Garratt lokomotiver er en spændende type, der primært blev anvendt i Afrika og i Asien.
De sydafrikanske jernbaner havde vel 75% af alle Garratts, der blev bygget.

Typen er udviklet til baner med svag overbygning og skarpe kurver, men hvor man samtidigt havde behov for stor trækkraft.
Ideen er at ophænge den tunge kedel imellem to separate drivværker for at fordele vægten.
Det gør også at man kan placere kedlen lidt lavere, da den typisk ikke er over drivhjulene og dermed vinde lidt diameter, hvilket er nyttigt når man skal forsyne 4 sæt cylindre fra en kedel.
Ulempen er at det forreste sæt drivhjul mangler adhæsion, hvis man bruger af vandet i vandkassen - det blev i Sydafrika løst ved at maskinerne kørte med en vandtankvogn.

Jeg har sendt dem i drift (med særtog) i Sydafrika og Zimbabwe:

16A 613 (Beyer-Peacock 1953) med tog nær Victoria Falls. Det er opsprøjt fra vandfaldet, der ses i baggrunden. Foto fra 2008.

En 16A og to 15A ved vandforsyningsanlægget i Bulawayo i 2008

GF 2380 (Hanomag 1927) i Pietermaritzburg, Sydafrika 2007