Avatar

Vamdrup B2710 og B2712

af Morten Flindt Larsen, København K, 16/12 2017, 16:39 (2321 dage siden)

Hups,

Foto B2710 viser muligvis ledvogter Andreas Nielsen, og det er muligt, at han i mange år rullede bommene op og ned i Østergade, men på billedet står han ved et led. Han viser håndsignal "banen fri" mod et sydfra kommende tog.

Foto B2712 viser angiveligt fru Metha Nielsen f. Willert på Vamdrup Station. ca. 1950. Det oplyses, at ægteparret Nielsen boede i Plantagegade, men hverken Østergade eller Plantagegade har noget med de to fotos at gøre.

De to fotos er ikke taget på Vamdrup station jf. granplantagen th., men er taget på den frie bane et eller andet sted.

Det må antages, at begge billeder er spejlvendte, da signalgivning til tog almindeligvis sker fra sporets venstre side (lokomotivførersiden) mod det kommende tog. Desuden er der højrekørsel for vejtrafikken i Danmark, så skiltet på leddet bør sidde i højre side.

Overskæringen på billederne, der er dateret til ca. 1950, synes ikke at passe med 1945- og 1954-luftfotos fra strækningen Lunderskov - Farris. Hvor kan det være henne?

Såfremt ledvogterbillederne https://arkiv.dk/vis/2210202 er taget syd for Vamdrup, så beviser nedenstående foto, at de er spejlvendte...
[image]
... hvis billedet ellers er stedfæstet korrekt. Billedet viser angiveligt en sabotage på jernbanen syd for Vamdrup 15. juni 1944. Det passer fint med togstamme af tomme tyske godsvogne i antagelig en militærtransport jf. den 3. klasses kupévogn forrest i toget. Sabotagebillederne (der er flere) er taget syd for Soelsvej.

Smalsporet langs banen kan jeg ikke rigtig greje, men det kan industribaneeksperterne måske?


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Jernbanebøger

Der kommer flere tog

Der kommer flere tog. Pris 270 kr.

Læs mere
ContecRail

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak