Spørgsmål om åbne vogne.

af Bent Hansen, 10/1 2018, 12:15 (2297 dage siden) @ Bent Hansen

Selv om der ikke her i tråden har været meget liv, har der været så meget mere i de private mailboxe.

Der er ikke kommet afgørende nyt. Tvært imod kan man sige.

Jeg har lyst til at opsummere.

Vogne har jeg ikke meget forstand på, men her følte jeg, at vognene kunne afgøre, om fotoet viste anlæg af Risdalsporet eller brunkulstransporter på det færdige spor. Var det Statsbanevogne, der sås på billedet, var det overvejende sandsynligt, at sporet var færdigt og i brug til brunskulstransporter, selv om der også har været transporteret brunkul i entreprenør-grusvogne. Var det private vogne, stod vi nok over et anlægsbillede. Jævnfør dog ovenstående!

Trods min manglende viden om vogne, forekom det mig, at vognene ikke var Pf, eller Pdf eller andre åbne DSB-vogne med mellemhøje sider.

De fleste, der har reageret, er da også enige om, at det var private vogne.

Muligvis ses vognene eller nogen, der ligner, hos Carl Jensen ved anlæg af Gjerrildbanen i 1910. Her er de dog mærket Carl Jensen. I 1920 på mine billeder er der dog ingen ejermarkeringer tilbage. Vognene ses muligvis igen ved Hirtshalsbanens anlæg i 1925, stadig uden ejermarkeringer. Her er de sammen med lokomotivet Skjold nu ejet af Stürup & Prosch-Jensen.

Vognene angives at være svenske, og fra anden side både dansk og svensk angives at akselkasserne er typisk britiske. En brite har dog ikke udtalt sig entydigt. En svensker har ikke svaret. (Endnu.)

Vognene er for mig således private og af udenlandsk oprindelse.

Kunne det tænkes, at det var svenske toakslede malmvogne med britiske akselkasser?
Mvh. Bent Hansen.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak