Lidt mere om "Tysk lazarettog på jernbaneterræn"

af Georg Schmidt, 21/1 2018, 11:00 (2286 dage siden) @ Svend

I de sidste måneder af krigen kom der et stort antal tyske flygtninge til Danmark især via Købenshavns Frihavn. En opgørelse fra 30/3 1945 viser at 68773 var ankommet til Frihavnen heraf mange syge og sårede.Pr 11/4 1945 var tallet 103 357 ankommet. Man havde heraf borttransporteret 75114, så der var stadig 28 243 der ventede på videre transport.
Kørslen med lazarettogene steg jo på grund af denne tilstrømning. Byer som Helsingør, Næstved og især Haslev fik i kortere eller længere perioder besøg af lazarettog. I forbindelse med lazarettogenes ophold krævedes der også tilvejebringelse af fornødne sanitære installationer samt strøm, og det kunne godt give en del planlægningsarbejde.
Lazarettogene var indrettet med forskelligt antal vogne. Nogle med plads til 5-600 liggende og andre med plads op til 1000 siddende. Trafikken gik mest øst vest mod Jylland hvor Fredericia kunne se ud til at være et omdrejningspunkt. De mange vogne på Fredericia gamle station fungerede formentlig som tysk Kriegslazaret henover befrielsen. På Storebælt var der ikke altid færgekapacitet til overførsel af vognene, og enkelte gange blev de sårede overført til Nyborg med et flådefartøj, i Nyborg var der så opstillet et nyt Lazarettog til videre befordring. Flygtningene blev i Jylland fordelt på de mange lejre hvoraf Oksbøl og Aalborg/ Nørresundby var de større steder.
Udover øst-vest trafikken var der også stor trafik syd nord og omvendt. Der kom Lazarettog fra Schwerin, Halle, Nürnberg, Hannover og Hamburg mod Fredericia. Sidst i april var kulmangelen stor i 2. distrikt, og man forsøgte med brunkulsfyring af lokomotiverne. Brunkulsproducenterne fik ordre på at levere brugbare brunkul til lokomotiverne. Ved brunkulsfyring måtte man regne med et tab på ca. 50% i lokomotivets trækkeevne og et enormt forbrug. K 558 stationeret i Aarhus havde vist rekorden i juni 1945 med 62 kg brændsel pr. km. Det var en hård tid, men heldigvis var befrielsen lige om hjørnet.

M v h
Georg


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Svenska-lok
Billige jernbane T-shirts

Jernbanebøger

Københavns Hovedbanegård 1969

Københavns Hovedbanegård 1969. Pris 170 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak