Avatar

En underlig billet Aarhus-Aalestrup

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 13/3 2017, 10:49 (2591 dage siden)

Jeg har købt denne billet på QXL.

Jeg købte den, fordi den har relation til Himmerlandsbanerne.

Forsiden er almindelig nok:

[image]Returbillet Aarhus-Aalestrup udstedt 8. maj 1947. Klik på billetten for højere opløsning.

Bagsiden er til gengæld ualmindelig:

[image]Returbillet København H-Brørup/Bramming/Sejstrup udstedt 30. juni 1947. Klik på billetten for højere opløsning.

Jeg er ikke tidligere stødt på fænomenet og kan ikke rigtig finde en forklaring herpå. Jeg har kigget lidt i Lars Viinholt-Nielsens glimrende værk "Jernbanebilletter i Danmark" uden held - men måske har jeg ikke kigget godt nok efter.

En hypotese kunne være, at man på grund af papirmanglen efter 2. verdenskrig (hvis der altså var papirmangel på dette tidspunkt) har indsamlet brugte billetter og genanvendt dem? (Lyder i mine øren usandsynsligt). En anden hypotese kunne være, at man har indsamlet billetterne og brugt dem til undervisningsbrug, når man skulle indøve nye medarbejdere i at trykke billetter "on demand" - vi bemærker i øvrigt den voldsomme håndrettelse af prisen på billetten fra København H fra 35,80(?) til 42,20(?).

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak