Go´aftermiddag til alle.
Litra S blev IKKE anskaffet for kørsel på Kyst- og Nordbanerne, men for generelt at afprøve en stor tendermaskine på DSB strækninger. Kunne først køre på Kystbanen fra 1928 (plankørsel).
Litra S var faktisk, når ses bort for den senere litra N, Danmarks største lokomotiv hvis man ser på maskinens akselafstand, nemlig 14860 (11450 mm) mm for litra S og 12465 (11100 mm) mm for litra E. Altså Danmarks største ”omvendte” 2-C-1 Pacific lokomotiv. Og når man så udregner BÅDE den statiske- som dynamiske metervægt, var litra S en yderst vanskelig herre at have med at gøre, praktisk talt umuligt at have kørende på danske strækninger udenfor hvilke, der havde overbygning V (5) med 45 kg./m skinner og tilladt akseltryk på 19. tons. Litra S havde højere akseltryk end både litra P og R I. Litra S var faktisk at regne for en "Lille R".
Og på trods af at nogle strækninger opfyldte overbygningen, var der problemer med at holde sporet ret i kurver og passage af visse broer med større hastighed. Så først langt op i 1930´erne kunne litra S befare de fleste DSB hovedbaner, men måtte IKKE afsætte eller optage vogne udenfor hovedsporet (Kyst- og Nordbanerne samt pladsen på Gb). Først da man fik overbygning VI (60 kg./m) var der ingen problemer for kørsel med litra S. Litra S måtte IKKE køre på Frederikssundsbanen, men kun Valby-Vanløse p.g.a. det dynamiske akseltryk. Først da strækningen blev opgraderet i.f.m. S-tog efter krigen, måtte litra S køre på denne strækning HVIS absolut nødvendigt! Senere frigivet helt.
Litra S absolut meget svage punkt var den lille kulbeholdning, hvorfor man hurtigt fandt ud af, at litra ikke var egent til kørsel i 2. Distrikt med de længere strækninger for togene, dog en overgang en mulig anvendelse omkring Randers. Men dette stoppede også. Under 2. verdenskrig planlagt for de såkaldte ”Broplan 1 og 2 kørsel”, hvis Storstrøms- og Lillebælts broerne blev ødelagte, altså kørsel mellem København og Vordingborg og Nyborg – Middelfart p.g.a. manglende mulighed for at dreje maskinen.
Forhøjelsen af kulindholdet blev udelukkende foretaget af en enkelt årsag, fordi man ønskede at udnytte litra S bedre på Kyst- og Nordbanerne ved at kunne køre en såkaldt ”dobbelt Hillerød”, alt Kh-Hi-Kh-Hi-Kh FØR end der skulle tages kul, hvilket skete på Mdt Gb.
Litra måtte således befare – og gjorde det, Vestbanen, Syd- og lille Syd, Nord- og Kyst- samt Nordvestbanen samt senere Frederikssundsbanen. Men der var begrænsninger på visse broer og pladser udenfor hovedsporene.
Op gennem midten af 50´erne og frem til begyndelsen af 60´erne kørte litra S gennemsnitligt ca. omkring 8500 til 9000 km månedligt!!
I øvrigt læs DSB litra R, H og S, TpT 2008, ISBN 978-87-992594-0-3

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: DSB litra S nr. 736 køre på Kystbanen 04. NOV (lørdag) omkring middag særtogskørsel til markering af den første jernbanesabotage i Danmark. Toget køre til Snekkersten, hvor der vil være et foredrag om sabotagen samt om Snekkersten under krigen. Derefter retur til København.
For nærmere information se DJM hjemmeside.