Avatar

Vamdrup B752 og B1759

af Morten Flindt Larsen, København K, 16/12 2017, 14:36 (2320 dage siden) @ Henrik Jensen

De tre herre på B752 er matroser i den kejserlige marine og ud fra deres bagage at dømme på orlovsrejse. De er derfor næppe med på B1759, hvis beskrivelsen af dette billede er korrekt. Hvad tre matroser skulle på en dansk grænsestation er lidt uklart. De burde ikke rejse i uniform nord for Farris og hvis de er i Danmark i uniform, ville der være en dansk militær tilstedeværelse også. Jeg kender ikke til Vamdrup St., så jeg kan ikke sige om billedet virkeligt er taget i Vamdrup, men jeg tvivler.

Hej Henrik,

Ja, det er marinesoldater. For mig ser det ud som om, at de er for afgående og ikke ankommende, den ene ser søgende hen langs vognsiden, men det er kun en fornemmelse. Også jeg er lidt skeptisk til, om billedet vitterligt er fra Vamdrup. Perrontaget mangler det ekstra udhæng, som ses på andre fotos af stationen, men det kan være en nyere tilføjelse. Derimod er perrontagets understøtningsbjælker ret korte på B752, på andre fotos af stationen går de, så vidt jeg kan se, helt ud til tagkanten. Farris station er det ikke.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak