Farve på 38-40 mfl

af UTJ, 12/9 2017, 10:07 (2417 dage siden) @ Steffen Dresler

H 38/40 er malet nøjagtig som den kolorerede hovedtegning hvor hjulene er rødlig-brune. Det er ikke til at sige hvornår koloreringen er foretaget, men nok senere end 1868! Det er faktisk ikke rigtig til at sige om malingen af H 40 er korrekt, hvis man har fundet spor efter brunrød maling på hjulene kan det sagtens være Vandelbanens påhit.

Det er nu ganske tydeligt at se at A og P var brune ved leveringen i 1882 - det gjaldt i øvrigt også NFJ 1-2. Nok om det.

I 1890'erne er der i flere privatbaners tekniske betingelser angivelse af, at hjul skulle være brunrøde på damplokomotiverne. Det ses også af en lille koloreret opstilling af Tørringbanens tog fra 1890. Men tekninske betingelser fra 1900 fra Maskinafdelingen angiver helt sorte lok - det var OHJ's lokomotiver nemlig malet efter.

HFHJ's lok havde i øvrigt brunrøde hjul til slut (inkl HFHJ 8 og 9), men det har jeg underholdt om før.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak