"Tysk lazarettog på jernbaneterræn"

af Steffen Dresler, 14/1 2018, 12:18 (2286 dage siden) @ Svend

Vedr. Lazaret tog (syge- og sårede transporter).

DSB gennemførte en første statusoptælling over tysk materiel på DSB spor pr. 12. maj 1945. Den indeholdt bl.a. oversigter over:

- Antal af lokomotiver, personvogne og godsvogne, samt

- Antal af Lazarrettog, der blev opgjort til 19 tog med i alt 322 vogne.

Noget senere blev der foretaget en grundigere optælling med bl.a. kategorisering og ejendomsforhold (Tyskejede-, privat- og vogne tilhørende andre staters nationale jernbaner, f.eks. SNCF, SNCB, NS mv.).

Antallet af Lazarrettog er senere opgivet noget nøjere til ca. 25 tog. Ikke alle tog er/var belagt med syge og sårede. De tog hvor der er syge eller sårede er/var disse under ansvar af den danske ”Luftværnskommando” (senere det civile beredskab) på engelsk forordning (pænere måde at skrive ORDRE).

Vedr. tyske soldater og tyske- og eller udenlandske statsborgere i Danmark, skulle DSB eller den danske stat, efterleve bestemmelser og ordre fra de engelske myndigheder. Man kunne således ikke selv hverken disponere eller andet over personer og materiel.

Op gennem sommer og efterår 1945 og gennemførtes en del bevægelser gennem Danmark eller udgående fra Danmark med bl.a. Lazarrettog til Tyskland fra Norge (gennem Sverige) og/eller Fligerhorst Aalborg og Grove (Flyvestation Ålborg og Karup).

Også antallet af flygtningen steg noget efter krigen og der søgtes at placere dem i lejre, kaserner og på flyvestationer. Alene i Københavns Frihavn var der ”strandet” lidt under 100.000 syge- sårede eller underernærede tyske flygtninge hovedsageligt fra Østpreussen. Men det er jo en anden historie.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak