Efter at have kigget på opbygningen tænker også jeg smøreoliefiltrering/rensning. DSB var jo sparsommelige (også dengang...) Hvad der fascinerer mig lidt er de mange 'prøvehaner'(?) rundt om i systemet. Har man tilsat nye -friske- additiver inden genudleveringen?

Nja, tror nu mere at man kunne udtage en prøve hist og her for at se om den nødvendige renhed var tilstede.
Eller om der var tryk/flow. Er filteret næsten blokeret, så har du trykket, men flowet er det so-so med....
Hvor meget additiv, der har været i olien er et åbent spørgsmål.
Mener at have set et sted at "ren, mineralsk olie" skulle bruges.
Senere, engang i 50'erne har jeg set betegnelser med "HD" olier - heavy duty.
Disse olier har været tilsat additiver, for de kunne holde urenheder opslemmet og meget andet godt.
DSB var ikke sen til at lave forsøg i et par Mo med HD olie i 50'erne, men resultatet kender jeg ikke.

Ja, det giver da mening at forsøge sig med olierensning og genbrug ved at tilsætte lidt frisk olie (ikke fuld ladning) hvis olieprisen er høj og arbejdslønnen billig.
Skal du samtidig skal skifte olien tit (for så god var den heller ikke dengang grundet manglende additiver), så giver det mening.
Det var ikke blot DSB, som genbrugte olie. Visse rederier sendte selv op i 50'erne olie i land til "vandvaskning" i et forsøg på at "regenerere" olie. Det kunne gå vildt galt hvis en olie, som ikke var egnet til vandvask fik en tur og blev hældt i maskinen igen.....og det skete! Sjovt nok er den trafik stoppet..

Smøreolie-regenerering havde sin blomstringstid under Besættelsen og i de første efterkrigsår, hvor der var firmaer, der specialiserede sig i dette arbejde, hvortil der fandtes særlige maskiner. Smøreoliefabrikanterne var af let forståelige grunde meget imod denne trafik og hævdede, at regenereret olie havde en dårligere kvalitet (smørevne) end nye produktet, men måtte dog i de sidste krigsår "indstille skydningen" mod de konkurrerende virksomheder, simpelthen fordi der var så stor mangel på smøreolie. Og noget var der nok også om kvalitetssnakken, jo mere olien blev kørt gennem regenereringsmaskinerne. Jeg tvivler lidt på, at DSB i 1939 var så sparsommelig, at man ikke brugte "friske" smøreolier i driften, men det kan naturligvis være nogle forsøg, vi ser på billederne. I dag anvendes der vel mestendels syntetiske smøreolier også i jernbanemateriellet. DSB gik i sin tid meget op i kvaliteten af de olier, man benyttede, og det var en af DSB's laboratoriums opgaver at kontrollere og specificere de olier, der skulle bruges til de forskellige formål ved banerne.