Spor i København. Magert resultat.

af Bent Hansen, 19/3 2017, 17:41 (2588 dage siden) @ Bent Hansen

Hej.
Som svarene viser, er vi på Wilders Plads på Christianshavn, men det er også stort set det eneste resultat. Trods mange kilder og mange billeder er der ikke mange oplysninger i kilderne. Billedernes tidsangivelser har ofte 30 års margin, og angivelserne om firmaer på Wilder Plads indskrænker sig til skibsværfter (senere reparationsværfter) og blandede industrier. Heller ikke familieoplysningerne kommer jeg videre med. Selv om billedet sad i et familiealbum, behøver det ikke at have været et familiemedlem, der har taget billedet.

Bygningen på billedet eksisterer endnu. Den kaldes kontoret, hvad den næppe har været. Den er blevet brugt til sejlsystue og bolig. På bygningens vestside var der et slæbested eller snarere en bedding. Kranerne kan være fra værftet? Eventuelt sat til side, da værftet lukkede? Kranerne kan dog stadig være fra nedlægningen af slæbestedet. Jeg tør ikke vurdere, om der på billedet bygges kaj foran slæbestedet?

Noget om de formodede tipvogne i bygningen i baggrunden er der intet om. End ikke om ejeren.

På et tidspunkt mellem 1920 og 1935 har B&W rejst deres montagehaller i jernbeton umiddelbart nord for Wilders Plads. Disse haller mener jeg ikke ses på billedet? På nogle af de ældre billeder, senest på et 1920-billede er kajmuren af ældre udseende, mens den på mit foto synes nybygget (beton bag træindfatningen.)

I København før og ny – og aldrig, bind 7 findes en halv snes foto af huset, men som regel uden brugbar datering, men på et sidst-i-30'erne-billede af B&Ws montagehaller ses tilsyneladende et af værftets sikkert normalsporede kranspor. En overgang før Første Verdenskrig havde B&W endog internt smalspor endog med et damplokomotiv. Kan ske mit formodede smalspor også har med B&W at gøre?

De to vedføjede foto er taget i dag. Det ene viser bygningens udseende i dag. Det andet billede viser, at B&W på et tidspunkt skulle blive synligt i baggrunden. Altså er familiebilledet fra før, B&W bredte sig.
[image]
[image]

Mvh. Bent Hansen.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak