Avatar

Dagens postkort - Sierslev/Sigerslev Kridtbrud

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 22/5 2017, 17:25 (2503 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

I min verden er en anløbsbro med jernbanespor også en havnebane. Diskussionen om hvad der definerer en havnebane, vil jeg senere vende tilbage til, når dette indlæg bliver besvaret. Indtil videre konstaterer jeg blot, at jeg endnu ikke er stødt på en officiel definition af en havnebane.

Det øverste af nedenstående postkort har jeg netop scannet i dag. Jeg har en formodning om, at de to øverste postkort stammer fra et andet sted end det nederste?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

[image]Postkort. Postgået 13. februar 1908. "2048 Peter Alstrups Kunstforlag København, Eneret." Billedet er, så vidt jeg kan se, en retoucheret udgave af billedet nedenfor. Klik på billedet for højere opløsning. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

[image]Postkort. Postgået 25. juli 1904. I forhold til ovenfor viste billede ser det ud til, at der er (jernbane)vogne på anløbsbroen. Det er imidlertid ikke til at afgøre, om der er jernbanespor på anløbsbroen - med mindre der er tale om anløbsbroen vist nedenfor.

[image]Postkort af ukendt oprindelse. Jeg kan godt finde Eskesti på landkortet. Det er i skrivende stund (1. juli 2015) hypotesen, at postkortet fra Eskesti ikke viser samme lokalitet som de to øverste postkort. Men hvor er de to øverste postkort så fra - ud over at det jo tydeligt fremgår, at de er fra Stevns?


Så er der dukket endnu et billede op fra Stevns. Efter at have kigget på ovenstående postkort samt andre postkort i nærværende tråd, er jeg kommet frem til, at billedet må vise Sierslev/Sigerslev Kridtbrud. Man er velkommen til at erklære sig enig eller uenig:-)

Klik på billedet for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg

[image]Postkort. Postgået 21. august 1926. "Carl Frederiksen, Faxe. Eneberettiget 2709." Klik på billedet for højere opløsning. Arkiv Thomas Boberg Nielsen.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Lokomotivfabrikker

Hectorrail

Tagcloud

nattog liggevogne sovevogne spisevogne barvogne postvogne rejsegodsvogne styrevogne dobbeltdækkervogne remise maskindepot station banegård hovedbanegården IC2 IC3 IC4 godstog persontog materieltog arbejdstog Nærumgrisen veteranbaner jernbanefotos jernbanebilleder Movia rangerlokomotiv havnebane industrispor skinnebusser Øresundstog intercity intercitytog intercitylyn tog DSB Arriva Lokaltog

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak