Når man ser Palæet i Olsen banden på sporet, ser farven ud til at være cremefarvet, med listerne fremhævet i en dybrød nuance. Så den fine bygning har nok været ganske farverig gennem tiderne.

I 1912 var farveholdningen på bygningen måske anderledes, end den senere blev, som denne kraftige udsnitsforstørrelse af et (indvendigt) urenset dias antyder. Overdelen af tårnet ser i hvert fald mørkere ud end underdelen, men det kan være lyset. Jeg tror ikke, at bygningen på dette tidspunkt så har haft øgenavnet "Det gule Palæ". Det er nok først kommet til ved en senere opmaling.

Foto fra Jernbaneskolens samling i Danmarks Jernbanemuseum.

------------------

Tak, --så har vi vel en afklaring af "Tårnet"s farve i hele levetiden.

Nu er det jo altid det bedste at sidde med det mest mulige originale materiale, og det er dias´et vel her.

Når jeg ser på skærm-gengivelsen ovenfor, er der en vis forskel, når jeg scroller billedet lidt op eller ned og/eller ser på billedet i forskellige synsretninger. Kan det være forskellen på "farven" på over- og underdel, så den -trods synet- var ensfarvet lys/gul, over- og underdel, også dengang -- som Du måske selv antyder.

Ja, det mener jeg godt, det kan være, men det er vist svært at afklare 100 %. Ihukommende, at f.eks. træoverdelene på banernes vandtårne ofte var tofarvede (med en "grænseliste" i en tredje farve), kan der på "palæet" godt have været tale om - måske - tre farver. Det kan også have været ensfarvet - måske lysegrønt (med undtagelse af de tydligt mørkere partier). Men det må folkene i Gedser vel kunne se, hvis de kratter lidt i tårnet.

Dias'et kunne godt fortjene en indvendig rensning, men da det er et af de gammeldags diapositiver, bestående af to glasplader med mellemliggende filmemulsion, samlet med lærredstape (og som i øvrigt i en del tilfælde har været udsat for en så kraftig varmepåvirkning fra diasprojektoren, at der ligefrem har dannet sig små "blærer" i glasset), var det ikke tilrådeligt at skille diaset ad for at fjerne alt det uskønne sorte smulder. Det må vi leve med, og til reproduktionsbrug kan det fjernes ad elektronisk vej af en dygtig (og meget ihærdig) grafiker.

Jeg er trods års graven i forholdene omkring Københavns banegårde endnu ikke stødt på andre tidlige fotos af bygningen, så indtil videre må vi nøjes med dette.

/Morten