Hej Georg,

De instrukser er jo fra nyere tid, men nuvel.

Verdens første jernbanepakkefrimærke var dansk. Banepakkeforsendelse (før 27.03.1934 kaldet Frimærkepakker) kunne på JFJ finde sted fra 07.08.1865 og på SJS fra 01.05.1866. Gennemgående ekspedition mellem stats- og privatbaner kunne ske fra 01.06.1890, hvor der udsendtes et særligt "Frimærkepakkereglement". Ordningen udvidedes efterhånden til at omfatte alle danske jernbanestrækninger og en række færge- og skibsruter samt visse rutebilselskaber. Stort set alle stationer, holdepladser og billetsalgssteder har haft banepakkeekspedition, dvs. også mange af de steder, som ikke havde mulighed for forsendelse af stykgods, og hvor der ikke standsede godstog. Dermed mener jeg fortsat, at banepakkeproduktet ikke kan betragtes som et egentlig godsprodukt. Banepakkerne var en "konkurrent" til Postvæsenets pakkebefordring.

Banepakkernes store force var, at der ikke skulle udfyldes et fragtbrev. På de tidligere tyske statsbanestrækninger i Sønderjylland eksisterede før Genforeningen i 1920 intet egentligt banepakkesystem som det i Kongeriget kendte. Småpakker kunne ganske vist ekspederes til en lavere takst end andet stykgods, men der skulle fortsat udfyldes et særligt fragtbrev, som også benyttedes til stykgods.

Indskrevet bagage kunne tidligere indskrives på næsten alle betjente personekspeditionssteder samt for DSB trinbrætternes vedkommende ved togenes pakvogn. Siden 1970'erne blev befordringen af rejsegods dog væsentligt beskåret.

Ekspresbanepakker indførtes 01.07.1940 og ophørte 04.02.1990 samtidig med befordringen af indenlandsk ekspresgods og indskrevet bagage (rejsegods). På dette tidspunkt blev indskrevet bagage befordret i gods-systemet, men sådan var det slet ikke oprindeligt. Indskrevet bagage gik i størstedelen af ordningens levetid ligesom banepakkerne med de personførende tog. Det var først i nyere tid, at befordringen overgik til at ske mere eller mindre med lastbiler og via godsterminalerne. Indskrevet bagage var ikke et godsprodukt, bagagen kunne ligesom banepakkerne sendes mellem de stationer, hvor der var personekspedition, og de De to ting fulgtes stort set ad i ekspeditionsmæssig henseende. Derfor var begge del et persontrafikprodukt.

Omkring Ekspresgods (ikke at forveksle med ekspresbanepakker), så var det den hurtigste og dyreste befordringsform for gods og kunne kun forsendes fra/til større stationer og godsekspeditioner/-terminaler. Ekspresgods blev oprindeligt befordret i eksprestogenes rejsegodsrum, og var et godsprodukt, da det ikke kunne sendes til billetsalgsstederne, men i de sidste år befordredes ekspresgodset hovedsageligt med godslastbilerne. Det indenlandske ekspresgodssystem nedlagdes 04.02.1990.