går tråden på "København H som jernbaneknudepunkt", hvilket der er nogen, der mener, at man ikke kan betegne København H som, og så er det lidt langt ude at bruge de ufuldførte banegårdsanlæg herunder fraværet af Boulevardbanen og Frederikssundbanen som argument for, at banegården i dens første år ikke skulle falde ind under begrebet knudepunkt. Det er trafikstrømmene - det vil sige de levende menneskers rejser og skiften mellem togene og ikke futtogenes kørsel - der definerer, at Københavns Personbanegård var et knudepunkt straks fra starten. Det var bl.a. derfor, at man anlagde en perrontunnel.